Det så ellers dystert ud, dengang det nye årtusinde blev indledt ved udgangen af 1999.
Den frygtede ’Y2K’ bug truede med at nulstille kritiske og afgørende it-systemer, ved skiftet fra nytår 1999 til første januar 2000.
Mens it-dommedagen udeblev for det meste, kom den reelle nedtur blot få måneder senere, da den toneangivende NASDAQ Composite kurs over teknologivirksomheder, rundede de 5.000 points for siden at miste over tre fjerdedel af sin værdi over de kommende måneder.
Og således skidt debuterede et af de mest afgørende it-årtier i tech- og it-branchen: 0’erne.
Den store, brede informationsmotorvej
Mens dotcom-virksomheder kollapsede på stribe og glansen gik af sektoren, var det dog stadig en interesse i at få bredt bredbånd ud til danskerne.
Det teknologiske skifte fra det gamle knitrende modem og ISDN-forbindelser til de første bredbåndsteknologier som ADSL, lovede nemlig intet mindre end en revolution i båndbredde.
Fra op til 56 kilobyte per sekund til op til 6.144 kbps. Et kvantespring.
Priserne sænkede og teknologien bredte sig hurtigt, da udstyret ikke krævede dyre udrulning som fiber-forbindelser gør, og der kunne trækkes.
Omkring årtusinde skiftet skulle der spenderes 500 kroner per måned 250 kbps, mens der ti år senere kunne fås en 50-dobling af hastigheden for det halve.
Med tjenester som YouTube og det tidlige internets umættelige tørst efter kattevideoer, blev den store informationsmotorvej hurtigt bygget.
Internettets gratis-skygge
Mens internettet blev allemandseje, blev digitalt indhold også udbredt vidt, bredt og sjældent med ophavsrettigheder for øje.
Inden streaming-tjenester som Spotify og Netflix debutere i slutningen af nullerne, blev den ulovlige fildelings guldalder, hvor rettighedshavere febrilsk måtte jage fildelingstjenester som Limewire, Kazaa og ’Popcorn Time’ og såkaldte ’peer-to-peer’ tjenester som ’Bttorrent’ eller ’The Pirate Bay’.
De tilbød nemlig uanede mængder underholdning til ingen penge.
Med døgnvis forbrug af musik og filmfiler til rådighed på hjemmets netværk, voksede en ny klasse af enheder, HTPC’en, hvorfra lørdagens underholdning eller festens musik blev sikret.
Sideløbende med den tvivlsomme ’gratis’-kultur spirede open-source og andre samarbejdsformer over internettet, som banede vejen for succesfulde open-source projekter som Linux og FireFox’ udbredelse, mens tjenester som Wikipedia voksede ud af internetborgernes samarbejde.
Spirende app-økonomi
Dengang Apple chef og messias-figur Steve Jobs i 2001 ytrede de magiske ord ’ One More Thing’ i forbindelse med en præsentation, plantede han kimen til hvad der skulle vise sig at være flere teknologiske spring.
Første revolution lå i digitaliseringen af et medie, musik, som med et blev fri for de fysiske begrænsninger som roterende skiver eller magnetisk bånd tilbyder. Flere hyldemeter stuvet med CD’er, bånd, LP’er eller minidiscs kunne nu være i lommen.
iPod’en, som den digitale musikafspiller blev dog hurtigt supplementeret af en endnu vigtigere opfindelse: iTunes. En digital markedsplads, hvor der kunne anskaffes digitalt indhold.
Med et blev forretningsmodellen for, hvordan digitale goder skulle sælges standset ud. Tjenester og goder blev købt med små enkelt stående beløb, fra en håndfuld kroner for en app, et spil eller en musiknummer – og på sigt kom abonnementsmodellen til.
Med iTunes, og senere App Store, dannede Jobs og Co. altså rammen for Apples sejrsgang i det 21. århundrede, som på under to årtier kæmpede sig op på tronen som klodens mest værdifulde virksomhed.
Den mobile revolution
Mens bredbåndsforbindelse omsider omdannede internettet til et frodige økosystem, gjorde kombinationen af 3G-teknologi, touchskærme og stadigt kraftigere mobilkomponenter det samme ved mobiltelefonen, som sammen med den ultimative ’killer app’ - et fleksibelt styresystem – blev til smartphonen.
Borte var kluntede mobile oplevelser såsom det T9-tastaturet, dyre MMS-beskeder, WAP-mobilinternet eller dyrebare ringetoner.
Med fleksible og potente styresystemer som Apples iOS og Googles Android, blev mobiltelefonen forvandlet til både en computer, et kamera, en videooptager, en spilkonsol, en netavis, e-bog og meget, meget mere.
iPhonens sejrsgang fra debuten i 2007, og telegianten Nokias deroute, taler sit tydelige sprog.
Annonce-industrielle kompleks
Mens 90’erne blev defineret af udskilningsløbet blandt de søgemaskiner og browsere, der skulle udgøre adgange til internettet, stod nullerne under et andet stjernetegn.
Stadig mere tid blev brugt på nettet, og dennes tilhørende opmærksomhedsøkonomi gryede.
Her kom tech-giganter som Google og nyligt startede Facebook til at blive definerende.
På den ene side skabte Google Adwords, som dannede fundamentet til selskabets annonce-dominans i dag, på den anden side voksede de sociale medier, som
Fælles for dem alle blev dog, at indhold skulle være tilsyneladende gratis, eller blot sponsoreret af annoncer, som med tiden blev mere og mere brugerrettede – mere eller mindre frivilligt.
Facebook viste hurtigt vejen frem, ved at spille på menneskets sociale natur, og på algorytmisk vis servere det, der driver visninger og dermed skaber annonceplads på platformen.
Viralitet blev et begreb, og siden er mentale kroge, som driver engagement på det store internett blevet anvendt og udnyttet igen og igen.
I dag hedder de populære tjenester Tinder eller TikTok i stedet for Dating.dk eller Tumblr, men det er de, fordi de nye spillere har formået at mobilisere deres socialtech-arsenal til at indfange brugernes opmærksomhed.
Kollapset?
Nullerne startede ikke bare med et krak, det sluttede også med et.
Men mens finanskrisen lukkede banker på stribe og tvang boligejere ud af deres hjem, klarede it- og tech-bramchen sig bedre, med en mobilbranche i rivende udvikling, fart på de sociale mediers indflydelse og udsigt til nye forretningsmodeller, hvor data anvendes på nye og hidtil usete måder.
Det kunne allerede anes mod slutnigen af årtiet, hvor nye produkttyper som Fitbits motionstracker indledte en æra af 'kvantificeret selv', hvor store mængder af data om en, anvendes til at forbedre ens liv.
Al den data, som nullernes smartphones, sociale medier eller forbundne enheder ville blive det nye guld i det efterfølgende årti.
Den 8. september 1981 udkom Computerworld første gang på dansk. Det fejrer vi med en række nedslag i den vilde udvikling i it-Danmark, som Computerworld har været en central del af.
De øvrige artikler om 80´erne, 90´erne, 00´erne og 10´erne vil blive udgivet løbende frem mod fødselsdagen. Du kan finde et overblik over artiklerne her.
