Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vær hilsede. Så blev det fredag igen, og Verden står stadig, selv om det har regnet 25/8/370 hele ugen.
Som én, der har brugt et par dage i Jylland, kan jeg konkludere, at jyderne er gode til at regne.
Men nu er det weekend og dermed tid til at smage den nye Jule-Porter fra Thisted Bryghus - eller bare købe deres julekalender og øve sig på den, inden det bliver december.
Hvem siger, at man kun skal købe én julekalender? Thisted har endda en Belgisk Dubbel i julekalenderen i år.
I denne klumme handler det om nedbør, nederen nyheder, nedbrud i Himlen, digital suverænitet - og et langt PS om blandt andet nedkæmpning af droner med et kosteskaft og vores manglende forsvar (fysisk og i cyberspace). Klar?
Dansk tørkeforskning
Apropos vejret: En læser har gravet sig lidt ned i et meget overset emne: Dansk tørkeforskning.
Her må der vitterligt være tale om grundforskning, som man ikke nødvendigvis lige ved, hvad man skal bruge til i dag.
Læser C skrev nogenlunde således til mig:
“Jeg ved ikke hvad DMI's budget er for tørkeforskning… måske man kan høre dem, om der mon kommer en konference med indlæg fra de dygtigste forskere inden for dansk tørkeforskning?”
Læser C vedlagde også tre gode links til emnet:
https://www.dmi.dk/nyheder/alvorlig-toerke-paa-vej
Personligt håber jeg, at det snart bliver relevant at en masse at vide om tørke i Danmark. Det ville være vidunderligt.
Positive og gode nyheder
Jeg har besøgt min ven Jim i den forløbne uge, og han havde tænkt over det der med, at vores medier serverer 10, 15 eller 20 negative nyheder for hver positiv.
Det står i skærende kontrast til det omvendte forhold, som man brugte i 1970’erne. Og som jeg før har skrevet, kunne det skifte måske forklare både, hvorfor folk ikke længere gider betale for medier, der har som deres ypperste mål at give læserne en knude i maven, og hvorfor så mange i dag har ondt i livet.
Jim og jeg blev enige om, at det nok ville være en god idé – og måske endda et tegn på tidsånden – at lære at få serveret positive nyheder igen.
De positive nyheder findes faktisk
Jim læser selvfølgelig også Verdens Bedste Nyheder, men han har tillige fundet nogle udenlandske websites, som er værd at følgee. En del, faktisk.
Nogle af historierne er decideret gode nyheder – for eksempel at den sjældne ret-hval ikke længere er truet.
Andre handler om videnskabelige eller tekniske opdagelser og fremskridt, der kan forbedre menneskers liv på kort eller lang sigt. For eksempel bør man ikke vaske kød i håndvasken, fordi det plaskende vand spreder bakterier rundt i køkkenet.
Jim havde også læst om nye opdagelser inden for urinvejsinfektioner hos mænd – kun mænd – hvor simple behandlinger kunne forlænge deres liv markant.
Men som han sagde: “Hvordan kan det være, at jeg finder de her historier – men aldrig ser dem i danske medier?”
Jim’s metode: Et personligt nyhedsflow
Jeg spurgte Jim, hvordan han egentlig kuraterede sin nyhedsstrøm.
Han fortalte, at han var gået bort fra at bruge alle mulige nyhedsapps, som man klikker rundt i. I stedet bruger han nu en RSS-reader, hvor nyhedsstrømmen fra forskellige websites samles ét sted.
Når han åbner sin computer eller mobil om morgenen, ligger der så en masse nyheder, grupperet efter emner som it, it-sikkerhed, samfund og så videre.
Han kan så hurtigt scrolle igennem nyheder fra The Guardian, DR og andre medier – og se, hvad der egentlig foregår på både den gode og den dårlige side af nyhedsspektret og grave sig ned i dem, der ser interessante ud. Ingen gule bjælker. Bare overskrifter.
En idé: Mål nyhedernes stemning
Jeg spurgte ham så, om der ikke findes en måde at måle, hvor positiv eller negativ en artikel er – for eksempel ved hjælp af sentimentanalyse - så man kan vælge det, som man gider læse ud fra dét?
Og jo, der findes værktøjer, der kan analysere teksten og give et tal for, om tonen er positiv, neutral eller negativ, men det kræver en manuel behandling.
Det ville da være fedt med en løsning, hvor man kobler sådan en analyse sammen med et RSS-feed – altså hvor man automatisk kan sortere eller farvekode nyheder efter stemning.
Skriv endelig på mogensxy@gmail.com, hvis I kender til sådan en løsning.
ChatGPT: Giv mig 10 gode nyheder
Lad os slutte afsnittet om de gode nyheder med et ægte AI-hack:
“Giv mig venligst fem positive nyheder fra Danmark og fem fra udlandet. Det kan være en decideret god historie, eller for eksempel en videnskabelig landvinding. Bare overskrifterne. Vær ekstra grundig, når du vurderer, om der reelt er tale om en god nyhed.”
(Formuleringen “Vær ekstra grundig” får ChatGPT til at vælge en ræsonnementsmodel).
Den svarede:
Danmark:
- København åbner sin første letbane: strækningen Ishøj–Rødovre Nord er i drift. (Trafikstyrelsen)
- Verdens første kommercielle e-metanol-anlæg indviet i Danmark. (Reuters.
- Københavnerforskere kortlægger tusindvis af hjerteproteiner – vej til mere målrettet behandling. (Københavns Universitet Nyheder).
- Historisk milliardbevilling skal gøre dansk byggeri markant grønnere. (Villum Fonden)
- Rekordstort dansk registerstudie bekræfter, at børnevaccinationsprogrammet er sikkert. (Statens Serum Institut)
Udlandet:
- Sol og vind overhaler kul globalt for første gang i 1. halvår 2025. (AP News).
- Ny kræftmedicin forlænger livet ved aggressiv brystkræft i stort fase-studie. (Reuters).
- Afrika ruller malaria-vacciner ud i stor skala – titusinder af børneliv forventes reddet. (Nature).
- Første succes med kunstig rugning af kæmpeskildpadder på Seychellerne giver håb for arten. (The Guardian).
- WHO-forsamling vedtager ny resolution, der styrker udryddelsen af Guineaorm. (Verdenssundhedsorganisationen (WHO)).
Nedbrud i Himlen
I den forløbne uge oplevede vi både længere nedbrud i Azure og AWS, og der var masser af dommedagsstemning og -artikler i den anledning.
Sandheden er jo, at de amerikanske cloud-tjenester er så meget bedre end andres, og at vi sagtens kan undvære dem i timer og endda dage, hvis det skulle være.
Kan I huske dér i slut-1990’erne, hvor alle konsulentbikse med respekt for sig selv lavede analyser for kunderne, der beregnede, at de ville tabe milliarder per sekund, hvis de havde nedetid?
Så de kunne ligeså godt investere en masse millioner i konsulenter (!) og det allerdyreste software - der var jo reelt tale om en besparelse.
Men i al den tid, hvor jeg arbejdede for Oracle og senere Miracle, har jeg aldrig oplevet, at længere nedetid kostede en biks livet. Aldrig.
Ikke dengang Mercedes Danmarks centrale database røg helt i dørken uden, at der var en brugbar backup (jeg brugte en ulovlig, udokumenteret parameter, der startede med _corrupted).
Ikke dengang de tekniske tegninger til et kommende, dansk togsæt befandt sig i en database, der ikke havde en brugbar backup (vi brugte et simpelt tool, som en hollandsk Oracle-supporter havde udviklet i sin fritid for sjov).
Ikke engang dengang IBM sørgede for, at DSV, Carlsberg, Arla og andre småbikse var nede i en uges tid.
Det eneste, det kostede dem - udover lidt latterliggørelse i pressen - var endnu mere software og hardware fra IBM, så de kunne forhindre noget lignende i fremtiden, tøhø.
Og sådan var det også med de timelange nedbrud i Azure og AWS forleden.
Der skete jo ikke noget. Og det er da bare sjovt, når folk herhjemme mener, at det lige præcist dokumenterer, at vi er nødt til at have vores egne systemer, vores egne clouds… og digital suverænitet, selvfølgelig.
Digital suverænitet? Næppe.
Oh, the irony - vi taler SÅ meget om digital suverænitet og selvstændighed for tiden, men det er jo blot akademiske øvelser med masser af møder, forskningsprojekter, workshops, konferencer, foredrag, opslag på LinkedIn, opråb på Facebook – og ingen, absolut ingen, konkret handling.
Churchill ville nok have sagt, at aldrig har så mange lavet så lidt til gavn for så få.
Nu vi taler om digital suverænitet, har jeg forresten bemærket noget pudsigt her på det seneste:
Microsoft, Oracle – og sikkert også Amazon og andre – lader til efterhånden virkelig at have fundet ud af, hvordan de skal tale om uafhængighed af amerikansk FISA-lovgivning … uden at levere uafhængighed af amerikansk FISA-lovgivning.
