Morgen-briefing: Mærsk henter tidligere Google-chef ind som CEO for blockchain-sats / Netbutik får bøde for at lokke kunder i abonnementsfælde / Umbraco vokser med 24 procent

Mærsk henter tidligere Google-chef ind som CEO for blockchain-sats. Netbutik får bøde for at lokke kunder i abonnementsfælde. Umbraco vokser med 24 procent. Region Nordjylland tænder for nye EPJ-system. Nu åbner Pionercentret for AI.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen kære læser og velkommen til ugens anden morgen-briefing her fra redaktionen.

I dag er det Rasmus Ferdinand Ginman, der tilbereder og serverer morgenens lette anretning i form af et smagfuldt nyhedsoverblik.

Rigtig god læselyst.

Mærsk henter tidligere Google-chef ind som CEO for blockchain-sats

Den danske shipping-gigant Mærsk har hyret Kim Spalding ind som CEO for GTD Solution, der er selskabets forretningenhed med ansvar for TradeLens-projektet.

TradeLens er Mærsks blockchain-baserede shippingplatform, der indtil nu har været ledet af Mike White. Men da han nu går på pension vil Kim Spalding tage over fra 4. april.

Kim Spalding har de seneste seks år været produktchef hos Google. Derudover har hun haft forskellige lederroller hos Starbucks, hvor hun var fra 2008 til 2015.

“Kims (Spalding, red.) track record taler for sig selv, og vi betragter hende som den åbenlyse kandidat til at overtage stafetten," siger Vincent Clerc, koncernchef for Ocean & Logistics i Mærsk, i en pressemeddelelse.

Tilbage i 2017 offentliggjorde Maersk, at selskabet i samarbejde med IBM ville lancere den blockchain-baserede shippingplatform Tradelens.

Netbutik får bøde for at lokke kunder i abonnements-fælde

Netbutikken Noodle Firm har accepteret en bøde på 150.000 kroner.

Selskabet modtager bøden for at have vildtledt forbrugere om abonnementer på netbutikkerne tøjfabrikken.dk og clothesfamily.dk, skriver Forbrugerombudsmanden i en meddelelse.

Noodle Firm har allerede tilbagebetalt de beløb, som var trukket for brugernes abonnement. De to netbutikker er sidenhen lukket, fremgår det.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden i juli 2020 for vildledende markedsføring.

Sagen omhandlede, at Noodle Firm ikke tydeligt oplyste på hjemmesiderne, at et køb forudsatte betaling af et løbende abonnement, der lød på 69 kroner om måneden.

"Netbutikker, der anvender et forretningskoncept, hvor køb af produkter forudsætter betaling af et løbende abonnement, skal naturligvis oplyse meget tydeligt om abonnementet. Man må ikke kunne overse, at man skal betale et abonnement for at kunne handle på hjemmesiden," lyder det fra Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

”Forbrugere skal selvfølgelig ikke betale til abonnementer, de ikke ved, de har tegnet,” tilføjer hun.

Umbraco vokser med 24 procent

Open source-selskabet Umbraco kommer ud af 2021 med en omsætning, der er 24 procent større end året forinden.

Toplinjen fra 2020 på 47,9 løftes til 59,4 millioner kroner.

I 2021, hvor den svenske kapitalfond Monterro kom med ombord, ansatte selskabet sammenlagt 40 nye medarbejdere.

Det er ligeledes medvirkende til, at selskabet har investeret i et endnu større hovedkvarter i Odense, der netop er taget i brug, oplyser selskabet til Computerworld.

"Udover de flotte vækstrater på vores cloud-forretning, så er fremgangen på toplinjen også et resultat af, at vi fortsat har en god tilstrømning af nye, certificerede partnere, samtidig med, at vores eksisterende partnere skalerer op på Umbraco løsninger. Derudover har vi også oplevet en vækst i support-kontrakter til slutkunder," siger Chief Friend Maker Kim Sneum Madsen i meddelelsen.

Resultat før skat ender på en million kroner, hvilket er en anelse højere end resultatet fra 2020, der endte på knap 900.000 kroner.

Region Nordjylland tænder for nyt EPJ-system

Der har været tralvt på de nordjyske hospitaler henover weekenden.

Her blev den nye elektroniske patientjournal, NordEPJ, nemlig implementeret.

Regionens it-afdeling samt hospitalerne arbejdede på højtryk, da flere års forberedelse skulle udmøntes i praksis. Region Nordjylland kalder det selv regionens største it-projekt nogensinde.

Mandag morgen klokken 08.00 skulle systemet benyttes for første gang, da det sundhedsfaglige personale i regionen begyndte at arbejde i systemet.

"Det er flere års grundig forberedelse og mange måneders intens undervisning, der er kulmineret i denne weekend, så det er en stor tilfredsstillelse, at det er forløbet, som planlagt," fortæller regionsdirektør Christian Boel i en meddelelse.

"Det er et veltilrettelagt projekt, som er udført til tiden og indenfor den godkendte økonomi. Endda på trods af Covid19, som ramte projektet allerede i opstartsfasen, og som gennem hele forløbet har vendt op og ned på både arbejdsvilkår og samarbejdsmuligheder," tilføjer han.

Nu åbner Pionercentret for AI

Mandag blev dørene slået op til Danmarks nye Pionercenter for Kunstig Intelligens.

Ambitionen for det nye center er at bedrive AI-grundforskning på højeste internationale niveau med fokus på at løse nogle af samfundets største udfordringer.

Det skriver Københavns Universitet i en meddelelse.

"Kunstig intelligens vil på mange måder være med til at forme vores samfund i fremtiden. Vi skal være med til at udvikle den teknologi og sikre, at den er etisk forsvarlig. Det er ideen med det nye Pionercenter," siger Jens Kehlet Nørskov, bestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond.

Centret er søsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i tæt samarbejde med Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden. Hertil er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU, IT-Universitetet i København og Københavns Universitet ligeledes involveret i projektet.

Centret, der vil blive ledet af Serge Belongie, befinder sig på nuværende tidspunkt på Østerbro. Men i løbet af efteråret 2022 forventes det, at Københavns Universitets observatorium på Østervold i centrum af København står klar til at huse Pionercentret, fremgår det.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

It-løsninger | København

Data & Analytics Day 2026

Computerworld samler danske cases og skarpe keynotes om operationel brug af data. Få greb til automatisering, generativ AI, predictive analytics og tættere dataintegration. Omsæt analyser til handling i hverdagen. Læs mere og tilmeld dig Data &...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub