Microsoft stormer frem: Eksplosiv vækst på cloud og Xbox sender omsætningen i vejret

Microsofts kvartalsregnskab viser heftige stigninger på teknologimarkedet. Både Xbox, Cloud og PC-salget har fået et løft.

Artikel top billede

(Foto: 2017 Getty Images / Dave Kotinsky)

Microsoft hæver omsætningen med 17 procent, hvor især cloud- og gaming-divisionen banker i vejret.

Det viser Microsofts netop offenliggjorte regnskab for andet kvartal, der strækker sig fra 1. oktober til 31. december.

Den korte oversigt ser således ud:

Omsætningen lyder på 43,1 milliarder dollar - 263 milliarder kroner - svarende til en stigning på 17 procent i forhold til kvartalet året før.

Driftsindtægterne lander på 17,9 milliarder dollar - 109 milliarder kroner. En stigning på 29 procent fra forrige år.

Nettoresultatet ligger på 5,5 milliarder dollar - 33 milliarder kroner - og er en stigning på 33 procent siden sidste år.

"Det, vi har været vidne til i det forløbne år, er begyndelsen på en anden bølge af digital transformation, der rammer enhver virksomhed og enhver branche," siger administrerende direktør for Microsoft Satya Nadella om regnskabet.

Corona har skubbet til væksten

Corona har medvirket til, at flere har købt digital underholdning som aldrig før.

Således har PC-markedet også har haft en større medvind gennem 2020 med opimod 300 millioner enhedsforsendelser.

Det er samtidig første kvartal Microsofts Xbox Series X- og Series S-konsoller er på markedet, der begge blev lanceret omkring 10. november.

Microsoft fortæller dog ifølge The Verge, at hardwareindtægter er vokset med 86 procent takket være denne næste generations konsoller.

Xbox-indhold og -tjenesteindtægter er dertil steget med 40 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Den øgede interesse for gaming og anvendelse af Xbox Game Pass og xCloud har rykket Microsofts samlede spilomsætning til en stigning på 51 procent.

Kunder er rykket i skyen

Cloudtjenester er fortsat også et stort løft for Microsofts indtægter efter et år, hvor arbejde og undervisning i høj grad er blevet digital.

Både Office for kommercielle og forbrugere er op med en omsætningsvækst på 21 procent. Indtægterne på serverprodukter og cloud-tjenester er også steget med 26 procent.

Selve Azure-omsætningen voksede med 50 procent.

Andet kvartal bød også på returnering af 10 milliarder dollars - 61 milliarder kroner - til aktionærerne i form af tilbagekøb og udbytte af aktier, svarende til en stigning på 18 procent fra året før.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S