Dansk mobil-pioner satser på København

Et selskab med fokus på mobile multimedier bliver det næste projekt for den danske mobil-pioner Juha Christensen, der er på vej væk fra Macromedia efter kun ni måneder i jobbet. Det nye selskab får delvis base i København på grund af den store videnbase.

Efter 12 år som entreprenør i nogle af verdens førende it-firmaer vil danske Juha Christensen nu have foden under eget bord.

Derfor forlader han Macromedia, hvor han i løbet af ni måneder har udviklet selskabets mobilstrategi, så mobilsiden i dag udgør otte procent af den samlede omsætning.

Nu vil han sammen med en amerikansk ven stifte et nyt selskab med fokus på multimediemarkedet på mobilsiden. Et marked, der ifølge Juha Christensen er spået til at vokse til mere end 500 milliarder kroner i 2007.

- Vi har nogle ideer til tjenesteydelser, vi vil bygge til det marked, siger han til Computerworld Online.

Juha Christensen har brugt de seneste 12 år som pioner i den internationale mobilbranche, hvor han har skabt mobilstrategier for først mobilstyresystemet Symbian, siden Microsoft og senest Macromedia.

Den anden partner i det nye selskab har ifølge Juha Christensen tre opstartsvirksomheder bag sig, som alle er solgt.

- Han er specielt dygtig inden for serverteknologi og har ledet store hold af ingeniører, siger Juha Christensen. som dog ikke afslører kompagnonens identitet.

Juha Christensen har store forhåbninger til, at det nye selskab på længere sigt kommer til at hente venture kapital, hvilket er nødvendigt for, at satsningen lykkes.

Selskabet kommer til at få base i både Danmark og USA, hvor Juha Christensen nu bor.

- Det kommer delvist til at ligge i Californien, delvist i København. Vi mener, der er stort udbud af folk, der forstår mobilteknologi, siger han.

Juha Christensen og hans nye partner har selv tænkt sig at finansiere opstarten af det nye selskab.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank