I den groteske komedie Digger ligner en af verdens mest genkendelige skuespillere absolut ikke sig selv

I den kommende og groteske komedie Digger ligner en af verdens mest genkendelige skuespillere absolut ikke sig selv – men han skal stadig redde kloden fra en enorm arktisk katastrofe.

Artikel top billede

Man skal lige kigge en ekstra gang eller to for at se det: Den hvidhårede, tykmavsede oliebaron i cowboystøvler, der stavrer rundt i traileren til ”Digger”, er faktisk Tom Cruise.

Nu 63 år og for en enkelt gangs skyld helt uden interesse i at hoppe ud af fly eller køre motorcykler ud over norske klippefremspring.

Cruise spiller Digger Rockwell, verdens mest magtfulde mand, hvis forretningsaktiviteter har fået en grønlandsk gletsjer til at forskyde sig.

Nu skal han bevise, at han også er den, der kan redde menneskeheden fra den katastrofe, han selv er ved at udløse.

Filmen er instrueret af Alejandro G. Iñárritu, der også stod bag bl.a. den massivt Oscarbelønnede ”The Revenant”, og den markedsføres som ”a comedy of catastrophic proportions”.

For sagen er den, at hvis katastrofen får lov til at køre linjen ud, vil regningen lyde på cirka 18 billioner dollar og massiv radioaktiv forurening.

Løsningsforslaget er til gengæld – at dømme efter traileren, i hvert fald – at fyre et missil af mod isbjerget.

John Goodman spiller en aldrende amerikansk præsident, der beordrer Digger til at rydde op efter sig selv. På rollelisten er blandt andet også Sandra Hüller, Jesse Plemons og Riz Ahmed.

Filmen er på forhånd blevet betegnet som ”Dr. Strangelove for Trump-æraen” med et nik til Stanley Kubricks klassiske, meget morsomme og helt igennem langt ude komedie om vejen til den totale atomkatastrofe.

Så det kunne godt gå hen og blive ret sjovt. Men for øvrigt er det jo ikke første gang, at Tom Cruise har klædt sig ud til det uigenkendelige.

Tænk f.eks. bare på grænseoverskridende grove ”Tropic Thunder”, der ikke bare er kendt for en perlerække af citater som f.eks. ”You went full retard, man. Never go full retard!”

Men næsten mindst lige så meget for, at en overgearet, småfed og skaldet Cruise danser rundt som manageren Les Grossman i en af de mere mærkværdige afslutningsscener i nyere filmhistorie – og ligner sig selv så lidt, at nogle mennesker nægtede at tro, at det virkelig kunne være ham.

Digger ventes at få dansk biografpremiere 1. oktober.

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S