Den uventede tilladelse til 12 måneders binding på mobiltelefoner har skabt forvirring om reguleringen af det danske telemarked.
Kampen står mellem Konkurrencestyrelsen på den ene side og Videnskabsministeriet og derunder IT- og Telestyrelsen på den anden side.
Det er Konkurrencestyrelsen, der har givet teleselskaberne - i første omgang kun 3G-selskaber - lov til at binde deres kunder til mobiltelefonen i op til 12 måneder.
Minister så rødt
Dermed har styrelsen bevæget sig ind på et område, som ellers er reguleret af lovgivning under Videnskabsministeriet, og det fik i sidste uge videnskabsminister Helge Sander (V) til at se rødt.
- Jeg synes, det er ganske uforståeligt, at Konkurrencestyrelsen giver tilladelse til 12 måneders binding for 3G-telefoner uden at koordinere med Videnskabsministeriet, der har ansvaret for reguleringen af telemarkedet, var hans kommentar.
Han får nu opbakning fra jurist Søren Sandfeld Jakobsen, der forsker i it- og teleret ved Handelshøjskolen i København.
- Jeg forstår ikke helt Konkurrencestyrelsen, som er ude på meget tynd grund i denne sag. Videnskabsministeriet har en klokkeklar lovgivning, der siger, at der er maksimalt seks måneders binding på abonnementet, siger han.
Kun en anbefaling
Hos Konkurrencestyrelsen forsvarer man sig med, at tilladelsen til 12 måneders binding alene er en anbefaling, som mobilselskaberne selv bestemmer, om de vil indrette sig efter.
Styrelsen mener samtidig, at der ikke er noget galt i, at den tillader 12 måneders binding på mobiltelefoner - via en såkaldt SIM-lock - mens lovgivningen kun tillader seks måneders binding på selve abonnementet.
- Vi blander os ikke i telereguleringen. Vi blander os kun i det, der har med konkurrencelovgivningen at gøre. Vi mener ikke, at der er noget til hinder for, at der kan være asymmetri i de to ting, siger kontorchef Niels Rytter Jensen.
Samme betydning
Det argument vinder ikke genhør hos Søren Sandfeld Jakobsen fra Handelshøjskolen.
- Jeg synes ikke, man kan skelne mellem de to ting, for i praksis får de samme betydning. Reelt er der tale om, at Konkurrencestyrelsen ændrer på de bindingsregler, der er i telelovgivningen, og det har styrelsen ikke hjemmel til, mener han.
Også teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan kalder det for uhensigtsmæssigt, at det ikke er afklaret på forhånd, hvem der bestemmer.
- Der vil dukke en række spørgsmål op i kølvandet på den her beslutning, og her tænker jeg for eksempel på IP-telefoner. Spørgsmålet er, hvordan man skal regulere markedet, når hele fundamentet for at levere telefoni skifter over og bliver et netværksspørgsmål, mener han.
Konkurrencerådet tager stilling
Kritikken og omtalen af Konkurrencestyrelsens tilladelse til 12 måneders binding har fået styrelsen til at gå lidt mere varsomt med dørene i den næste beslutning, der er undervejs.
I første omgang er det nemlig kun 3G-selskaber, der har fået lov til at binde kunderne i 12 måneder. Men efter en ansøgning fra Sonofon overvejes det nu at tillade en længere bindingsperiode for alle mobilselskaber.
Den beslutning bliver ikke truffet af Konkurrencestyrelsens embedsmænd. De har i stedet sendt den videre til Konkurrencerådet, som er den øverste myndighed på konkurrenceområdet.
Konkurrencerådet består af 19 medlemmer, der på næste møde den 27. september skal tage stilling til bindingsperioder på mobiltelefoner.
Videnskabsminister Helge Sander har omvendt barslet med, at han vil indkalde Folketingets teleordførere for at diskutere spørgsmålet.
