Meta låner kæmpe milliard-beløb til AI-udbygning for anden gang på seks måneder

Meta optager gigantlån på 160 milliarder kroner blot seks måneder efter, at selskabet senest lånte milliarder af kroner.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Meta - som jo ejer Facebook, WhatApp og Instagram - låner for anden gang på et halvt år kæmpebeløb til at finansiere den dyre og heftige udbygning af AI.

Selskabet har netop solgt obligationer for 25 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 160 milliarder kroner.

Obligationer er jo som bekendt en slags gældbeviser, hvor Meta mod betaling af renter og garanti om senere indfrielse af hovedstolen langt ude i fremtiden, låner penge af køberne af obligationerne.

Det store obligationsalg kommer blot et halvt års tid efter, at Meta i oktober på samme måde solgte obligationer, dengang for 30 milliarder dollar.

Bloomberg skriver, at obligationerne er blevet solgt på mere favorable vilkår for køberne end i oktober, og at Metas handlere har været nødt til at lægge sig i selen for at komme af med obligationerne, der ikke er gået som varmt brød. De skal indfries i 2066.

Salget er udtryk for, at det store AI-kapløb, som de store tech-selskaber er opslugte af for tiden, koster så gigantiske summer, at selv nogle af verdens rigeste selskaber ikke bare kan hente pengene i deres kontant-lagre.

Der er i markedet tydelige tegn på, at investorerne er begyndt at være bekymrede over udviklingen, hvor de store tech-selskaber fortsætter med at brænde milliarder af kroner af på anlægsaktiviteter og byggerier uden at det afspejler sig i indtjeningen.

Meta er langt fra det eneste af de store tech-selskaber, der låner penge til at finansiere sine AI-investeringer.

Også Amazon, Oracle, og Alphabet har optaget meget store lån for at skaffe kapital til området.

Meta-topchef Mark Zuckerberg har tidligere sagt, at selskabet vil investere flere hundrede milliarder dollar i udbygning af AI-infrastruktur inden 2030.

Selskabet er ved at opføre en hel stribe store datacentre for tiden og indkøber desuden chips for milliarder af kroner fra blandt andet Nvidia, AMD og Broadcom.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S