Artikel top billede

SCUMM-systemet som blev brugt af Lucas Arts (og andre) til at udvikle nogle af de mest populære adventure-spil, er emuleret gennem Retroarch. Med lidt snilde kan man endda få det hele til at se ud som det gjorde dengang.
Foto: Libretro.

Testkørt: Sådan puster Retroarch liv i dine gamle spilklassikere

En af de mest omfattende samlinger af emulatorer lander inden længe på Steam og fans af gamle klassikere har noget at se frem til.

Det kan være fristende altid at kigge efter de nyeste spil på de digitale spilhylder, og særligt hvis man har erhvervet sig en af de nye konsoller, eller været så heldig at få fingrene i et nyt grafikkort, kigger man oftest i retningen af de spil som demonstrerer alt hvad den nye hardware kan vise.

Den slags resulterer dog ikke nødvendigvis i de bedste spiloplevelser. Ønsker man derfor i stedet at bruge tiden på nogle af de mange klassikere som måske endda startede interessen for spil, kan emulatorer være vejen frem og det er særlig interessant med tanke på en snarlig Steam-udgivelse.

Inden vi dog går videre, bør det understreges at lovgivningen omkring spillene til de mange forskellige emulatorer kan være lidt kringlet. Som minimum bør man selv eje de spil man vælger at spille gennem emulatorerne, men det anbefales at man undersøger reglerne omkring de individuelle formater inden man giver sig i kast med det hele. Direkte download af de gamle spil er i størstedelen af tilfældene stadig ulovligt.

Skulle man ikke tidligere have stiftet bekendtskab med hele ideen om emulatorer, er der tale om programmer som kan emulere andre systemer – her primært gamle spilplatforme.

Emulatorer af alt fra gamle computere som Commodore 64, Amiga og Amstrad CPC, samt alskens spillekonsoller har efterhånden eksisteret i mange år. Tilbage i 2012 blev den første udgave af Retroarch dog gjort tilgængelige og siden da er det gået stærkt.

Frem for at skulle hente individuelle emulatorer til hvert format man ønskede af emulere, samlede Retroarch først og fremmest dem alle i en pakke. Endnu smartere var dog at Retroarchs forskellige emulatorer var udgjort af såkaldte ”cores”, der var nemmere at flytte fra platform til platform end tidligere, hvilket betød at Retroarch og dets mange emulatorer inden længe var tilgængelig på alt fra computere til mobiltelefoner og konsoller.

At der pludseligt var noget der mindede om et fast format at udvikle til, betød også at alverdens emulatorer-udviklere mere effektivt kunne arbejde sammen, forbedre hinandens kode og udvide med nye funktioner.

Alt dette har medført at Retroarch i dag råder over en virkelig interessant samling af emulatorer, der inden for emulering er noget nær det tætteste man kan komme på de oprindelige formater. Særlig sjovt er det hvis man har tiden til at eksperimentere med nogle af de mange ekstra funktioner, der blandt andet kan tilføje filtre så det hele ligner at det afspilles på en CRT-skærm over et S-video-kabel. Ønsker man i stedet at undgå at skulle starte forfra hver gang, kan man benytte sig af at kunne gemme når man vil, eller blot spole tilbage og gentage en udfordring igen.

Retroarch har i længere tid været tilgængelig som gratis download fra programmets officielle side og der er sket meget siden den første udgivelse, ikke mindst med tilgængeligheden der er blevet løftet markant gennem et langt bedre interface. Et aspekt er dog forblevet lidt af en udfordring, og konstante opdateringer af selve grundpakken og de mange ”cores” har betydet at der ikke har været nogen nem måde at opdatere hele pakken. Det håbes der at blive lavet om på med den kommende Steam-version af Retroarch.

Gruppen bag Steam-versionen er stadig Libretro og planen er at de med en mere ”officiel” udgivelse vil gøre det hele mere tilgængeligt for flere. Samtidigt bliver det dog en nedskaleret version af Retroarch som i første omgang vil være tilgængelig gennem den digitale spilbutik, og indtil videre er der således kun fem forskellige emulatorer inkluderet.

Når Retroarch lander på Steam bliver det en af de første gange en emulator har fundet vej til Valves succesfulde spilbutik, og spørgsmålet om hvordan det er lykkede Libretro at få plads på de digitale spilhylder med et program der emulerer andre platforme står stadig ubesvaret. Derfor vil Libretro formodentligt også skulle tråde ganske varsomt, og det skal blive interessant at se om dette vil blive starten på en større udbredelse af de herligheder der følger med de bedste emulatorer, eller om emulation generelt stadig er noget der mest tiltaler en lille skare af de mest passionerede fans.