Danmark skriver cyberhistorie: Vinder guld i EM i Cybersikkerhed 2022

Resultatet er endeligt: Danmark hiver 1. pladsen i De Europæiske Cybermesterskaber 2022 hjem. Og det er historie, siger landstræner Jens Myrup Pedersen.

Artikel top billede

(Foto: Ditte Vinterberg Weng)

Det danske cyberlandshold tager guld med sig hjem fra De Europæiske Cybersikkerhedsmesterskaber (ECSC).

Det er den bedste placering Danmark hidtil har opnået i ved EM i cybersikkerhed.

"Danmark skriver jo cyberhistorie med det her," lyder det fra landstræner og professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen.

"Jeg tror det viser, at det arbejde vi laver med at opbygge cyberfællesskaber for unge talenter virker. Det er en virkelig flot præstation af et virkeligt stærkt hold."

Hvad var Danmark særligt gode til i år?

"Vi har et hold med nogle rigtigt dygtige spillere. Vi har trænet meget samarbejde samt Attack/Defence. Men det at træne samarbejde og tillid, det betyder alt."

"Det betyder også meget, at holdet er fokuserede fra start til slut af konkurrencen, og at de hele tiden har overblikket og får prioriteret rigtigt."

Fra holdkaptajn Oliver Lind Nordestgaard, som tog imod pokalen på scenen lyder det:

"Det føles helt fantastisk - helt surrealistisk. Jeg synes det er helt fantastisk at se, at den plan der er blevet lagt, og med den indsats vi har lagt som hold er lykkedes, og se det give pote i form af, at det gik over al forventning. Hele holdet var en del af den succes, som man nok ikke havde troet at lille Danmark kunne formå i en international konkurrence."

Medtræner og selve stifteren af det danske cyberlandshold Michael Dyrmose siger:

"Det betyder rigtigt meget. Det viser hvordan dét, at fokusere - altså initativer, som vi iværksætter - gør en forskel. Jeg håber, at det er med til at vise unge mennesker, at Danmark godt kan være med."

Han fortsætter:

"Jeg håber det får endnu flere unge til at undersøge, om de har en interesse inden for cybersikkerhed. Det er der jo mange der opdager, når de støder på det."

I alt dystede 27 EU-lande og seks gæstelande i en to dages duel på cybersikkerhed.

Gennem i alt 19 timers intense kampe på digital grund har landene udfordret hinanden og sig selv ud i cyberdicipliner som web, reverse engineering, kryptografi, hardware hacking, forensics, binary exploitation og OSInt.

Gennem hele konkurrencen har Danmark været med i den absolutte top, og de endelige tal taler også sit tydelige sprog. I både Jeopardy og Attack/Defence, som var de to dages overordnede cybertemaer, placerede Danmark sig på en klar førsteplads.

På mesterskabernes første dag, brillierede Danmark i top tre af de cyberlandshold, der løste flest og hurtigst opgaver, og dermed samlede flest point i Jeopardy-kategorien.

Artiklen forsætter under billedet...

Du kan se alle detaljerne om EMs første dag her:

På EMs anden dag strøg Danmark helt til tops på førstepladsen i Attack/Defence-kategorien.

De to pladser var dog det sidste hint om placeringeren i konkurrencen før point-tavlerne en time før spil-stop begge dage blevet taget ned.

Du kan få alle detaljer om anden dag i EM i cybersikkerhed her:

Derfor har ingen vidst noget om de endelige resultater - før altså nu.

Undervejs i det to dage lange forløb har flere danske politikere sendt hilsner til det danske cyberlandshold.

Blandt andet forsvarsminister Morten Bødskov (S) på Twitter:

Geografien har ministeren dog fået galt i halsen. EM i Cybersikkerhed 2022 foregik i Wien i Østrig.

Også SFs formand Pia Olsen Dyhr sendte hilsner på Twitter:

I morgen skal det danske hold hjem til Danmark. Det lander i Københavns lufthavn klokken 16.50.

Derfra skal holdet direkte ud på Aalborg Universitet og deltage i venskabs-CTF-konkurrencer, som kører i storbyerne Aarhus, Aalborg og København.

Dermed får konkurrencedeltagerne mulighed for at hilse på det danske cyberlandshold og lykønske dem med det flotte resultat.

Du kan finde flere artikler om det danske cyberlandshold og EM i Cybersikkerhed 2022 her:

Navnenyt fra it-Danmark

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura