Forbrugerombudsmanden trækker tre danske net-butikker i retten med krav om tilbagebetaling - butikker undrer sig

Opdateret: Forbrugerombudsmanden stævner tre danske net-butikker for at have snydt kunderne og med krav om, at de betaler penge tilbage. De tre butikker undrer sig. "Vi har efterspurgt klare meldinger i flere år."

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Forbrugerombudsmanden trækker selskaberne bag tre danske net-butikker i retten med krav om, at de betaler penge tilbage til en række kunder, som Forbrugerombudsmanden mener, de har fuppet.

Det drejer sig om de tre webutikker buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk, som er ejet af henholdsvis Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS.

De tre ejerselskaber har imidlertid samme ejere, fremgår det af CVR-registeret over danske virksomheder.

Bag alle de tre selskaber står nemlig Morten Schultz Sakariassen og Kassia Rudzka Kaasgaard Andersen, der deler samme adresse i Brøndby.

Forbrugerombudsmanden meddeler, at man har modtaget flere hundrede klager over de tre net-butikker fra forbrugere, der er blevet fuppet.

Ifølge Forbrugerombudsmanden har de tre webbutikker fuppet kunderne ved uden at gøre det tydeligt for dem, at de alene for at få lov til at købe varer i butikkerne forpligter sig til at betale 89 kroner om måneden i abonnement.

Sagen kommer til at køre i Sø- og Handelsretten.

Forbrugerombudsmanden forlanger, at de tre net-butikker betale samtlige abonnements-opkrævninger tilbage, som de har modtaget i de seneste tre år.

”Vi har fået mange klager over de tre webbutikker fra forbrugere, som er blevet overraskede over, at der fulgte et abonnement med købet af en vare. Vi vurderer, at forbrugerne ikke er bundet af abonnementerne og har krav på at få deres penge igen,” siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Du kan læse mere hos Forbrugerombudsmanden om sagsanlægget her.

Netbutikker: Vi undrer os

De tre virksomheder undrer sig over sagsanlægget, meddeler de til Computerworld i kølvandet på stævningen fra Forbrugerombudsmanden.

De peger på, at de gennem 'flere år' uden held har forsøgt at få Forbrugerombudsmanden til at komme med klare retningslinier for den type abonnements-tjenester, som de anvender.

"Vi har gennem de seneste to år adskillige gange rettet henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at sikre, at vi arbejder i tråd med Forbrugerombudsmandens tolkning af reglerne," meddeler Rasmus Andersen, der er direktør for de tre webbutikker.

"Til vores store undren har Forbrugerombudsmanden på intet tidspunkt ønsket at mødes med os, tale med os eller yde brugbar vejledning. Derfor kommer stævningen ud af det blå mildest talt bag på os," siger han.

De tre webbutikker peger på, at de er såkaldte fordelsklubber, hvor man som abonnement får forskellige fordele.

Her mener Forbrugerombudsmanden, at de ikke skilter tydeligt nok med, at de er fordelsklubber, og det undrer Rasmus Andersen, som efterlyser klare meldinger fra Forbrugerombudsmanden.

"Det fremgår allerede af hver enkelt webshop-forside, af pop-up vindue ved åbning af sitet, ved angivelse af alle priser på sitet samt i forbindelse med check out, at der er tale om en medlemsklub, samt at man betaler abonnement for at få adgang til medlemsklubbens fordelagtige priser," siger han.

Direktøren ser nu frem til, at Sø- og Handelsrettens afgørelse, meddeler han.

Med denne afgørelse vil der nemlig komme 'den fornødne klarhed, som Forbrugerombudsmanden enten ikke har kunnet eller ønsket at levere," meddeler han.

Opdateret 10:30 med reaktion fra de tre net-butikker og Rasmus Andersen.

Læses lige nu

    Forsvaret

    Informationssikkerhedsofficer

    Københavnsområdet

    AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Tech Lead til Datacenter Operations

    Sydjylland

    DHI A/S

    Senior Backend Developer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS