Microsoft lukker kritisk JPEG-sikkerhedshul

Microsoft har lukket to sikkerhedshuller. Det ene, som Microsoft betegner som kritisk, findes i en komponent, som bruges til at afkode billedfiler i JPEG-formatet. Det kan i værste fald udnyttes til at give uvedkommende kontrol med den sårbare Windows-pc.

Microsoft har lukket et kritisk sikkerhedshul i en lang række af selskabets programmer. Sikkerhedshullet kan ifølge Microsoft udnyttes af personer på internettet til at få adgang til den sårbare Windows-pc.

Microsoft har natten til onsdag udsendt sine månedlige sikkerhedsopdateringer. Denne gang lukker Microsoft to sikkerhedshuller.

Det kritiske sikkerhedshul findes i den softwarekomponent, som en række Microsoft-programmer benytter til at afkode billedfiler i JPEG-formatet.

En særligt udformet JPEG-fil vil kunne anvendes til at få udført programkode på en sårbar pc.

Sikkerhedshullet bliver særligt kritisk, når brugeren er logget ind på systemet med administrator-rettigheder, hvilket er tilfældet for langt de fleste Windows-brugere.

I disse tilfælde vil sikkerhedshullet kunne udnyttes til at tage kontrol med pc'en.

Ikke første gang

Microsoft opfordrer alle til at downloade og installere opdateringen via Windows Update-tjenesten.

Sikkerhedshullet findes i en bred vifte af Microsoft-programmer, da der er tale om en sårbarhed i en fælles komponent, som også anvendes af visse versioner af Office-pakken.

Det er ikke første gang, at der findes en kritisk sårbarhed i softwarekomponenter, som anvendes af flere programmer til at afkode billedfiler.

Tidligere på året måtte en række softwareleverandører udsende kritiske opdateringer på grund af en sårbarhed i et udbredt modul til håndtering af billeder i PNG-formatet.

Hul i Wordperfect-filter

Microsoft har desuden udsendt en sikkerhedsopdatering til Microsoft Office, hvor et sikkerhedshul i et konverteringsfilter kan føre til udførelse af skadelig kode.

Sårbarheden er i det filter, som konverterer filer i Wordperfect 5-format. Microsoft betegner sårbarheden som alvorlig, da det er muligt at snige en trojansk hest eller en virus ind på systemet ved hjælp af denne sårbarhed.

Det vil også i værste fald kunne udnyttes til, at uvedkommende kan få kontrol med pc'en.

Relevante link

Microsofts danske sikkerhedswebsted

Microsoft Security Bulletin MS04-028 (kritisk)

Microsoft Security Bulletin MS04-027 (alvorlig)

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Økonomistyrelsen

    Product Owner til fællesstatslig it-løsning

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS