Dansk priskrig på bærbare pc'er på vej

Computerproducenten Dell dumper inden længe priserne på selskabets computere. Det sker dels på grund faldende kompontentpriser, dels for at vinde markedsandele fra blandt andre Acer, der buldrer frem. Prisfaldet kan blive på op mod 30 procent. Også Toshiba vil vinde markedandele.

Inden længe kan der bryde en pc-priskrig ud på det danske marked, hvor især markedet for bærbare computere er eksploderet i den seneste tid.

Det har især sat skub i salget for taiwanske Acer, der i første kvartal stod bag 19 procent af samtlige solgte bærbare herhjemme.

Markante prisfald på vej

Det er medvirkende til, at den amerikanske computerproducent Dell nu lover markante prisfald på selskabets produkter i Danmark.

Ifølge Berlingske Tidende vil prisfaldet især sigte mod serverprodukter til erhvervskunderne, som vil falde omkring 30 procent i pris.

Også printere, bærbare computere og pc'er vil falde i pris, siger Guy Auger, administrerende direktør for Dell i Danmark, til Berlingske Tidende.

- Det vil vi se i de kommende måneder, og baggrunden er en kombination af, at priserne på komponenterne i computerne nu falder, samt at vi vil gå mere aggressivt efter markedsandele, siger han til avisen.

Danskerne vil have bærbare
Markedet for bærbare pc'er voksede i første kvartal i år ifølge IDC med 58 procent i forhold til samme periode sidste år, mens markedet for stationære pc'er kun voksede fem procent.

Det har blandt andre Acer lukreret på. Selskabet har syvdoblet sin danske omsætning på blot halvandet år. Acer er også buldret frem i Italien, Spanien og Tyskland, hvor selskabet har tiltvunget sig førende positioner.

Den store fremgang på markedet for bærbare pc'er skyldes ikke mindst, at priserne er kommet ned på et niveau, hvor de private kunder for alvor kan være med.

Producenterne har dog for alvor kunnet mærke de faldende priser, for trods en kraftig stigning i antallet af solgte apparater, har det knebet med at øge indtjeningen, fordi computerne er blevet solgt billigere.

Pc-producenterne har imidlertid blikket fast rettet mod markedet for bærbare pc'er, hvor også Toshiba fornylig har bedyret, at selskabet går i krig for at vinde betydelige andele på det danske marked.

Toshiba - der for otte år siden havde en markedsandel på 34 procent, men i dag kun har tre procent - går efter en markedsandel på 10 procent inden udgangen af første kvartal 2005 samt en markedsandel på 20 procent inden for tre år.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job