Artikel top billede

Danske tech-iværksættere i samlet nødråb: Fire konkrete forslag til at holde hånden under højvækst-virksomheder

Fire konkrete forslag vil kunne holde hånden under de danske højvækst-virksomheder i en kritisk tid, lyder det i samlet flok fra række tech-iværksættere. Se de fire forslag her.

Det er en kritisk tid for mange af de danske startup-selskaber, der fokuserer hårdt på vækst og derfor ikke altid har hverken likviditet, egenkapital eller overskud at suge på.

Til gengæld har de brug for investeringer, kapital og medvind.

Med fire konkrete forslag til Folketinget håber en række af dem nu at kunne imødegå nedtur på grund af coronakrisen, hvor Danmark reelt - ifølge dem - risikerer at tabe en hel generation af danske startup-virksomheder på gulvet.

“Det er dybt alvorligt, fordi 55 procent af alle nye job, der skabes i Danmark, forventes at blive skabt af nuværende eller nye højvækst-virksomheder med støtte fra private investorer samt væksthuse og inkubationsmiljøer,” lyder det fra Peter Torstensen fra Accelerace, der er blandt underskriverne.

De fire forslag med i alt 22 underskrivere er nu blevet sendt til Folketingets partier samt regeringen.

De fire forslag er:

Eftergive skat og moms for 2020

“Karakteristisk for højvækstvirksomheder er, at de ofte drifter i en del år med underskud for at finansiere både produktudvikling og vækst. Det er nødvendigt for hurtigt at blive konkurrencedygtige på det globale marked,” lyder det i forslaget.

Derfor ønsker tech-iværksætterne, at det fradrag, som de nu opbygger hos skattevæsenet, bliver aktiviteret straks.

Dermed vil få mulighed for at beholde alle betalinger - moms, A-skat og AM-bidrag - til skattevæsenet, som allerede er betalt eller som står til betaling i 2020.

Det vil give likviditet til løn, husleje og andre faste udgifter og vil forhindre, at virksomheder oparbejder gæld til Skat.

Udvidelse af skattekreditordning

“For højvækstvirksomheder fylder udviklingsomkostninger typisk meget. Derfor har den danske stat også støttet disse investeringer ved at gøre det muligt at aktivere omkostningerne og få dem udbetalt,” lyder det.

I brevet foreslår de 22 underskrivere derfor, at de med tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2017-2019 får mulighed for ‘straks at aktivere og få udbetalt 300 procent af deres udviklingsomkostninger.’

“Ved at udvide skattekreditordningen vil det være muligt at få målrettet støtten til virksomheder, der netop investerer meget i vækst, ligesom det vil være nemt blot at udvide den eksisterende ordning,” hedder det.

Investeringer skal kunne fradrages straks

“Da højvækstvirksomheder er meget afhængige af private investeringer fra business angels og Venturefonde, der lige nu har mistet mange penge og har travlt med at sikre eksisterende porteføljer, er det afgørende at hjælpe med at skabe bedre grobund for private investeringer på trods den store usikkerhed på markedet,” hedder det.

De 22 underskrivere foreslår derfor, at investorerne får mulighed for et straks-fradrag af deres investeringer i vækstvirksomhederne.

4:1 lån og investering fra Vækstfonden
De 22 underskrivere foreslår desuden, at Væksfonden frem til 31. september 2020 får mulighed for at tilbyde både lånefinansiering og ‘equity investering i forholdet 4:1.’

Det vil sige, at de foreslår, at Vækstfonden skal kunne levere fire-femtedele af et lån og private investorer en femtedel.

I dag er forholdet 1:1.

Underskriverne peger på, at en 4:1-gearing vil kunne sikre 150 procent mere kapital til virksomheder med samme private investerings-niveau.

“Det er væsentligt, at Vækstfonden ved lån giver lempelige vilkår for påbegyndelse af tilbagebetaling samt at Vækstfonden ved equity investeringer tiltræder aktionæraftalen på lige vilkår med eksisterende aktionærer,” mener de.

Du finder hele forslaget i dets fulde længde her.

Læs også: Kendte danske it-iværksættere i nødråb til Folketinget: Vi har en model, der kan hjælpe danske tech-startups gennem krisen

Underskriverne af forslaget er:

- Eske Gunge, Actimo.

- Kristian Øllegaard, Plecto.

- Jeppe Rindom, Pleo.

- Kresten Juel Jensen, Motosumo.

- Allan Mørch, AskCody.

- Kaare Beck-Fisher, Maguru

- Rasmus Juul-Olsen, Bookmundi

- Michael Bisgaard, Kintobe.

- Thomas Much-Laursen, Aguardio

- Mike Vestergaard, Digura.

- Niklas Laugesen, Napp.

- Jørgen Bardenfleth, Symbion og tidligere direktør i Microsoft.

- Oskar Lauritzsen, Orckestra Technologies

- Omair Kahn, Salem Planet.

- Morten Hellesøe Poulsen, Plytix

- Peter Torstensen, Accellerace.

- Jan Dal Lerhmann, investor

- Lars Ole Kornum, investor

- Ole Andersen, business angel

- Martin Bøge-Mikkelsen, business angel

- Michael Houghton-Larsen, business angel

- Hans Christian Bjerre Andersen, CPH Business Hub

- Irfan Goandal og Janos Flösser, Promentum Equity Partners



Premium
EU forbereder stor satsning: Disse banebrydende teknologier skal gøre Europa til verdens første CO2-neutrale kontinent
Rene teknologier er nøgleordet i EUs nye grønne klimapagt. Se her hvilke teknologier, der konkret skal redde os ud af CO2-overforbruget inden 2050.
Computerworld
Ny skærmteknologi kan være på vej til iPhone: I fremtiden vil din skærm altid være tændt
Apple har store forventninger til den næste iPhone, der muligvis vil blive udstyret med en helt ny skærmteknologi. Selskabets leverandører har derfor fået at vide, at de skal øge produktionskapaciteten med 20 procent.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.