Computerworld har opgraderet til Windows 11 i morges: Sådan ser de centrale dele af systemet ud på en bærbar computer

Computerworld har taget springet og installeret den splinternye udgave af Windows 11 tirsdag morgen - få timer efter lanceringen i Danmark. Se her hvordan det nye styresystem ser ud på en helt almindelig pc.

Artikel top billede

Microsoft indledte tirsdagen med at lancere Windows 11 i Danmark.

Det betyder, at hvis din maskine er af nyere aftapning, så kan du gratis opgradere til Windows 11. Om det så er er en god ide på en maskine, som du skal bruge til vigtige opgaver, er nok en overvejelse værd.

Computerworld tog springet og installerede Windows 11 på en bærbar Dell XPS 17 med en Intel i7 10750H processor med seks kerner, 16 gb RAM og et Nvidia 1650-grafikkort, der trækker en 4K touchskærm. Dermed burde der ikke være problemer med ydelsen.

Selve opgraderingen tog cirka 30 minutter fra vi startede til til vi kunne logge ind med Windows Hello.

Og da vi kom ind på skrivebordet, var det tydeligste tegn på ændringen, at start-menuen nu er midt på skærmen.

Umiddelbart virker det fint, og det tog blot 10 minutter at vænne sig til. Og så er startmenuen væsentligt mindre rodet, end den var på Windows 10.

Er du ikke til den centrale menu, kan du nemt lave den om inde i indstillinger.

Indstillinger har også fået en visuel overhaling. Det er ellers typisk her, at Microsoft har ladet stå til.

Derfor har en del admin-menuer i Windows 10 mindet om noget fra Windows 98.

Det er ikke vigtigt, men det er meget rart at se et system, der ser ud som om, at der også er rengjort i hjørnerne denne gang.

Windows 11 er i vores øjne væsentligt flottere end Windows 10. Du har desuden gode muligheder for at tilpasse systemet helt ud i hjørnerne.

Gider du ikke det, så kan du også vælge en række prædefinerede temaer.

Vælger du de mørke slår det igennem længere ind i systemet end hvad vi normalet har været vant til.

I øvrigt er en af de små forbedringer i Windows 11, at hjørnerne på vinduerne nu er runde.

Det er ikke vigtigt, men det ser godt ud. Og det kan betyde noget, når du bruger systemet flere timer om dagen.

Der er dog stadig menuer, som ligner sig selv. Især når du kommer længere ind i systemet.

Den største forskel virker umiddelbart til at være, at hjørnerne også her er runde.

Dog har System-siden, som i de seneste version har været glemt, nu fået en overhaling. Det samme har menuerne for lagerstyring og lignende længere ind i systemet.

Det vil sandsynligvis gør det nemmere for den normale bruger at navigere.

Der er dog fortsat ikke så mange guides til oprydning og optimering af systemet for normale brugere.

En del steder er dog meget opdaterede. Især hvordan du ser enheder og tilslutter enheder i Windows.

Indtil videre har vores Windows 11-installation kørt upåklageligt, men der er en irriterende hakken af og til fra MX Anywhere-musen.

Det ligner umiddelbart, at musen går i en slags dvale via bluetooth-forbindelsen. Derfor skal den lige rystes for at vågne. Men det betyder, at du ikke kan taste, flytte musen, taste igen og flytte musen uden, at den lige skal vækkes.

Det håber vi, bliver rettet snarest. Ellers er der et par tips til at fikse det her.

Et andet område, som har fået en stor overhaling er højre-klik-menuen i en mappe.

Her har grafikerne fået lov til at gøre det enkelt og lækkert. Og højreklikker du på et billede, har du adgang til en række direkte redigeringsfunktioner som adskiller sig fra et Word-dokument.

Taskbarens højre hjørne ligner umiddelbart sig selv.

Men hvis du klikker på batteri-ikonet, kommer der et nyt design frem.

Her kan du nemt justere en række centrale indstillinger - og nemt justere, hvad der skal vises i hurtig-menuen.

Menuen i højre side startede i Windows 8, men har i vores øjne altid været lidt påklistret. Nu ser den ud til at være nem at komme til.

Klikker du på uret, får du dog fortsat en besked- og kalendermenu, som virker lidt ligegyldig. Du kan også swipe ind fra højre for at vise den.

Klikker du på batteri-ikonet ovenfor, tilbyder Windows 11 nu er batteri-analyse for dit brug.

Godt nok er bærbare blevet bedre til at køre langt på en opladning, men det er i denne testers øjne et af de bedre værktøjer, som Windows 11 nu kommer med.

Umiddelbart er vi rent visuelt positive over for Windows 11 - og det har været overraskende nemt at vænne sig til den centrale Start-menu.

Men husk, at Windows 11 først lige er kommet ud. Så kører du vigtige opgaver på din pc, anbefaler vi dig at vente.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

JP/Politikens Hus

Klient Tekniker

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Everllence

Senior Software Engineer - R&D

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job