Meta påbegynder massefyringerne af hver tiende ansat: 7.000 tvangsforflyttes til at arbejde med AI

Mellemledere skal væk, og tusindvis af medarbejdere forflyttes til nye AI-projekter som led i Facebook-ejerens massive fyringsrunde, der begynder i denne uge.

Artikel top billede

(Foto: Julio Lopez/Unsplash)

Meta, moderselskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp, er i fuld gang med at trimme staben kraftigt og omforme hele organisationen omkring kunstig intelligens.

Nu er detaljerne om den massive fyringsrunde, der eksekveres i morgen, onsdag den 20. maj, sluppet ud via et internt notat.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der har fået adgang til notatet.

I memoet, som er underskrevet af Metas Chief People Officer, Janelle Gale, fremgår det, at selskabet i samme ombæring som fyringerne flytter hele 7.000 medarbejdere til nye AI-initiativer og samtidig fjerner et betydeligt antal mellemlederstillinger.

"Vi er nu på et stadie, hvor mange afdelinger kan operere med en fladere struktur og mindre teams, bestående af pods og kohorter, som kan bevæge sig hurtigere og med mere ejerskab," skriver Janelle Gale i memoet ifølge Reuters.

Hver femte medarbejder berørt

I midten af april måned kom det frem, at Meta fyrer omkring 10 procent af sin globale arbejdsstyrke i denne uge – svarende til cirka 8.000 personer. Yderligere dybe nedskæringer er varslet til senere på året.

Men når man lægger fyringer og tvangsforflytninger sammen, rammer omvæltningen i alt cirka 20 procent af koncernens samlede arbejdsstyrke, fremgår det af det interne memo.

De 7.000 medarbejdere, der ikke fyres, men i stedet forflyttes til en række nye AI-enheder, skal være med til at udvikle AI-agenter, der autonomt kan udføre opgaver, som i dag varetages af Metas ansatte.

Derudover iværksættes en ny AI-analyseafdeling, der skal måle produktivitet og udvikle analyser til brug i agent-udviklingen.

Meta havde ved udgangen af marts 77.986 ansatte ifølge selskabets egne regnskabstal.
Derudover har Meta lukket yderligere 6.000 åbne stillinger som en del af de igangværende omrokeringer.

Metas medarbejdere i USA er desuden blevet bedt om at arbejde hjemmefra onsdag, hvor fyringsbeskederne lander.

Medarbejdere i oprør

Den dramatiske omstilling har vakt voldsom modstand internt hos Meta.

Medarbejdere har ifølge Reuters protesteret med opslag på selskabets interne kommunikationsplatform Workplace og hængt flyers op på Metas kontorer.

En underskriftindsamling rettet mod ny teknologi, der angiveligt skal tracke medarbejdernes museklik og tastetryk – sandsynligvis for at træne Metas AI-agenter – har samlet mere end 1.000 underskrifter.

Omvæltningen falder i tråd med et bredere mønster i den amerikanske tech-sektor, hvor en stribe af de største selskaber i øjeblikket skærer kraftigt i arbejdsstyrken og henviser direkte til AI som årsag.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S