Tirsdagens aviser om it

Columbus lammet af salgsproces og lederflugt. Mobiltelefoner dumper på stribe. Forenklinger letter for lidt. Datacon dropper eget ERP-system.

Columbus lammet af salgsproces og lederflugt

Børsnoterede Columbus IT Partner har på kort tid mistet en række ledende medarbejdere til konkurrenterne. Nøglepersonernes afgang har lammet store dele af selskabets jyske satsning, og det forsøger svenskejede WM-data at udnytte. Selskabet har netop ansat tre tidligere ledende medarbejdere i Columbus IT Partner til at stå i spidsen for det nyåbnede WM-data kontor i Aalborg. "Jeg vil ikke sige, at vi kaster os over Columbus som et andet rovdyr," siger WM-datas administrerende direktør, Jesper Scharff. "Men det er klart, at vi kan se, at der her er et marked, som vi gerne vil ind på," siger han. (Børsen)

Mobiltelefoner dumper på stribe

Kun tre ud af 10 mobiltelefoner klarer kravene i det svenske kvalitets- og miljømærke TCO-01, viser en ny svensk test ifølge informationsforbundet Miljø & Sundhed. Centret efterlyser nu en mærkning af mobiltelefoner, så forbrugerne nemmere kan finde frem til dem, der stråler mindst. I en lignende test i foråret af 25 mobiltelefoner bestod syv telefoner. (Berlingske Tidende)

Forenklinger letter for lidt
Det store gennembrud mangler endnu, selv om regeringen har iværksat 265 nye initiativer - hvoraf mange er digitale - for at lette virksomhederne for administrativt bøvl. Det mener en række erhvervsorganisationer. "Desværre går der en rum tid, før lempelser kan mærkes, mens byrder, der følger af ny lovgivning, kan mærkes fra dag ét. Samlet set har vi endnu ikke kunnet registrere et nævneværdigt fald i byrderne," siger administrerende direktør Lars Krobæk i brancheorganisationen HTS. Som et eksempel på, at regeringen også sender nye byrder til erhvervslivet i milliardklassen, nævner Lars Krobæk skatteminister Kristian Jensens (V) lovforslag, der stiller krav til virksomhedernes dokumentation for transfer pricing. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Datacon dropper eget ERP-system

Den danske ERP-leverandør Datacon dropper udviklingen af sit eget ERP-system og flytter istedet kunder over på en platform fra Microsoft Business Solutions. Det betyder, at 250 virksomheder, som hidtil har anvendt ERP-systemet DC4 på sigt skal flyttes over på Microsoft Axapta. Beslutningen er en konsekvens af, at Datacon har indgået en aftale med Microsoft om at blive Microsoft Axapta-partner. Datacon har særlige kompetencer inden for grossist- og detailvirksomheder, hvor Microsoft ønsker at stå stærkere. (Erhvervsbladet)

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Sr. Software Engineer for Accounting & Data Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job