Mobilforhandleren Eurotell konkurs

Skifteretten i Roskilde har taget den lille mobilforhandler Eurotell Scandinavia under konkursbehandling. Eurotell var officiel forhandler af mobiltelefoner til kunder hos Song Networks.

Den lille mobilforhandler Eurotell Scandinavia med adresse i Greve er taget under konkursbehandling, fordi selskabet hverken har indleveret sit årsregnskab eller har penge nok på kontoen til at betale sine kreditorer.

Eurotell var blandt andet officiel forhandler af mobiltelefoner og udstyr hos Song Networks og stod indtil for få dage siden opført som en af tre samarbejdspartnere på Song Networks danske hjemmeside.

Konkursen kommer efter, at selskabet aldrig indleverede sit årsregnskab og derfor blev begæret tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

En snak med selskabets administrerende direktør, Thomas Preben Dohr, fik Skifteretten i Roskilde til at erklære selskabet insolvent og derfor konkurs.

- Selskabet skyldte mere, end det havde råd til at betale. Der var ingen udsigt til, at selskabet kunne indfri sin gæld til kreditorerne, forklarer advokat Morten Wahl Liljenbøl fra Kammeradvokaten, der er kurator for konkursboet.

Ifølge ham havde selskabet maksimalt tre til fire ansatte.

Eurotell Scandinavia har været under tvangsopløsning siden slutningen af august, og da Computerworld Online for få dage siden - før konkursen blev offentliggjort - talte med Thomas Preben Dohr, sagde han, at selskabet blev lukket, fordi det havde mistet en kunde.

Det har ikke siden været muligt at få fat i Thomas Preben Dohr. Song Networks ønsker ikke at kommentere samarbejdet med Eurotell Scandinavia, men har nu fjernet mobilforhandleren fra sin hjemmeside.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank