EU-parlamentet vil sætte en stopper for politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Det gælder både anvendelsen af teknologien til masseovervågning i det offentlige rum, men også brugen til prediktivt politiarbejde, skriver Politico.
Det prediktive politiarbejde er en mere kontroversiel praksis, hvor AI benyttes til at profilere potentielle kriminelle, før forbrydelsen overhovedet er begået.
Onsdag vedtog et stort flertal af EU-parlamentets medlemmer denne ikkebindende resolution, der opfordrer medlemslandene til at forbyde politiets brug af ansigtsgenkendelse.
Argumenterne for forbuddet lyder, at retshåndhævelse via kunstig intelligens udgør en række risici. Heriblandt uigennemsigtig beslutningstagen, diskrimination, indtrængen i privatlivet og besvær med at beskytte personoplysninger, lyder det.
Parlamentsmedlemmerne sigter ligeledes efter et forbud mod brugen af private databaser til ansigtsgenkendelse. Ligesom de databaser, der bruges af det kontroversielle selskab Clearview AI.
Dansk politi afviser brug af Clearview AI
Det danske politi afviste i 2020 at have benyttet sig af Clearview AI.
Efterfølgende er det kommet frem, via data om prøveperioden, at NC3, der er Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, har søgt i programmet op til 50 gange.
På trods af den nyfundne data afviser Rigspolitiet stadig at have benyttet programmet.
"Rigspolitiet kan fortsat afvise, at Rigspolitiet modtager varer og/eller tjenesteydelser fra Clearview Al og ikke på noget tidspunkt har været kunde hos virksomheden. Oplysningerne om, at vores medarbejdere skulle have foretaget mellem 11 og 50 søgninger i Clearviews system, kan vi ikke genkende," skrev Thomas Rudbeck, der er fungerende pressechef hos Rigspolitiet i en mail til Computerworld i september
