Artikel top billede

Det første AO Tennis var en sløset oplevelse fra starten, men blev med input fra spillets fans og en arbejdsom udvikler til en langt bedre oplevelse senere hen. Man kan håbe efterfølgeren kommer til at gennemgå den samme udvikling.
Foto: Big Ant Studios.

AO Tennis 2 anmeldelse: En fallerende tennis-karriere med brug for hjælp

AO Tennis 2 har store ambitioner man formår ikke at indløse dem alle med en sløset tilgang til karriere-mulighederne.

Det fleste med lidt spil-erfaring har på et eller andet tidspunkt givet sig i kast med et tennis-spil, og uanset om man er så gammel at man kan huske Pong, Great Courts 2 til Amigaen eller måske først kom til senere hen da Virtua Tennis gav genren nyt liv, har mange af os givet den som digital tennis-stjerne.

Senest har det været Mario og vennerne der har givet det hele nyt liv med det virkeligt gode Mario Tennis Aces, men for de der savner en lidt mere seriøs, multi-platforms variant er står Big Ant Studios klar med deres forsøg nummer to i form AO Tennis 2.

Først bør man slå fast at AO i titlen står for Australia Open, den første af de fire Grand Slam turneringer. Grunden til at den specifikke turnering er del af titlen, er at det desværre er den eneste af de fire turneringer som spillet har licens til.

Manglen på licenser gør sig også gældende andre steder, med den mest iøjefaldende værende mange af de officielle spillere hvilket er lidt af en mavepuster. Heldigvis har udvikleren fra starten åbnet op for at man selv kan fylde på med indhold til spillet og dele det med andre (vi har kigget på PC-versionen hvor dette var en mulighed), hvilket betyder at man allerede nu kan hente hjemmelavede varianter af både spillere og turneringer.

Mulighederne for at gå til det hele som man ønsker er tilgængelige fra først gang man starter det hele op, og trods at originaliteten her ikke er særlig stor, kan man være i gang med et kamp på få sekunder, sætte kampe op online eller skabe egne spillere og andet indhold.

For solo-spillere vil det dog nok være karriere-muligheden der er mest lokkende, og her er det som forventeligt mulig at sammensætte ens egen karakter, planlægge karrieren og strategisk bruge de gevinster man løbende tjener til at opgradere evner og muligheder. Det er helt efter bogen men virker fint og indeholder rimelig fleksibilitet.

Det er også via karriere-muligheden at man får adgang til de obligatoriske mini-spil som har været del af genren siden Virtua Tennis, og hvor man gradvist kan forfine sine evner med den digitale ketcher.

Og man bør tage enhver mulighed for at træne, for AO Tennis 2 byder på sine egne krummelurer i forhold til kontrolsystem og spillet på banen. Forskellige tolkninger af timing og positionering er typisk hvor de fleste tennis-spil har formået at adskillige sig fra hinanden, og hvor arkade-action eller simulation har kunnet bevæge sig i forskellige retninger. Det forsøger Big Ant sig også med snubler over egne snørrebånd undervejs.

Det basale kontrolsystem fungerer som forventet og har man styr på timingen og placeringen på banen, har man også bedre chance for at tage både point, set og kampe. Men det har åbenbart ikke været nok og derfor har udvikleren også tilføjet en masse ukontrollerbar tilfældighed til hvert slag man slår.

Alle der har set en tennis-kamp ved at en spiller, uanset hvor stor talentet er, ikke har mulighed for at sætte bolden perfekt hver gang, men hvorvidt det er for at simulere dette at man i AO Tennis 2 må se den ene bold efter den anden sejle ud af banen aner jeg ikke. Særligt frustrerende og fjollet bliver det ved at alle de visuelle indikationer nærmest altid fortæller dig at bolden burde være blevet inde for banen, for alligevel at ramme helt ved siden af.

Fordi man ikke har mulighed for at rette ind på dette uden blot at opgradere ens spillers evner, bliver det hurtig et frustrerende slid at få de pointbarer der indikerer evner, op på et niveau hvor tilfældighederne bliver mindre. Det er en underlig og kedelig form for progression.

Langt bedre er oplevelsen derfor hvis man benytter sig af en af de figurer som allerede fra starten har fået skruet op for evneniveauet, og særligt sammen med en flok venner viser spillet sig fra sin bedste side. Her er kampene både intense og strategiske, med nok forskellige muligheder til at alle kan være med.

Man kan håbe på at udvikleren gennem løbende opdateringer får bedre styr på balancen for de der ønsker at spille solo, for som det er lige nu er AO Tennis 2 absolut mest anbefalesværdig til de der ønsker at par digitale kampe med vennerne.