Hos Magasin kan kunderne stikke deres chipkort ned i den dertilhørende chipkortlæser på de nye dankort-terminaler, når varerne skal betales.
I F-Groups butikker, der blandt andet omfatter Fona, må kunderne svinge dankortet igennem den traditionelle magnetstribe-læser.
Begge terminaler er de såkaldte Flex-modeller, som har både magnetstribelæser og chipkortlæser, men selskaberne har købt terminaler fra forskellige leverandører.
En leverandør klar
I Danmark er der tre leverandører af chipkort-terminaler, Sagem, Point og LD Betalingssystemer, men kun Sagem har terminaler, hvor chipkortdelen er i funktion.
Kun Sagem, der har været testpartner for PBS, har gennemgået den omfattende certificeringsproces for de nye terminaler, hvor alt fra design, hardware, software og integration til PBS? systemer gennemgås i minutiøse detaljer.
Sagem forklarer selv forspringet med selskabets status som testpartner, samt at selskabet har alle de udviklere, der skulle sørge for, at terminalerne levede op til de omfattende kravspecifikationer siddende i Danmark.
? Det har været en stor fordel, at de løbende rettelser har kunnet implementeres hurtigt, siger salgschef, Søren Ohlsen, Sagem.
EMV og PBS
For at en chipkortterminal kan blive certificeret og dermed funktionsdygtig, skal den leve op til en række specifikationer udstukket fra EMVco.
EMV står for Europay, MasterCard og Visa, og EMVco er selskabernes fælles standardiseringsorgan. Det er MasterCard og Visa, der er drivkræfterne bag den udrulning af chipkort-teknologi, der sker over hele Europa.
Oven i de internationale specifikationer kommer landespecifikationerne, der sørger for, at terminaler og kort er tilpasset det enkelte lands betalingsstruktur. I Danmark skal terminalerne blandt andet være kompatible med det SIM-kortlignende modul, P-SAM, som indeholder en række sikkerhedsmekanismer.
Ideen bag modulet er, at det er en fleksibel model, der nemt kan udskiftes og opgraderes. Men det er samtidig en model, der er unik for de danske chipkort-terminaler, og det har betydet udfordringer i udviklingsprocessen.
Tyk kravspecifikation
? Kravspecifikationerne alene fylder omkring 800 sider, og det er suverænt de mest teknisk komplicerede specifikationer, der nogen sinde er lavet for en betalingsterminal. Vi har flere gange oplevet, at vi læste specifikationerne anderledes end PBS, og derfor har udviklingsarbejdet taget længere tid end forventet, siger administrerende direktør hos LD Betalingssystemer, Jakob Dige, der erkender, at man er forsinket i forhold til tidsplanen.
Også hos Point er man forsinkede. Her lyder forklaringen blandt andet, at der er forsinkelse på de PSAM-moduler, som skal integreres i terminalen.
? Vi har måttet udvikle ? og udvikler stadig ? op imod en testversion af PSAM, siger administrerende direktør hos Point, Gerner Nielsen.
Ifølge Gerner Nielsen er Point nu færdig med udviklingsarbejdet og kan gå i gang med certificeringsprocessen.
Hos LD Betalingssystemer er man midt i certificeringen.
16 ugers test
Selve certificeringsprocessen består af fire dele, hvoraf de første tre varer 8 til 16 uger.
En funktionstest skal afprøve terminalerne i et testmiljø, hvor over 100 forskellige situationer, der kan opstå under en betaling, gennemprøves. For eksempel hvordan terminalen reagerer, hvis brugeren stikker kortet forkert i terminalen.
Dernæst skal systemerne igennem en test for at sikre, at de kan kommunikere med de bagvedliggende systemer hos PBS.
Til sidst skal terminalerne igennem en gennemgribende test hos firmaet Delta, der er testpartner for EMVco. Her bliver terminalerne gennemgået for at sikre, at de, selv med de danske specifikationer implementeret, lever op til de internationale specifikationer.
Når terminalerne er certificeret af PBS og Delta, skal de eventuelt integreres med butikkernes kassesoftware og igennem endnu en certificering.
Terminaler virker
Selv om flere forretninger, der har investeret i de nye terminaler, har ytret utilfredshed med forsinkelserne, afviser LD og Point at have sendt terminaler på markedet, der ikke virker.
? Det er en forkert opfattelse, at terminalerne ikke virker. De fungerer med magnetstribe og pinkode, og vi har ikke holdt det hemmeligt over for vores kunder, at læsningen af chipkort er en opgradering, der vil komme senere, siger Jaksob Dige fra LD.
- Når vi har sendt terminalerne på markedet før opgraderingen, er det et spørgsmål om økonomi. Vi har brugt tre-fire år på udviklingen og postet på den anden side af fem millioner i projektet. Skulle vi have ventet med at gå på markedet, til chipdelen var klar, ville det ikke have hængt sammen, fortsætter han.
Sagem har solgt 15.000 terminaler til det danske marked, Point 7.000, mens LD ikke oplyser salget. De tre leverandører skal dele det danske marked, der har en kapacitet på omkring 110.000 terminaler.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld
