Alle teleselskaber i Danmark skal have et servicenummer, som selskabernes kunder kan ringe til døgnet rundt for at få at vide, hvad det koster dem at ringe til et hvilket som helst andet telefon- eller mobilnummer i Danmark. Det siger loven, og det har den gjort de seneste fire år.
Alligevel var det kun et selskab ud af de syv, som it-avisen Computerworld har testet, der var i stand til at give disse oplysninger.
- Det er småpinligt, at selskaberne her fire år efter, at loven blev indført, endnu ikke overholder den. Det er ganske enkelt ikke tilfredsstillende, siger telepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, Anders Hjorth Jensen.
Lempede krav
Han henviser til, at teleselskaberne endda har fået lempet det oprindelige krav om, at de skulle have et fælles telefonnummer til takstoplysningstjenesten, som servicen hedder, så kunderne kun skulle huske ét nummer, uanset hvilket selskab de var kunder hos.
- Selskaberne mente, at det ville blive for dyrt for dem at lave ét fælles nummer, og de fik derfor lov til at lave hver deres løsning. Det er ekstra pinligt, at de så heller ikke engang kan opfylde det krav, siger Anders Hjorth Jensen.
Han mener, at behovet for takstoplysningstjenesten stadig eksisterer, og at det stiger efterhånden som nummerserierne bliver mere og mere sammenblandet.
- Sammenblandingen gør, at det bliver sværere at vide, om man ringer til et fastnet- eller mobilnummer, og dermed bliver det stadig mere uoverskueligt for forbrugeren at gennemskue, hvad det koster at ringe til et bestemt nummer, siger Anders Hjorth Jensen.
Brev på vej til selskaberne
Det er IT- og Telestyrelsen, der skal holde øje med, at loven om takst-servicenummeret bliver overholdt.
I IT- og Telestyrelsen har skrevet et brev til alle teleselskaber i Danmark og bedt dem redegøre for sagen, efter at Computerworld har undersøgt sagen og fundet ud af, at teleselskaberne ikke overholder lovgivningen.
- Vi har mulighed for at give selskaberne påbud og derefter tvangsbøder, hvis vi finder ud af, at de ikke overholder lovgivningen. Bøderne skal være så store, at de tvinger selskaberne til at indføre takstoplysningstjenesterne, siger Jette Plenge Jacobsen, kontorchef i IT- og Telestyrelsen.
Teleselskaberne har fået svarfrist indtil fredag.
Reglerne i telelovgivningen om, at teleselskaberne skal have en takstoplysningstjeneste, er blevet indført for at skabe større gennemsigtighed på telemarkedet og give forbrugerne en mulighed for at kende prisen for et telefonopkald, før de trykker nummeret.
Takstoplysningstjenesten, som servicen hedder, er især relevant for telefonnumre, der begynder med 70 og 90.
Det er numre, hvor man typisk får kontakt med kundeservice, omstillingsanlæg og lignende. Disse numre kan nemlig koste alt fra 0 til 100 kroner i minuttet at ringe til. For eksempel koster det 1,60 kroner i minuttet at ringe til teleselskabet 3?s kundeservice på telefonnummeret 70 313 313, selv om nummeret ligner et fastnetnummer.
Danske telekunder har ingen anden mulighed end takstoplysningstjenesterne for på forhånd at gennemskue, hvad taksterne er.
Hos teleselskaberne er man ikke glad for lovgivningen om takstoplysningstjenesten, og selskaberne mener ikke, at det er en service, som forbrugerne efterspørger.
- Vi har aldrig tidligere fået en henvendelse om takstoplysningstjenesten, siger Henrik Larsen, leder af Debitels kundeservice til Computerworld.
Hos Forbrugerrådet synes man, at selskabernes udsagn lyder ret hult.
- Det er jo en selvopfyldende profeti. Når nu selskaberne slet ikke udbyder takstoplysningstjenesten, er det jo klart, at forbrugerne ikke kan efterspørge tjenesten. Og selskaberne har jo heller ikke været flittige til at markedsføre tjenesten, siger Forbrugerrådets telepolitiske medarbejder, Anders Hjorth Jensen.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.
