Som en af de første rigtigt store organisationer tager Pensiondanmark med næsten en halv million danske kunder bankernes digitale signatur-løsning til sig.
Det betyder, at kunderne fremover vil få valget mellem at anvende den officielle TDC-signatur eller den kode, som de anvender i deres netbank, når de logger ind for at følge med i deres pensionssager.
Hidtil har de kun haft mulighed for at anvende den officielle digitale signatur fra TDC.
Flere muligheder ønskes
- Vi vil gerne have flere brugere til at betjene sig selv via nettet. Og mange danskere kender i forvejen bank-signaturen fra deres net-bank. Vi ser det ligesom i detailhandlen, hvor man kan betale på flere forskellige måder. Sådan vil vi også have det, når det handler om signatur, siger Lars Ellehave-Andersen, underdirektør i Pensiondanmark.
Han lægger ikke skjul på, at udbredelsen af den officielle digitale signatur fra TDC langt fra har levet op til forventningerne. Siden Pensiondanmark tog TDC-signaturen til sig, er under 1.000 brugere sprunget på løsningen.
- Vi havde regnet med i hvert fald 8.000 brugere, så det har ligget en del under vores forventninger, siger han.
TDC: Ærgerlig udvikling
I TDC ærgrer man sig over udviklingen, som selskabet mener vil hæmmer hele udbredelsen af den digitale forvaltning.
- Det er nu helt uundgåeligt, at vi vil se flere signatur-løsninger baseret på forskellige standarder flere steder, og det vil blive en hæmsko for digitaliseringen i den private sektor. Indkøb og klargørelse bliver mere besværlig, og på et tidspunkt vil det ende med én standard, så nogen skal til at lægge det hele om. Det er meget ærgerligt, siger Morten Brøgger, markedsdirektør i TDC.
Pensiondanmarks beslutning kan meget vel vise sig at være et mindre gennembrud for bankernes signaturløsning, Net-ID, som blev lanceret som en frontal udfordring til TDC i sommer.
Sammenbrudte forhandlinger
Det skete efter forhandlinger mellem TDC og pengeinstitutterne om at finde en fælles digital signaturløsning var brudt sammen. Lanceringen betød reelt, at Danmark nu står med to digitale signaturer.
Sådan ser virkeligheden også ud gennem Pensiondanmarks briller.
- For os er der ingen tvivl om, at der nu er to signatur-løsninger i Danmark, og det vil vi udnytte. Vi er interesserede i at understøtte alle relevante løsninger, så vi kan sikre en så bred penetration for vores egne net-løsninger som mulig, siger Lars Ellehave-Andersen.
Det understreges af, at selskabet tidligere har bejlet til KMD's signaturløsning, dengang det så ud til, at den ville få en pæn udbredelse.
- Vi vil også tage en tredje signatur-løsning ind, hvis der skulle dukke sådan en op med en vis udbredelse. Vi har nu en virkelighed, hvor flere udbyder digitale signatur-løsninger. Og her vil vi gerne understøtte de største, siger han.
Banker ønsker adgang til det offentlige
Den store forskel på de to signatur-løsninger er nu den offentlige sektor, som alene har taget TDC-signaturen ind i varmen. Det får nu Finansrådet til at presse på for at få bragt Net-ID ind på de offentlige gange.
- Vi har mange flere store spillere på vej med Net-ID, og vi forsøger nu at bearbejde regeringen, så vi kan få adgang til de offentlige myndigheder. Det er først der, at det virkeligt vil batte, siger Michael Winkler, pressechef i Finansrådet.
Den digitale bank-signatur er udviklet af PBS og bygger på det samme system, som anvendes i netbankerne.
Mere end to millioner danskere benytter netbank, som dannede grundlag for den løsning, som bankerne forgæves forsøgte at få valgt som Danmarks officielle signatur i et konsortium bestående af KMD, PBS og DMdata. Sidstnævnte var dengang ejet af A.P. Møller, Danske Bank og WM-Data, men er nu blevet købt af IBM.
Siden nederlaget har bankerne blankt afvist at tage den officielle TDC-løsning - som bygger på OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services) - ind i varmen.
Begrundelsen har blandt andet været, at TDC-løsningen ifølge bankerne ikke er sikker nok, samt at den ikke kan eskaleres nok på sikkerhedssiden.
Net-ID-løsningen er blevet testet af Sygeforsikringen Danmark, der som den første organisation herhjemme tilbød sine kunder netbank-løsningen.
