Det er en vedtagen sandhed på internettet, at alle mænd tænker på Romerriget mindst én gang dagligt.
På den anden side skal man – som salig Abraham Lincoln konstaterede – jo ikke tro på alt, man læser online.
Der er dog grund til fascinationen. For selv om nogle vil være uenige, så har romerne nu engang støbt fundamentet til meget af den infrastruktur, de ideer og de administrative processer, der stadig præger den vestlige verden.
Så det er kun rimeligt, at den produktive og ofte meget læsværdige britiske forfatter Simon Scarrow har dedikeret en stor del af sit forfatterskab til en omfangsrig bogserie om to fiktive romerske fodtusser.
Serien Eagles of the Empire følger nemlig den erfarne centurion Macro og hans – i hvert fald indledningsvis – lidt uheldige og kuede næstkommanderende Cato.
Cato er en intellektuel, frigiven slave fra kejserens husholdning, der sendes ud som menig rekrut, men som prompte forfremmes hen over hovedet på rutinerede legionærer, der ikke har meget til overs for en bogorm med tynde arme.
Macro er derimod en arret veteran, der har banket kadaverdisciplin ind i mænd, siden Cato trådte sine barnesandaler.
Naturligvis lærer de to buddies at respektere hinanden. De smedes også grundigt sammen i den konstante bestræbelse på at overleve kampen mod barbarerne og de fælder, som folk meget længere oppe i systemet lægger for dem.
Pointen er, at vi oplever Romerriget fra bunden. Nemlig fra geledderne, hvor usikkerhed, rygter, vabler, slid og slæb er daglige følgesvende – snarere end fra feltherrernes telte og de polerede bænke i Senatet.
Første bind i serien hedder Under The Eagle og følger Macro, Cato og deres kammerater på både det europæiske fastland og hele vejen over kanalen til det barbariske Britannien, hvor vildmænd og druider lurer ude i marsken.
Det historiske bagtæppe er Claudius' invasion i år 43, anført af Aulus Plautius. For øvrigt er legaten for Anden Legion ingen ringere end en vis Vespasian, der selv ender på kejsertronen et par årtier senere.
Scarrow lader gerne den slags virkelige skikkelser støde sammen med sine opdigtede hovedpersoner, og det giver jo altid lidt ekstra krydderi på handlingen. Så længe det blot ikke tager overhånd, og det gør det heldigvis ikke her.
Selve intrigen tager for øvrigt sin begyndelse næsten hundrede år tidligere i en britisk sump, hvor en vis Julius Cæsar under sit togt i 54 f.Kr. måtte efterlade en jernbeslået kiste med en mindre formue.
Den skat er der nu flere, der gerne vil have fingre i. Og selv om deres motiver er forskellige, så er de med kejserlig garanti sjældent ædle.
Macro og Cato bliver kastet ind i jagten, mens kejserens magtfulde og nedladende chefsekretær, Narcissus, trækker i trådene og er en ofte tilbagevendende byld i røven på de to kammerater.
Vil man finde Scarrow på bogreolen, så står han nok i nærheden af Bernard Cornwell, der ligeledes har skrevet en lang række historiske romaner. Sidstnævnte har desuden været så venlig at anbefale første bind med ordene ”I don’t really need this kind of competition.”
Her er fart, tempo, blod og ikke så mange litterære armbevægelser endda. Men det gør heller ikke noget, for man er godt underholdt undervejs.
Med 24 bind i serien er der også rigeligt at gå i krig med, hvis man først bider på. De hurtigste læsere vil desuden glæde sig over, at bind 25 udkommer til november. En del af bøgerne – bl.a. de første fire – er også oversat til dansk.
Hvis man som Computerworld-læser synes, at navnet Simon Scarrow forekommer bekendt, så er det ikke så sært endda.
Vi har nemlig tidligere skrevet om hans mindst lige så gode og endnu mere dystre bøger i serien om den hårdt prøvede kriminalinspektør Horst Schenke, der bakser med både jordnære kriminelle og morderiske nazister i krigstidens Berlin.
