Microsoft giver center til IT-Universitetet

Microsoft vil fremover med en ny aftale med IT-Universitetet i hånden vil Microsoft levere et nyt udviklingscenter samt tæt iværksætter-rådgivning til universitets studerende. Den nye aftale knytter selskabet tæt til universitet, som glæder sig over at fået en stor spiller indenfor i varmen.

Innovation, forskning og udvikling er vejen frem, mener Microsoft, som åbner både sin pengepung og favnen for IT-Universitetet og dets studerende.

Sammen med en række fremtrædende internationale Microsoft-pinger har selskabets danske topchef, Jørgen Bardenfleth, onsdag underskrevet en hensigtserklæring, der sikrer universitetet stor bevågenhed fra Microsofts side.

Nyt Microsoft-laboratorium

Det betyder, at der nu åbner et særligt Microsoft-laboratorium på IT-Universitet.

Det nye laboratorium er en udløber af det særlige udviklingscenter til uafhængige udviklingsselskaber, som Microsoft netop har åbnet i Vedbæk.

Centeret kommer til at indeholde en række pc'er med de seneste nye udviklingsværktøjer.

- IT-Universitetets center vil blive målrettet de studerende, men kommer ellers til at ligne centeret i Vedbæk meget. Jeg forestiller mig da også, at Microsoft vil anvende det under spidsbelastninger, når centeret i Vedbæk er fyldt op, siger Jørgen Staunstrup, forskningschef på IT-Universitetet.

Han betegner aftalen som "meget vigtig" for universitetet.

Tæt på virkeligheden

- Man kommer tættere på virkeligheden af at samarbejde med eksterne parter. Det er vigtigt for forskningen, at man tager udgangspunkt i noget, som både virksomhed og universitet finder vigtigt. På den måde kan vi levere synlige resultater og ikke kun artikler til videnskabelige tidsskrifter, siger han.

IT-Universitet har i mindre målestok allerede samarbejdet med Microsoft/Navision i flere år om et udviklingsprojekt, der sigter mod at nytænke hele den måde, som forretningssystemer fungerer på.

- Resultaterne fra de første års samarbejde med IT-Universitetet har været positive og har medvirket til at styrke udviklings-aktiviteterne hos Microsoft i Vedbæk, siger Niels Bo Theilgaard, udviklingschef i Microsoft Business Solutions.

Som led i aftalen stiller Microsoft sig også til rådighed, når det gælder iværksætteri, hvor IT-Universitetet er den københavnske gren af Danmarks Iværksætterakademi.

Her har regeringen betinget sig en vis privat medfinansiering.

Den leverer Microsoft nu delvist - blandt andet ved at medfinansiere den håndfuld ph.d-studerende, der er tilknyttet skolen samt ved at levere software og rådgivning af forskellig karakter - blandt andet til skolens speciale-skrivende.

- Microsoft stiller desuden medarbejdere til rådighed til for eksempel at rådgive om markedsføring, der jo er et vigtigt element i en ny-etableret virksomhed, siger Jørgen Staunstrup.

Berører ikke Linux
IT-Universitet har allerede et laboratorium, der forsker i Microsoft-udfordreren Linux. Det berører imidlertid ikke den nye aftale med Microsoft, mener Jørgen Staunstrup.

- Vi er jo et universitet og ikke en kommerciel virksomhed, og derfor vælger vi ikke side. Det er klart mit indtryk, at Microsoft er et modent firma, der forstår dette, siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Teknisk assistent til dokumentation af kritisk infrastruktur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S