Selv om Canon igennem snart en evighed har været det førende navn, når det gælder kameraer, har selskabet haft svært ved at hitte ud af præcist hvilket ben det skulle stå på, når det gælder overgangen fra spejlrefleksformatet til de mindre og teknologiske mere avancerede spejlløse kameraer.
Først blev det til EOS-M formatet, et mere forbrugerorienteret format, som nu synes at være på vej mod at uddø, mens der blandt de dyrere full-frame-kameraer er satset på endnu en fatning døbt ’RF’.
De første skud fra RF-stammen, EOS R og RP, har dog været kendetegnet ved ikke at udnytte al det potentiale, der er ved at gentænke et systemkamera fra bunden.
De næste iterationer, EOS R5 og R6, sigtede og landede betragteligt højere.
Nyeste kreation fra Canon sigter dog så højt, som man næsten kan. EOS R3 er et fuldblods-professionelt kamera, der skal slippes 47.990 kroner for.
En baneracer
Allerede ved første øjekast er man ikke i tvivl om, at Canons nye wunderkamera er bundseriøst og skabt til ræs.
Her diskes op med en kraftig skal af letvægtsmetal, der huser al elektronik, en sensor på 24 megapixel og alt, hvad man kan ønske sig af knapper, hjul og input til at fungere effektivt som fotograf i felten.
Hvad der nok vil overraske mest er hvor relativt let R3 er.
Et fuldt loadet kamera med batteri og indbygget højkantsgreb vejer her kun lige over et enkelt kilo. Det er 100 gram mindre end Sonys A1’er (med greb), 300 gram mindre end Nikons Z9’er og næsten et pund mindre end det, som 1Dx Mk III skal slæbe på.
Størrelsesmæssigt er R3 da også en µ mindre end de øvrige spejlløse kameraer, men det er på ingen måde gået ud over ergonomien, for grebet er både stort og behageligt at holde om – også med store tunge objektiver fæstnet til kameraet.
Det indbyggede greb giver samtidig plads til samme batteri som i 1D-serien, men da søgeren er elektronisk, tæres der mere på det.
Man kan derfor kun regne med cirka 620 skud per opladning mod det næsten femdobbelte i 1Dx Mk iii.
Canon R3 er også lidt efter den direkte konkurrent Nikon Z9 og dennes 700 skud efter CIPA-standarden.
I den disciplin runder Sony Alpha 1 i alt 430 skud, men det tal fordobles, når batterigrebet tilføjes.
Udsyn og anvendelighed
Kommer du fra et kamera i 1D-klassen, vil du bemærke, at enkelte knapper er krympet en anelse.
Til gengæld er udvalget og placeringen i særklasse.
Som gammel Canon-mand er det altid en fornøjelse med et gensyn til det store, centralt placerede joghjul til at styre eksponering eller blænden.
Den største forskel for spejlrefleksbrugerne vil sandsynligvis være søgeren, som altså ikke er en spejl- og prismeanordning, men her et videofeed på en lille skærm inde i søgeren.
Når du kigger i den, vil du straks opdage, at netop denne teknologi er så moden, at udsynet er mindst lige så godt som den ægte vare.
Med 120 Hz-opdatering er responstiden minimal, mens dynamikken er tilstrækkelig høj til, at man får et rimeligt overblik over hvor billedet kan overeksponere.
Når det gælder farver og kontrast, vil en optisk søger altid være bedre, men det opvejes af, at skærmen kan byde på langt flere oplysninger som overeksponering, histogram og meget andet.
Canon R3 er samtidig det eneste professionelle kamera, hvor skærmen bagpå kan vendes og pege fremad, eksempelvis til at holde øje med indstillinger under videoproduktion.
Særlig sensor
Canon har siden tidernes morgen benyttet sig af egenudviklede sensorer, mens den resterende kamerabranche ofte tyr til samme underleverandør: Sony.
I R3 har Canon dog bevidst valgt ikke at gå megapixel-amok og tilbyder relativt beherskede 24 megapixels at arbejde med.
De flestes behov vil dog kunne dækkes af de 24 megapixels på samme vis som at Canon igennem lang tid har holdt pressefotograferne i folden til trods for at 1Dx-serien aldrig bød over meget mere end 20 megapixels.
Sensoren har samtidig en indbygget stabilisering, der blandt andet betyder, at alle dine billeder bliver korrigeret for rystelser. Ligesom i Canons R6 er det en fantastisk feature, der nærmest gør, at du kan lade stativet blive hjemme.
I samspil med stabiliseret optik, som eksempelvis Canons hyperskarpe RF 70-200/2,8L, lykkes det at opnå ekstrem stabilisation.
Selv når der bliver zoomet helt ind til 200mm og lukkertiderne bliver1/10 sekund lange, bliver der trofast leveret skarpe resultater.
I samme disciplin er det kun en ud af tre fotos, der er tilnærmelsesvis skarpe med den ældre 70-200/2,8 mkII, da denne alene beror på optisk stabilisering, mens alene sensor-baseret stabilisering fra Nikon og Sony slet ikke kan være med. Forbløffende.
Billedmæssigt tilbydes der samme gode støjfri egenskaber som i Canon R6, men altså med en let øget opløsning.
Formidable fokuseringsevner
Et kamera er ofte ikke bedre end det fokuseringssystem, der følger med.
Og her er der ingen begrænsninger at melde i Canon R3, som glimrer ved både at være utrolig funktionsrigt og fleksibelt i sit fokuseringssystem.
Her er næsten 6.000 fokuspunkter, mere end 1.000 AF-zoner og kraftig AI-assisteret processor, der hjælper en med at følge blandt andet personer, dyr eller køretøjer i nærmest total mørke (-7,5 EV).
Dertil kommer unikke muligheder såsom den øjenstyrede fokusering, hvor kameraet følger det, som dine øjne kigger på. Og det fungerer skam ganske overbevisende, selvom det kræver tilvænning.
Mulighederne er ekstremt varierede og mange, men det er stadig relativt enkelt at opsætte kameraet til at fokusere, som man ønsker det.
Vi kommer dog ikke uden om, at det her er et professionelt stykke kamera med det mest avancerede fokuseringssystem, som verden har set til dato.
Du skal derfor være indstillet på at komme til at tilbringe en del tid på at lære systemet at kende, før du får det bedste mulige ud af det.
Samtidig er fokuseringsevnerne fortsat meget afhængige af det objektiv, som du benytter.
Canons kompakte og pivskarpe RF 70-200/2,8 var eksempelvis et studie i hastighed og præcision. Canons store og vilde RF 85mm f/1,2 er dog noget mere behersket.
Yderst videovenlig
Selv om Canon EOS R3 synes at være møntet på de professionelle fotografer, følger der også massevis muligheder for video-optagelser med.
Dels er udvalget af formater alenlang. Og her er rigeligt med opløsning, framerate og farvedybde med mulighed for både 6K60 og 4K120 i flotte 10-bits farver.
Har du hukommelseskort med ok plads, kan du endda optage i det ekstremt detaljerede og datatunge RAW-format med 6K opløsning og 12-bits farvedybde. Ikke nok med det, så kan der endda optages med op til 60 billeder per sekund.
Du skal bare være indstillet på, at der bliver optaget op tre gigabyte data hvert sekund.
Ønsker du at spare på pladsen, er H.265-kodning heldigvis understøttet.
Til trods for de rå datamængder udviser R3 ikke nogen af de varmeproblemer, som plagede særligt Canon R5 ved 8K optagelser.
Et er de tekniske evner, noget andet er Canons ekstremt kapable stabilisering – særligt i samspil med stabiliseret optik – hvor håndholdte optagelser kan ligne noget, der er monteret på stativ. Selv med en teleoptik som 70-200 mm.
Og så er der den praktiske detalje, at skærmen kan drejes, så den peger fremad.
En sand sprinter
Canons EOS R3 er noget af et svendestykke. Aldrig har jeg oplevet et kamera, der lystrer så hurtigt og effetivt som Canon R3.
Selv de lynhurtige Sony Alpha 1 eller Nikon Z9 døjer med at være lige så hurtige.
Den ekstreme hastighed er dog kommet på bekostning af opløsningen, som er halvt så detaljeret som i Z9 (47 megapixels) eller Sony A1 (50 megapixels).
24 megapixels er dog på mange måder rigeligt til de fleste med behov for at skyde hurtigt og længe.
Tilbage er spørgsmålet om prisen, som kan være en anelse svær at retfærdiggøre, når pakken ikke helt virker så komplet som i Nikons A9 og Sonys A1.
Canon har ligesom Nikon ikke helt den store optik-park dedikeret til de spejlløse kameraer, men det synes der hurtigt at blive lavet om på, med løfter om
Det største argument imod at sprænge sparegrisen og købe et R3 ligger nok mest i, at Canon nok ligger med planer om at forene både hastighed og høj opløsning, når det på et tidspunkt finder på at skabe det ultimative flagsskib med en R1'er.