De taler om regioner, zoner, suverænitet og adgang til egen kode og alt muligt andet. De taler endda om Schweiz.
De bruger i praksis de samme vendinger og ord. Det er næsten, som om, at de 10 store tech-virksomheder – de såkaldte Magnificent Ten – har lavet et fælles cheat sheet med floskler og begreber nøje kalibreret til at narre folk til at tro, at man både kan have digital suverænitet – og alligevel ikke have det.
FISA-lovgivningen – den ubehagelige sandhed
Når man går dem lidt på klingen, er der kun ét spørgsmål, som de skal svare på:
“Betyder det, at jeres amerikanske virksomhed – hvad enten det er Microsoft, Oracle eller en helt tredje – ikke mere behøver at efterleve FISA-lovgivningen?”
Hvis man gentager spørgsmålet nok gange til, at de holder op med at snakke uden om, er svaret selvfølgelig NEJ – de skal selvfølgelig adlyde en eventuel FISA-afgørelse, også selv om de kun ejer 0.1 procent af en biks et sted i verden, også selv om den ligger i Schweiz.
Det var jo hele pointen med Schrems II-dommen.
Økonomiske og personlige interesser
Der er naturligvis enorme økonomiske og personlige interesser på spil.
De økonomiske er åbenlyse: De store tech-bikse frygter, at europæiske virksomheder – som notorisk er gode til at købe meget dyr software – kan blive tvunget oven fra til at holde op med at bruge det.
Men der er også personlige interesser.
Mange mennesker kan slet ikke overskue tanken om ikke at kunne bruge de velkendte amerikanske tjenester.
Det skyldes dels, at de har brugt dem i årevis – også under deres studier – og dels, at der ganske enkelt ikke findes gode europæiske alternativer.
De amerikanske giganter har stadig overtaget
Der findes enkelte europæiske løsninger, som er fine på specifikke områder – men ingen, der samlet kan måle sig med de store amerikanske systemer.
Vi kan enes om at lovgive imod gode softwareløsninger - vi kan ikke enes om at lave sådanne selv.
Forestil jer, at vi i Europa skulle lave noget, der kunne bare nogenlunde måle sig med Amazon eller Azure - med hele deres infrastruktur, enorme sikkerhedsapparat og underskov af tjenester og services.
Kort og brutalt sagt: Næsten alt det, vi gerne vil bruge i dag, er bedre hos amerikanerne, end hvad vi i Europa selv kan præstere.
Og vi kan ikke engang blive enige om i EU at lave en fælles løsning. Selv, hvis vi kastede 400 milliarder euro efter det år efter år.
Papir-suverænitet og LinkedIn-ildsjæle
Det kan godt tænkes, at vi en dag får digital suverænitet, men i så fald vil det ske med et sammensurium af halvdårlige og håndholdte løsninger – holdt sammen med tyggegummi, mørnede elastikker og lidt sejlgarn.
Vi ser som sædvanlig masser af opildnende og ophidsende indlæg på LinkedIn, hvor folk skriver, at “det ikke kan være rigtigt”, at Europa ikke kan stå på egne ben.
Men SoMe-krigerne GØR ikke noget - de foreslår bare, at “nogle andre” skal gøre “noget”.
Der skrives og debatteres, men der skabes ingen reel europæisk – eller dansk – løsning. Det er det store dilemma. Vi kan ikke undvære de amerikanske løsninger, og vi kan ikke lide dem. Minder om den amerikanske komiker, der sagde “Women! Can’t live with them, can’t kill them!”.
Ligesom det ikke nyttede noget at forbyde Coca-Cola efter krigen, nytter det heller ikke noget at forbyde Azure og AWS. De er bare bedre. Øvbøv.
Det var det! Send mig gerne eksempler (via mogensxy@gmail.com) på steder, hvor I finder de gode nyheder, og lad mig vide, om I har taget fat på seriøs prøvesmagning af julebryg. I morgen er det jo allerede november! Og glem ikke at checke de gode nyheder om dansk tørkeforskning! Skål og hav nu en god og våd weekend.
PS: Vore droner kan ikke bruges i Ukraine
Det er efterhånden ved at gå op for de fleste, at vi danskere har lidt svært ved at få lavet noget konkret for at forbedre vores forsvar.
Én ting er, at vi er ved at anskaffe os masser af store våbensystemer, som – hvis vi skal dømme efter erfaringerne fra slagmarken i Ukraine – ikke overlever mere end nogle få sekunder.
Noget andet er, at når vi endelig tænker en anelse moderne, og for eksempel beslutter os for at etablere en dansk produktion af droner, så viser det sig, at de heller ikke vil overleve mere end nogle få sekunder på en slagmark, hvor der er russere til stede, hvilket der jo nok vil være.
Samtlige de droner, der produceres i Vesten i dag, er i praksis ubrugelige i den aktuelle krig - The Economists overskrift forleden var: “Western drones are underwhelming on the Ukrainian battlefield - Most are too expensive, and irrelevant to the kind of war Russia is waging”.
Amerikanske Switchblade-droner, der engang blev betragtet som banebrydende, viste sig at være ineffektive dernede på grund af deres høje pris og sårbarhed over for russisk, elektronisk krigsførelse.
Ukrainske virksomheder fører nu an i droneinnovation og finder på billige og smidige løsninger, der er skræddersyet til slagmarkens behov.
Vestlige krigsbikse kan ikke omstille sig og fokuserer fortsat på dyre, alt for avancerede og komplekse produkter. Ukrainske droner er prisvenlige og effektive - og de laves til engangsbrug og hurtig udvikling (det vil sige modulopbyggede).
Hvordan kan man i fuld alvor stadig lave dyre droner, der kan jammes så nemt som ingenting? Jo, det viser sig, at man alle steder i Vesten tænker, at man selvfølgelig vil have absolut luftherredømme, og at fjenden derfor ikke har mulighed for at jamme noget som helst.
Så kan dronerne frit flyve rundt og navigere med GPS og andet gammeldags udstyr.
I praksis viser det sig, at de vestlige droner nærmest er til fare for ukrainerne, og jammingudstyr er alle vegne og står så tæt, at det nok ikke lige er noget, man bare kan afskaffe med et par hurtige svipture med nogle jagerfly.
Det eneste, der reelt kan bruges dernede, er trådstyrede droner, og dem laver vi ingen af.
Hekse med sprængstoffer på kosten
Det sidste nye, som jeg hørte om forleden fra en ven, er at russerne har sat et kosteskaft på en meters længde på en drone, og for enden af skaftet sidder der så en lille sprængladning på måske 10 gram. En kollega foreslog, logisk nok, at man kalder den Heksen.
Når Heksen nærmer sig en ukrainsk drone, og for eksempel rører ved en af propellerne med kosteskaftet, udløses sprængladningen, og den ukrainske drone styrter ned. Derefter flyver Heksen tilbage til egne linjer, lander og er klar til at få sat en ny sprængladning på. Hvis den da ikke rammes af en ukrainsk anti-drone-drone på vejen.
Den slags innovation og mod-innovation finder sted næsten dagligt og udvikles i realtid, især på grund af EW (Electronic Warfare), ECM (Electronic Counter Measures) og ECCM (Electronic Counter Counter Measures), der efterhånden er tæt på at være ren software, der opdateres hele tiden.
Vores vestlige måde at fremstille våben, planlægge indkøb og teste i årevis duer simpelthen ikke til formålet. Vi KUNNE jo nævne ammunitionsfabrikken som eksempel. Vi bruger milliarder på at købe materiel, som man fra starten VED er ubrugeligt på en moderne slagmark.
Panserkøretøjer bliver nu om dage spottet, angrebet og ødelagt på sekunder og kan alligevel heller ikke komme frem i Ukraine på grund af massive forsvarsværker, der minder om Maginot-linjen. Den slags forsvarsværker støder vi måske ikke på, når vi skal slås mod Ivan ovre i Estland, men selve de pansrede køretøjer er nu reelt dødsfælder.
Ude ved fronten er folk gravet ned, og deres huller er tildækkede med brædder og plader, hvor der er jord og sløring ovenpå. Når man så skal skyde - eller sende en drone afsted - hæver man lige taget en anelse, gør det, der skal gøres, og lukker igen i en fart. Det er realiteten.
Vi skal give våbenfirmaerne og soldaterne lov til at lege, eksperimentere, mislykkes, innovere, osv. i én uendelighed – og lytte til ukrainske erfaringer.
Vi skal ikke have en stiv, traditionel anskaffelses- og opfinder-strategi, men et omfattende, højt beredskab, der med 3D-printere, Temu, Ali Baba og andre midler kan lave hurtige modifikationer meget tæt på slagmarken. Ellers kan vi ikke nå at reagere på de våben og modvåben, som fjenden udvikler i de kommende timer og dage.
Hvad så med cyberspace?
