Tyskland vender på en tallerken: Vil bruge Apple og Googles løsning til corona-app

Europæiske lande har krydset klinger med Apple og Google i arbejdet med at finde en standard for de mange smittesporings-apps, der bliver udviklet i øjeblikket. Men nu vender tyskerne på en tallerken og bakker op om Apple og Googles tilgang.

Artikel top billede

Photo by Cory Checketts on Unsplash (Foto: Photo by Cory Checketts on Unsplash)

De tyske myndigheder vender nu på en tallerken i tilgangen til landets kommende smittesporings-app, der skal bruges i kampen mod corona-virussen

Tyskerne vælger nu at bakke op om den tilgang, som it-giganterne Apple og Google har udstukket, og bryder dermed med en række andre europæiske lande.

Det skriver den tyske tv-station ARD på sin hjemmeside.

Hidtil har en række europæiske lande med Tyskland og Frankrig i spidsen ellers haft et ønske om at indsamle flere data om brugerne, end det som Google og Apple tillader.

I øjeblikket arbejder Netcompany på at udarbejde en tilsvarende dansk app med navnet Smittestop, og de dansker myndigheder og Netcompany har ligeledes et ønske om at indsamle flere data.

Læs også: Sådan kommer Apple og Googles store samarbejde om en API til smittesporing til at fungere

Europæisk standard

De europæiske lande er gået sammen om fælles europæisk standard med navnet PEPP-PT (Pan-European Privacy-Preserving Proximity Tracing), der indebærer, at sundhedsmyndighederne skal have mulighed for at lagre de indsamlede data centralt.

Det vil give sundhedsmyndighederne mulighed for at analysere på data og dermed få større indsigt i smittespredningen.

Men Apple og Google, der for få uger siden lancerede en særlig API, som myndighederne kan benytte sig af lægger op til en decentral-løsning.

Her vil brugernes data ikke blive samlet på centrale servere hos hverken myndigheder eller it-giganterne selv.

I stedet vil brugerne blot få en notifikation, hvis de har været i tæt kontakt med en person, som efterfølgende har oplyst, at vedkommende er smittet.

Læs også: Frankrig vil have Apple til at fjerne blokering for corona-apps - men Apple tøver

IPhone-sikkerhed står i vejen for europæisk løsning

Vælger landene ikke at anvende den decentrale løsning, som Apple og Google har stillet til rådighed, så vil det særligt på en iPhone blive svært at få appen til at fungere efter hensigten.

Smittesporingen fungerer ved, at telefonens bluetooth-forbindelse konstant skanner omgivelserne for at finde andre brugere af smittesporings-appen.

Brugerne af appen vil herefter få en notifikation, hvis det viser sig, at de har været i kontakt med en, som er blevet testet positiv.

Den helt store knast i udarbejdelsen af appen har været, at det uden Apple og Google API ikke vil være muligt for en smittesporings-app at gøre brug bluetooth-forbindelse på en iPhone, når telefonen er i standby-tilstand.

Apple sidder på knap halvdelen af smartphone-markedet i Danmark, og dermed vil effektiv smittesporing i praksis være umulig.

Læs også: Norske myndigheder vil ikke vente på Apple og Google: Laver smittesporings-app uden giganternes corona-teknologi

Tysk kursskifte

Ved en pressebriefing fredag, som Computerworld deltog i, lød det diplomatisk fra talspersoner fra Google og Apple, at selskaberne lytter til ønskerne fra de lande, som ønsker en meget centraliseret tilgang.

Men ifølge nyhedsbureauet Reuters kommer den tyske kursændring dog efter, at Apple har afvist at imødekomme de europæiske landes ønsker om en udvidet adgang til smittesporing.

Søndag oplyste den tyske sundhedsminister, Jens Spahn, og forbundsminister for særlige anliggender, Helge Braun, således ifølge ARD, at tyskerne i stedet nu vil forfølge en ”en stærkt decentraliseret løsning.”

Læs også: Danmarks nye corona-app kommer til at hedde ‘Smittestop’ - vil blive lanceret i to etaper

Google og Apple styrker sikkerheden

Google og Apple oplyste ligeledes ved pressebriefingen fredag, at de to selskaber i API’en havde valgt at styrke privatlivsbeskyttelsen.

Det sker blandt andet ved, at de krypterede identifikationsnøgler, som bliver brugt i forbindelse med smittesporingen, nu konstant bliver udskiftet.

Derudover vil Apple og Google også kryptere bluetooth meta-data. Alt sammen med det formål at gøre det sværere at identificere den enkelte bruger.

I midten af maj vil Apple og Google efter planen udrulle første etape af deres API. Her vil iPhone og Android-telefoner trådløst få muligheden for at udveksle informationer via apps fra sundhedsmyndigheder i de enkelte lande.

Anden etape vil blive lanceret i de efterfølgende måneder, og den vil indebære, at teknologien bliver integreret direkte i iOS og Android.

Dermed kan brugerne aktivitere smittesporingen direkte på telefonen uden at downloade en app. Noget som sandsynligvis vil have den effekt, at flere brugere gør brug af funktionen.

Læs også: Opskrift: Sådan kan man indbygge stensikker privacy i dansk overvågnings-app

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Cloud Operations Manager (Azure)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Tekniske specialister til ITSM og CMDB til opbygning af Forsvarets nye Digital Backbone

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos