EU vil tvinge amerikanske it-kæmper til at beskytte Europa mod hybride angreb

Virksomheder som Google, Microsoft og Meta skal bidrage til Europas forsvar mod hybride angreb, mener EU-Kommissionen.

Artikel top billede

(Foto: Guillaume Perigois)

De store globale internetplatforme skal bidrage til det europæiske forsvar mod hybride angreb.

Det fremgår af et forslag, som EU-Kommissionen ifølge Reuters planlægger at fremsætte i næste måned.

Forslaget kommer til at indeholde en kriseprotokol specifikt for hybride trusler, der skal udvikles i samarbejde med onlineplatforme, nationale myndigheder og andre relevante interessenter.

Skruer op for kravene

I forbindelse med EU’s tech-regulering Digital Services Act blev store platformsejere som Google, Microsoft, Meta, TikTok og X pålagt at styrke deres indsats mod skadeligt indhold.

Med det seneste forslag ser der nu ud til at blive skruet endnu mere op for deres forsvar.

Det kommende forslag er en del af EU-indsatsen, der går under navnet Europas Digitale Skjold - eller Europe Democracy Shield.

Formålet med tiltaget er at fremme demokrati og imødegå fremmede magters forsøg på at manipulere og påvirke interne forhold i de 27 medlemslande.

Nyt adfærdskodeks

I februar offentliggjorde EU-Kommissionen et særligt adfærdskodeks mod desinformation, der blandt andet er underskrevet af Google, Microsoft, Meta og TikTok.

De bliver nu også opfordret til i forbindelse med valghandlinger at analysere trusler baseret på deepfakes og andet AI-genereret indhold samt identificere tiltag, som kan imødegå denne type trusler.

EU’s definition af hybride angreb omfatter koordinerede fjendtlige handlinger, der består af en kombination af eksempelvis økonomiske, teknologiske og andre metoder. Det kan eksempelvis være misinformation på sociale medier.

Ifølge Reuters venters det at forslaget bliver offentliggjort 13. november af EU's tech-kommissær, Henna Virkkunen.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Senior Software Architect

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network