I den mere eteriske verden – cyberspace – står det desværre ikke meget bedre til, heller ikke i den civile sektor herhjemme. NIS2 hjælper lidt, men er hovedsageligt blevet præcist dén (dyre) papirøvelse, som de garvede forudså.
Det viser sig, overraskende nok, at det ikke er nok at skrive, hvad man bør gøre. Der er også brug for, at nogen rent faktisk gør det.
Det er et problem, fordi mange i dag ønsker at være akademikere, og akademikere kan kun skrive vejledninger til, hvad andre bør gøre - og de ansætter selvfølgelig selv flere akademikere, når de mangler folk.
Styrelsen for Samfundssikkerhed (Samsik) er et fremragende eksempel. I stedet for at genetablere det udmærkede Civilforsvar (CF) lagde man fra starten STOR vægt på IKKE at bruge alle de indhentede erfaringer og de mange (pensionerede, men friske og erfarne) medborgere, der ved, hvad der skal til. Man begyndte HELT forfra med en massiv akademiker-mobilisering.
Så der er gået over halvandet år uden at man har formået at få udgivet en vejledning i, hvordan man håndterer toilet-aktiviteter i en krisetid, som jeg skrev om for nogen tid siden.
Forleden kunne Samsik så tillige stolte fortælle, at man nu - efter nogle MEGET hårde måneder, hvor man har KNOKLET nærmest i døgndrift - har fået udarbejdet vejledninger og huskelister til kommunerne, der skal inspirere (!) dem, når de nu - om nogle få årtier - i praksis skal aktivere deres beskyttelsesrum igen.
I ved - den der beskyttelsesrums-oversigt og -klargøring, som man besluttede for to-tre år siden… KUNNE man ikke bare have brugt de lister og planer, der blev anvendt, løbende udviklet og gennemtestet i fem-seks årtier under CF?
(Https://samsik.dk var i øvrigt nede, da jeg skrev dette - det er da sjovt).
Man kunne overveje, om alle de akademikere, som man ansætter i stedet for praktikere, på et tidspunkt burde sættes til også at gøre noget – sætte bænke op, tappe vand på tønder, gøre rent i beskyttelsesrummene - simpelthen for at få efterprøvet deres egne skriverier i praksis.
Men det tror jeg ikke akademiker-fagforeningerne ville finde sig i. Måske kunne man kalde det team-building eller workshops, så de ikke aner uråd? Det kunne blive genialt reality-TV.
Ligesom dengang i 1969, hvor DR (Poul Martinsen) lavede programmet “Broen”, hvor man fik seks hippier (“De Langhårede”) og seks rockere (“De Vilde Engle”) sat sammen i et socialt eksperiment, hvor de skulle forsøge at bygge en simpel træbro over noget vand sammen.
Gæt, hvordan det gik. Det kan genses her.
Cyberforsvaret – en brølende papirtiger
Det samme som gælder for det fysiske (kinetiske) forsvar, gælder også for vores cyberforsvar.
Der skrives, mødes, forskes og konfereres – men der laves intet. Workshops uden “work”, rapporter, referater, forslag og oplæg, men ingen anden handling end at fylde nyt papir i printeren og reservere møderum.
Resultatet er, at cybersikkerheden slet ikke er forbedret i det omfang, som den burde være.
NIS2 og lignende tiltag bliver papirøvelser fyldt med møder og rapporter, og Danmarks sikkerhed hæves ikke til et tilstrækkeligt niveau.
Der sker lidt rundt omkring – man køber software og udstyr, der beskytter til en vis grad – men selve det at hærde organisationer og sørge for, at der er folk, der øver og vedligeholder dimserne, så de kan reagere på angreb, halter voldsomt.
I praksis det samme, som vi ser på den fysiske slagmark.
I cyber ændrer angrebsmåderne og de nødvendige modforanstaltninger sig også hurtigt og hele tiden.
Det kan man ikke beskytte sig mod ved at lave årelange forløb, hvor akademikere skriver til akademikere, hvad ikke-akademikere måske kunne gøre.
Vi skal over i real-tid, og det er svært med stærkt asynkrone handlemønstre i alle organisationerne.
Når man dertil lægger danskernes evne til at sprede ansvaret tyndt ud over mange myndigheder, så ingen reelt har ansvar, og ingen ved, hvem der skal trykke på knappen, hvis der skal skydes eller forsvares – så bliver resultatet, at det hele trækker ud.
De fleste offentlige myndigheder håber stadig på, at der dukker en “storebror” op – læs: Amerika – hvis det virkelig brænder på.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
