Både film- og spilproducenter er blevet big business og sander til i konservativt sats på det sikre.
Derimod kommer nyudviklingen i dag kommer fra en noget uventet kant: Nemlig brætspilsbranchen. Det er der en god forklaring på.
I dag koster det let over hundrede millioner dollars at bringe en international filmtitel hele vejen fra idé til lærred.
Derfor optimerer man chancen for succes ved at satse på sikre efterfølgere til succestitler.
Denne fabrikstankegang fik oprindelig mange kreative kræfter til at rykke mod den elektroniske spilbranche.
Men her man nu også ramt af samme lidelse.
Besværlig projektstyring, hurtig teknologisk udvikling og urealistiske forventninger sprænger tidsplaner og sender spilbudgetter op i stratosfæren.
Resultatet er udbrændte medarbejdere og en manglende lyst til at udvikle og satse nyt.
Kreative kræfter søger væk
Der findes næppe viden om, hvorvidt kreative kræfter søger væk fra den digitale spilindustri i større stil. Men et godt bud på, hvor nogle går hen, er til udviklingen af brætspil.
Her ser man netop nu en nærmest eksplosiv udvikling på alle parametre.
Spilmekanikker udvikler sig hastigt, og de bedste titler kombinerer kompleksitet, dybde og variation med brugervenlighed og en rimelig læringskurve.
Samtidig har de fleste brætspil i dag stærke tematiske, historiefortællende eller endda fortløbende elementer, ligesom produktionsværdien ofte er tårnhøj.
Mange større titler har endda deciderede fangrupper med livlig aktivitet på Facebook.
Udfordringen er imidlertid, at brætspil stadig er small business sammenlignet med film og digitale spil, og det kan være svært at rejse kapital uden en succestitel i ryggen.
Derfor satser mange udviklere på crowdfunding, og særligt Kickstarter er – som i andre brancher – populært.
Her kræver det ”blot”, at tiltrækkeligt mange tilkendegiver, at de gerne vil satse et beløb for at få en version af spillet, når det er klart, og ofte i en særversion med ekstra udvidelser.
Ikke dyrt at få succes på Kickstarter
Det er ikke specielt dyrt at få succes på Kickstarter med et brætspil. Til gengæld skal man have en solid, gennemtestet idé, en god beskrivelse af spillet samt fungerende prototyper til udvalgte spilbloggere og forlag.
Dertil rigtig god tid til at svare på spørgsmål fra potentielle backere eller de, der allerede har meldt sig under fanerne.
Men så kan man også rejse den nødvendige kapital til at få sin spiltitel produceret. Nogle udgivere satser endda i lange perioder på Kickstarter som primær salgskanal.
Det gælder for eksempel det meget roste Nemesis; et horror- og samarbejdsspil med Alien-tema.
Her lagde den indledende og ekstremt succesfulde Kickstarter-kampagne så massivt pres på produktionen, at spillet kun i meget begrænset omfang nåede ud i butikkerne.
Udgiverne har i øvrigt for nylig åbnet for en ny Kickstarter-omgang med henblik på at bringe den selvstændige udvidelse Nemesis Lockdown på markedet.
Kampagnen kører frem til 18. juni, og i skrivende stund har knap 29.000 ”backers” forpligtet sig til at betale 31 millioner danske kroner. Ganske godt gået ud af et kapitalmål på 335.000 kroner.
Det er en lektie, man muligvis kan lære af i både Hollywood og på direktørgangene hos de store digitale spiludviklere.
For måske kan et stigende sats på kreativitet gå hånd i hånd med økonomisk gevinst? Det ser i hvert fald ud til at virke for brætspillene.
