De sidste par uger har spilbranchen buldret afsted med nye annonceringer. Geoff Keighleys stort anlagte ”Summer of Games”-show viste nye interessante spiloplevelser, mens Microsoft blot et par dage senere viste en enorm kavalkade af fantastisk udseende spil som alle efter planen skulle udkomme over de næste 12 måneder.
Med alle de nye annonceringer blev det dog også endnu en gang tydeligt at se, hvordan ny teknik, flottere grafik og større oplevelser ikke altid resulterer i noget innovativt. Trods at alverdens indie-udvikler i årevis har haft travlt med at udvide grænserne for mediet, og de større udviklere nu også er begyndt at komme med på bølgen, blev det nemlig også tydeligt at det er helt ok at kigge tilbage, hvis det bare gøres ordentligt.
Med andre ord kan det virke uoverskueligt at skulle vente på nogle af de alle de opdateringer, og moderniseringer af gårsdagens klassikere, som er blevet annonceret (hvem havde set Flashback 2 komme?!), og derfor er det særlig godt at nogen af dem allerede er tilgængelige.
Songs of Conquest er et sådanne eksempel, og trods at det af titel ikke er en efterfølger til en kendt serie, skal man ikke bruge særlig mange minutter med det, før det står ganske tydeligt at her er tale om et taktisk rollespil af fineste slags. Oven i købet har det også lånt en stor del af sin inspiration fra den fabelagtige Heroes of Might and Magic-serie.
Heroes-serien var af de første der på overraskende tilgængelig vis kombinerede taktiske kampe med rollespils-elementer, base-opbygning og en verden fuld af eventyr. Songs of Conquest gør brug af de samme mekanikker, og er helt tydeligt blevet skruet sammen af et par fans af klassikeren.
Som en såkaldt Wielder, en slags heltefigur der er i stand til at benytte magi, bevæger man sig roligt gennem forskellige baner, hvor vejen frem oftest bestemmes af en selv. Det hele ses fra fugleperspektiv, hvilket betyder at man har et godt overblik og hurtigt kan bestemme i hvilken retning man ønsker at bevæge sig.
Færden rundt i de forskellige baner bør planlægges en lille smule, for det hele er bygget op om et turbaseret-system, hvor man kun kan bevæge sig et bestemt antal felter inden turen sendes videre.
Hver tur bør derfor benyttes til at indsamle flest muligt skatte, besejre fjender og befri de mange byer man møder på sin vej. Befrier man byerne, kan de efterfølgende sættes i sving og arbejde for dig. Målet er at opbygge en økonomi, der bliver ved med at fodre dig med de ressourcer som efterfølgende kan bruges til at udvide ens hær og imperie.
Størrelsen på de befriede områder giver adgang til forskellige måder at udbygge dem på. Større områder har plads til større bygninger med dertilhørende ekstra givende bonusser, men kræver samtidigt også mere taktisk snilde at overtage.
Den taktiske tilgang gælder og de mange kampe, der på sin vis fungerer som en slags forsimplet skak, hvor hver figur har et bestemt antal point som kan bruges på bevægelse, angreb og besværgelser, før turen gives videre til modstanderen.
Inden hver kamp begynder, får man lov til at opstille sine tropper så omgivelserne bedst kan udnyttes. For dem der ikke tidligere har brugt tid på de spil som så tydeligt har inspireret Songs of Conquest, foregår kampene altid i en separat scene som ikke hænger sammen med resten af spilverdenen.
Det hele ser samtidigt fantastisk lækkert ud. Alt er vakt til live med fantastisk lækker pixelgrafik der på én og samme gang er holdt charmerende gammeldags med knasende skarpe pixels, og forbløffende moderne med et væld af lyseffekter, kamera dybde og perspektiv-trylleri.
Songs of Conquest er stadig under aktiv udvikling og kan derfor lige nu købes i en såkaldt ”Early Access”-version, som giver dig adgang til fire forskellige faktioner som hver spilles forskelligt, to kampagner og en editor der lader dig strikke egne baner sammen.
Trods at det ikke føles færdigt, er mængden af indhold stor, men endnu vigtigere end det er kvaliteten høj. Den sidste smule indhold og finpudsning mangler stadig, men eventyret er allerede imponerende spilbart på en måde som få af de spirituelle efterfølgere til Heroes-serien har været, siden originalens bedste år.
Det er ikke kun en imponerende bedrift, men har også resulteret i et spil der allerede på nuværende tidspunkt er svært at ligge fra sig, når man først er kommet i gang.
