Morgen-briefing: LogPoint vinder SIEM-pris / Dansk cybersikkerhedsvirksomhed er udvalgt i EU-konkurrence / Sopra Steria opkøber front-end-succes med dansk direktør ved roret

LogPoint vinder SIEM-pris. Dansk cybersikkerhedsvirksomhed er udvalgt i EU-konkurrence. Sopra Steria opkøber front-end-succes med dansk direktør ved roret. Efter Twitter-afstemning: Elon Musk vil sælge 10 procent af sine aktier.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til en ny uge, en ny mandag og en ny morgen-briefing fra Computerworld, som i dag er sammensat af Ditte Vinterberg Weng.

LogPoint vinder SIEM-pris

Hvert år kårer softwareanalyse-virksomheden SoftwareReviews softwarevirksomheder i forskellige kategorier. I år gik SoftwareReviews' Data Quadrant Awards for 2021 til danske LogPoint, der leverer SIEM-løsninger (Security Incident and Event Management).

LogPoints administrerende direktør Jesper Zerlang er beæret over prisen.

"Mens det er nøglen at levere fantastisk cybersikkerhedsteknologi, mister vi samtidig aldrig forretningsværdimålet af syne, og at hjælpe kunder med at accelerere time-to-value er en nøgleprioritet for os," lyder det fra direktøren.

I alt scorede LogPoint 9,2 ud af 10 mulige point i kategorien. samlet lå gennemsnittet af hele SIEM-branchen på 8,2.

Det skriver LogPoint i en pressemeddelelse til Computerworld.

Dansk cybersikkerhedsvirksomhed er udvalgt i EU-konkurrence

Cybersikkerhedsvirksomheden ZafeHouze er som den eneste danske virksomhed i år blevet udvalgt til, sammen med 19 andre virksomheder fra hele Europa, at deltage i den 10. udgave af Cyber ​​Investor Days.

Cyber Investor Days afholdes af EU's cybersikkerhedsorganisation ESCO - European Cyber Security Organisation - som har til formål at bringe europas mest lovende cybersikkerhedsvirksomheder sammen med interesserede investorer.

I alt deltager 20 virksomheder, hvoraf 16 europæiske cybersikkerheds-start-ups er udvalgt til pitches til investorer og B2B'er, mens fire af de nystartede virksomheder kun er inviteret til pitch for B2B'erne.

Blandt kravene, der afgører, hvem der slipper gennem nåleøjet er egenskaber som potentiel skalerbarhed og innovation samt ambitiøse vækstmål.

Arrengementet afholdes i Helsinki den 1. og 2. december.

Sopra Steria opkøber front-end-succes med dansk direktør ved roret

Digitaliseringskonsulentselskabet Sopra Steria opkøber EGGS Design, et design- og front-end selskab, der har tidligere været ejet af ledelse og ansatte.

EGGS Design bliver en selvstændig forretningsenhed under Sopra Steria. Overtagelsen træder i kraft i første kvartal 2022. Købsprisen er fortrolig mellem parterne oplyser Sopra Steria.

Sammen er de størst i Norge oplyser Sopra Seria i en pressemeddelelse. Men med en lokal tilstedeværelse i Danmark, styrkes også Sopra Sterias samlede værdibudskab til det danske marked.

"EGGS Design er et stærkt selskab, som har etableret sig som et fyrtårn inden for designdrevet innovation og forretningsudvikling," siger Kjell Rusti, administrerende direktør i Sopra Steria Skandinavien.

EGGS Design har i dag 120 ansatte i Skandinavien, mens Sopra Steria Skandinavien har 2800 medarbejdere, hvor omring 180 personer arbejder inden for design og brugercentreret innovation.

EGGS Designs direktør er den Norge-baserede dansker Ulla Sommerfelt.

På verdensplan har Sopra Steria over 46.000 medarbejdere fordelt på 25 lande og havde en omsætning på 4,3 milliarder euro - svarende til 32 milliarder danske kroner - i 2020.

Efter Twitter-afstemning: Elon Musk vil sælge 10 procent af sine aktier

Hen over weekenden har Twitter-brugerne fået mulighed for at stemme om, om Tesla-stifteren Elon Musk skulle sælge 10 procent af sine Tesla-aktier.

På det social medie skrev mangemillionæren at han var "parat til at acceptere begge udfald" i et tweet, efter han havde udsendt en ja-/nej-afstemning til hans godt 63 millioner følgere.

Det blev et "ja" fra over 57 procent af dem der stemte. I alt stemte 3,5 millioner brugere.

Elon Musk har tidligere sagt, at han ville være nødt til at udnytte et stort antal aktier i de næste tre måneder, hvilket ville skabe en stor skatteregning. At sælge nogle af sine aktier skulle frigøre midler til at betale disse skatter.

30. juni nåede Musks aktiebesiddelse i Tesla op på omkring 170,5 millioner aktier, og et 10 procents frasalg indbringe Tesla-ejeren tæt på 21 milliarder dollar baseret på kursen ved børsens lukning i fredags.

Det skriver Reuters.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    Vil du spille en central rolle som systemforvalter i et samfundskritisk it-system?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger elementleder til Metode og Modning

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S