Konkurrenter til kamp mod weblog-spam

En koordineret indsats fra Google, Yahoo og Microsoft skal stoppe udbredelsen af spam i weblogs og debatfora. Google har fundet på en tilføjelse til web-standarden HTML, så det ikke længere giver gevinst at spamme sider med reklamer for egne produkter.

Normalt er de konkurrenter, men Google, Yahoo og Microsoft går nu sammen om en ny kommando til web-standarden HTML for at forhindre udbredelsen af irriterende spam og selvfede reklamer på nettet.

Initiativet kommer fra Google, som har fundet på en ny kommando til HTML-mærket 'rel', der kan bruges, når man linker til andre sider på nettet.

HTML er den kode, der bruges til at skabe websider.

Nytte på weblogs
Ved at skrive 'nofollow' i linket kan webmedier og weblog-ejere fremover gøre det klart, at søgemaskinerne ikke skal huske eller følge links, når de gennemtrawler nettet for at indeksere det.

Det vil specielt gøre nytte på weblogs, hvor besøgende kan kommentere indlæg.

Her er det blevet en udbredt plage med folk, som blot udnytter muligheden til at linke til egne sider for reklamens skyld og dermed opnå en bedre placering i søgemaskiner.

Målgruppen for det nye tiltag er weblogs, debatfora, gæstebøger og andre steder, hvor de besøgende har mulighed for at tilføje tekst og dermed links.

Flere af verdens største udviklere af blog-software har allerede indvilget i at implementere teknikken, og både Google, Yahoo og Microsoft støtter den nye teknik i deres søgemaskiner.

Google vil senere gå i dialog med skaberne af debatfora-software til nettet.

Ifølge branchesiden Search Engine Watch er det første gang i knap et årti, at branchen på den måde går sammen om et fælles initiativ.

Relaterede links

Googles egen weblog om det nye tiltag

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

    Lauren De Ventura

    emagine Expertise A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job