Der var stor glæde og store ambitioner, da Digital Research Centre Denmark (Direc) tidligere på måneden offentliggjorde, at man havde tildelt en gruppe forskere 3,6 millioner kroner til et forskningsprojekt vedrørende internetvalg.
Men nu lader det til, at projektet alligevel ikke bliver til noget.
Det sker efter, at Carsten Schürmann, der er professor på IT-Universitetet og 'Principal Investigator' på projektet, har trukket sig.
Det beretter det grønlandske medie Sermitsiaq.
En gruppe bestående af forskere fra Aarhus Universitet, Alexandra Instituttet, Concordium og IT-Universitetet skulle undersøge, hvordan man skaber de bedst mulige tekniske betingelser for et tillidsvækkende internetvalg, lød det i Direcn's pressemeddelelse.
Gruppen var blevet tildelt 3,6 millioner kroner til at undersøge mulighederne for at undersøge et blockchain-baseret valgsystem af det danske forskningscenter Direc.
Føler sig truet på sin integritet
Ser man på Direc's hjemmeside, så er pressemeddelelsen om projektet også pist forsvundet.
Ifølge det grønlandske medie skyldes det, at Schürmann, der regnes for at være en af verdens førende valgforskere, har trukket sig, fordi han føler sin integritet truet.
Det sker ifølge mediet, fordi det private firma, der skulle deltage i projektet, Concordium Blockchain, har fordrejet formålet med projektet i en pressemeddelelse, hvilket ITU-professoren altså ikke kan acceptere.
Han finder det nemlig problematisk, eftersom pressemeddelelsen fra virksomheden kan være medvirkende til, at der kan stilles spørgsmålstegn ved hans uafhængighed som forsker inden for området.
Grønland ville følge med på sidelinjen
I Grønland havde selvstyret skrevet et støttebrev til projektet og ville følge interesseret med på sidelinjen.
Det skyldes, at man i 2020 lavede en lovændring, der baner vejen for, at det grønlandske selvstyre i fremtiden vil kunne give grønlænderne mulighed for at afgive deres stemmer online.
Carsten Schürmann fortalte dog til Computerworld, at man ikke havde nogen formel aftale med Grønland om at skabe et valgsystem til verdens største ø. Der er blot tale om, at politikerne i Grønland ville følge interesseret med i, hvilke konklusioner, der ville komme i forbindelse med projektetets undersøgelse af teknologien.
"Situationen i Grønland er, at de for to år siden ændrede i deres lovgivning, så et internetvalg godt kan lade sig gøre. Men det endnu uvist, om der er politisk opbakning til at gennemføre et sådant valg," udtalte Carsten Schürmann tidligere.