Når cyberkriminalitet bliver anmeldt, ryger det - alt efter karakteren - ind til en af det danske politis cyberkyndige enheder - det kan være enten National Cyber Crime Center (NC3) eller Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK).
Men i en særlig sag om en svindelplatform er det nu kommet frem, at mindste 10 af de danske politikredse på samme tid har brugt ressourcer på at efterforske samme sag - uahængigt af hinanden.
Hen over de sidste to år har politiet modtaget mindte 48 anmeldelser fra borgere, der er blevet svindlet for i alt 12 millioner kroner gennem bitcoin-hjemmesiden Qteck.io.
Anmelderne troede, at de gennem siden købte bitcoins og andre værdipapirer, men da de ville trække deres penge ud, ville Qteck ikke udvbetale summerne.
Hver af anmeldelserne er i stedet for at blive samlet i én efterforskningssag blevet behandlet lokalt i den kreds, som hver anmelder bor i.
Og denne metode møder kritik. Til DR siger politiforsker Adam Diderichsen fra Københavns Professionshøjskole:
"Problemet er, at hvis man først har spredt sagerne ud i kredsene, så opdager man måske ikke, at den sag, man sidder og efterforsker i én kreds, hænger sammen med en sag, som nabokredsen efterforsker eller en kreds et helt andet sted i landet."
I DRs podcastserie om bitcoin-bedraget forholder NCIK's centerchef Jesper Kracht sig til kritikken:
"Vi gjorde politikredsene opmærksomme på, at uagtet at nogle af de her Qteck-sager måske hænger sammen, så skal de være opmærksomme på, at de ligger i forskellige politikredse. Og det er ikke optimalt. Det er vi fuldstændige enige i," lyder det.
Politet har efterførlgende slået efterforskningenn af de 48 anmeldelser sammen i én enhed, oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som LCIK hører under.
