Morgen-briefing: Snart åbner Danmarks største Apple-butik / Martin Thorborg: Topskatten koster vækst og udviklingstimer i Dinero / Nyt lovkrav på vej: Digitale produkter skal være handicapvenlige

Snart åbner Danmarks største Apple-butik. Martin Thorborg: Topskatten koster os udviklingstimer. Nyt lovkrav på vej: Digitale produkter skal være handicapvenlige. Apple-chef advarer mod EU-forslag. Dansk spilstudie frigiver udviklingsværktøj til skoleelever.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morn’ folkens

Her kommer torsdagen morgen-briefing fra Computerworld, og igen i dag er det Jacob Wittorff, der er din nyhedsdoktor og nu vil give sig i kast med at tage pulsen på de seneste hændelser i it-branchen.

Er du ikke tilfreds med dagens historier, så har vi ikke andet at sige end ”lev med det.”

Således opmuntret lægger vi ud med en historie om, at en ny stor Apple-butik ser ud til at være på vej et sted i Danmark.

Snart åbner Danmarks største Apple-butik

Den største Apple-butik i Danmark åbner snart.

Det skriver den danske kæde af Apple-forhandlere Humac i et opslag på LinkedIn, hvor kæden også bringer en tegning af en bygning, hvor det må formodes, at Humac planlægger at åbne den nye butik.

”Hvor tror du, at butikken åbner? Ledetråd: Bygningen på tegningen ligger på en af Danmarks mest befærdede pladser,” lyder det kryptisk i opslaget.

Humac har i forvejen 23 butikker i Danmark, og de 11 af dem er placeret i hovedstadsområdet.

Martin Thorborg: Topskatten koster os vækst og udviklingstimer i Dinero

Den danske iværksætter og topchef for regnskabsprogrammet Visma Dinero, Martin Thorborg, mener, at den danske topskat koster selskabet udviklingstimer, fordi medarbejderne hellere vil holde mere ferie end arbejde mere.

”De af mine medarbejdere, der er så dygtige, at de rammer topskatten, beder næsten alle om ekstra ferie i stedet for,” skriver han på Twitter.

Dermed er topskatten efter hans mening med til at forstærke manglen på it-arbejdskraft, og samtidig har den konkret betydning for væksten i selskabet.

”Jeg kan bare fortælle dig, at topskatten koster os udviklertimer og vi har super svært ved at finde den arbejdskraft der skal erstatte dem. Så topskatten koster os vækst, så meget ligger helt fast,” skriver Martin Thorborg på Twitter.

Nyt lovkrav på vej: Digitale produkter skal være handicapvenlige

Implementeringen af EU’s tilgængelighedsdirektiv i dansk lovgivning skal sikre, at det i fremtiden bliver lettere for personer med handicap at deltage i samfundet – og herunder også det digitale liv.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen kan lovgivningen betyde, at det kræver en større omlægning af blandt andet e-bøger, selvbetjeningsløsninger, webshops, banktjenester, samt apps, hjemmesider og styresystemer bliver nødvendig.

Loven skal vedtages senest i sommer, men den får først virkning fra den 28. juni 2025.

”Det er en meget omfattende lovgivning, og mange virksomheder er nødt til at udvikle hidtil usete løsninger. Derfor er det vigtigt, at der bliver tid til at opfylde kravene om tilgængelighed eller til, at en virksomhed kan søge om fritagelse, hvis det giver uforholdsmæssigt store omkostninger at leve op til tilgængelighedskravene,” siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse udsendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Apple-chef advarer mod EU-forslag

Apples software-chef, Craig Federighi, advarer mod overvejelser i EU om at tvinge smartphone-producenter til at gøre det muligt at installere apps uden om de officielle App Stores.

Denne mulighed kaldes også for sideloading, og ifølge Craig Federighi vil det gå ud over Apple-brugernes sikkerhed, fordi det vil medføre en øget risiko for, at de kommer til at installere skadelige apps.

"Sideloading er den cyberkriminelles bedste ven," sagde Craig Federighi på scenen til den store tech-konference Web Summit, der i disse dage bliver afviklet i Portugals hovedstad Lissabon.

Dansk spilstudie frigiver udviklingsværktøj til skoleelever

Det danske spilstudie Ugly Duckling Games udruller i disse dage værktøjet Drama Studio til danske skoleelever.

Værktøjet skal give skoleelever let adgang til at samarbejde om at skabe 3D-animerede fortælling, oplyser spilfirmaet i en pressemeddelelse.

“For at et værktøj til undervisning skal kunne tryllebinde eleverne på samme måde som de kommercielle spiltitler gør det, er det først om fremmest vigtigt at oplevelsen, følelsen og designet matcher det eleverne kender fra deres fritid,” siger Tore Neergaard Kjellow, direktør for Ugly Duckling Games.

Ugly Duckling Games er blandt andet støttet af det danske spilfirma Ghost Shiå Games, der er kendt for spillet Deep Rock Galactic.

Om dagen i dag: Computer bruges til at forudsige præsidentvalg

4. november 1952 bruger den amerikanske tv-station CBS News Univac Computer til forudse det amerikanske præsidentvalget mellem Dwight D. Eisenhower og Adlai Stevenson.

Selvom computerens prognoser på et tidligt tidspunkt viser en klar sejr til Eisenhower, så er teknologien stadigvæk så ny, at tv-stationen først bringer den i et spil på et tidspunkt, hvor Eisenhowers sejr i forvejen står klar for de fleste.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | Horsens

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest