Helge Sander, Venstre | Thomas Adelskov, Socialdemokratiet |
| It-ledige - Hvad vil du gøre for at få de mange arbejdsløse datamatikere i arbejde? Vil du tilbyde dem uddannelse? Michael Ushus, Roslev | |
| Helge Sander (V): - Den seneste melding fra it-branchen herhjemme er, at der efter alt at dømme kommer flere it-jobs i år. Det er glædeligt, men hjælper ikke automatisk ledige datamatikere, med mindre de i tidligere jobs har suppleret deres tekniske kompetencer. Jeg har med held tilskyndet universiteterne til at tilbyde eksempelvis datamatikere og multimediedesignere merit, så de ledige kan få godskrevet en del af deres hidtidige uddannelse og supplere med universitetskurser for at blive ingeniør, datalog med videre. Med de mange aktuelle tegn på udflytning af mere rutineprægede jobfunktioner, også inden for it-branchen, er jeg overbevist om, at ledige datamatikere har en bedre mulighed for vedvarende beskæftigelse, hvis de supplerer deres uddannelse. | Thomas Adelskov (S): - Det bedste er naturligvis at skaffe nye arbejdspladser, og det kræver et løft til den danske it-branche. Du bor jo i et område, der mærker arbejdsløsheden, og vi har i vores plan "Made in Denmark" konkret foreslået en regional udviklingsfond, som kan medvirke til at skabe flere arbejdspladser i sådanne områder. Det skal skabe bedre mulighed for lokale iværksættere, og it-området er jo ikke så afhængig af geografisk placering, så der bør være mulighed for at skabe flere arbejdspladser. Det er opgaven. Socialdemokraterne vil herudover tage fire konkrete it-initiativer. Det er rådgivning om e-business løsninger til virksomheder. Samt kompetenceudvikling af brugere og it-medarbejdere i mindre og mellemstore virksomheder. Hertil kommer ordninger, der gør, at de virksomheder, der ikke har overskuddet til fuldtids it-ansatte kan deles om medarbejdere og kompetenceudvikling. Endelig er der skræddersyede kurser til ledige inden for de områder, der efterspørges af virksomhederne. |
| Styrkelse af it-nationen - Hvordan og på hvilke punkter skal Danmark differentiere sig som it-nation? Hvordan understøtter jeres it-politik specifikt styrkelsen af den identificerede differentiering? Finn Boysen, København | |
| Helge Sander (V): - Danmark er et af verdens absolut førende lande med hensyn til anvendelse af it, udbredelse af højhastighedsforbindelser til internettet og lignende. Fra første dag som minister har jeg presset på for at få etableret og udbredt en fælles, digital signatur til danskerne, fordi det betyder, at vi kan skifte digitalt gear og udnytte it og nettet til langt mere forpligtende og ressource-besparende tjenester og kommunikation. Mere end 300.000 danskere har i dag en digital signatur til sikker og lettere it-anvendelse, og udbredelsen vil accelerere i takt med, at der kommer endnu flere relevante tjenester på nettet, hvor man med fordel kan anvende digital signatur. Danmarks styrkeposition som avanceret bruger af it, og danskernes generelle velvilje over for nye teknologier ? med ganske få undtagelser ? giver alle danske virksomheder, også it-branchen, et godt udgangspunkt i den internationale konkurrence. | Thomas Adelskov (S): - IO Interactive, der producerede spillet Hitman, er et godt eksempel på, at en i Danmark lille branche sagtens kan slå igennem og sætte Danmark på det internationale landkort. For IO Interactive har det ikke været nemt hverken at få kapital eller den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Igennem bedre uddannelser i alle grene fra it-supporteren på erhvervsskolen til Kandidatuddannelsen i Internet- og softwareteknologi på universitetet skal vi satse på innovation og iværksætter-muligheder. Socialdemokraterne har foreslået en plan for en markant styrkelse af forskning og udvikling, der selvsagt også vil omfatte it-området, hvor der er et kæmpe potentiale for at udbygge samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Tre konkrete eksempler på områder, hvor Danmark kunne være i front er: Indhold på de fremtidige kabler, fibre og mobile teknologier, hardware-udvikling, i det danske virksomheder i forvejen er gode til at udvikle elektronik. Nu gælder det integration mellem it, elektronik og hardware samt endelig en it-baseret offentlig sektor, hvor vi gennem erfaringer fra den offentlige sektor vil kunne være førende på e-government. |
| Open source - Jeg vil gerne høre regeringen og oppositionens holdning til open source, herunder også softwarepatenter og brugen af open source-software i den offentlige sektor. Endvidere kunne det være interessant at høre, om nogen af de to politiske fløje har nogen intentioner om eventuelt at give finansielle tilskud til virksomheder som måske ønsker at skifte software-sti fra Microsoft-dominans til åben software blandt andet udviklet af delvist ulønnet dansk arbejdskraft? Jesper Mørch, Slagelse | |
| Helge Sander (V): - Regeringen har fremlagt en softwarestrategi, der prioriterer konkurrence på softwaremarkedet samt kvalitet og sammenhæng i de offentlige softwareløsninger. Det skal ske ved at understøtte myndighedernes muligheder for at købe software efter bedst-og-billigst-princippet. Softwarestrategien skal ses i sammenhæng med den fælles-offentlige it-arkitektur og indeholder en række overordnede principper om konkurrence, sammenhæng og innovation, herunder spørgsmålet om open source software, og indeholder i en første fase en række initiativer, der skal understøtte målsætningerne. Vi har blandt andet gennemført en række pilotforsøg for at høste større viden om de forskellige softwaretyper med hensyn til funktionalitet og omkostninger til drift af administrative pc-arbejdspladser med henholdsvis leverandør-ejet og open source software. Disse erfaringer er blevet offentliggjort for nylig. Regeringen vil også skabe overblik og gennemsigtighed på softwaremarkedet via et centralt websted. For kun gennem viden om markedet kan valget af software ske bedst og billigst. Regeringen mener, at den bedste udvikling af området sker på baggrund af de it-ansvarliges erfaringer, vurderinger og beslutninger, ikke gennem særtilskud til enkelte brugere og produkttyper. | Thomas Adelskov (S): - Vi må erkende, at Danmark er en lille brik på det globale marked for it-software. Derfor må vi også understøtte de kræfter, der på internationalt plan modarbejder monopolagtige tilstande for software standarder. Vi kan som offentlige indkøbere give vores bidrag ved ikke bevidstløst at gøre os afhængige af én bestemt leverandør. Socialdemokraterne har ved enhver given lejlighed efterlyst offentlige åbne standarder for software. Den Digitale Taskforce ville være et udmærket sted at samle udpegningen af disse standarder. Konsekvensen af offentlige anerkendte åbne standarder vil give mere grobund for andre end de (eller den) store spiller på markedet, til at levere it til den offentlige forvaltning. Samtidig vil det give borgerne frihed til at vælge software, når der skal kommunikeres. På samme måde, som jeg anbefaler e-business rådgivning til mindre og mellemstore virksomheder, kan man skabe grundlag for rådgivning til virksomheder, der gerne vil have større viden om open source. Direkte økonomisk støtte mener jeg ikke er en god løsning, men støtte til for eksempel et sekretariat med det formål at udbrede kendskab til open source kunne være en mulig løsning. |
| Offentlige sektor - Hvad er jeres respektive visioner og ideer til konkrete tiltag i forhold til at skabe mere sammenhæng i den offentlige sektors anvendelse af it? Her tænkes på en bindende fællesoffentlig it-strategi og it-arkitektur, it-politisk lederskab i forhold til den decentrale administrations anvendelse af it samt bedre sammenhæng på de enkelte resortområder ? for eksempel justitsområdet. God valgkamp til jer begge. Kristoffer Herning, København | |
| Helge Sander (V): - Tak for ønsket om god valgkamp. Regeringen har stået i spidsen for en meget aktiv og fremadrettet strategi med det mål, at vi skal kunne udveksle og genbruge data mellem alle de offentlige it-systemer. Vi har således etableret fælles it-standarder, ministerierne udarbejder it-strategier, og der er udarbejdet en fælles ramme for den såkaldte it-arkitektur i hele den offentlige forvaltning. Vi har fremlagt en software-strategi og gennemført en række pilotforsøg, så de it-ansvarlige kan trække på erfaringer omkring anvendelsen af blandt andet open source-software til kontorbrug. Vi har også indført en obligatorisk standard for it-sikkerhed i staten, og jeg har arbejdet intenst for et internationalt samarbejde omkring bekæmpelse af spam og virus, som desværre er blevet et markant problem for en effektiv it-anvendelse i de tre år, jeg indtil nu har været minister. De bindende direktiver fra centralt hold skal dog begrænses, da der altid lokalt skal foretages en konkret vurdering af it-mulighederne. Men regeringen har understreget, at den i de kommende år står med en historisk chance og kæmpe opgave. Den forestående strukturreform med nye kommuner og regioner er en enestående mulighed for at få skabt et reelt sammenhængende og effektivt offentligt it-netværk, baseret på de vejledninger og anbefalinger, jeg netop har nævnt. | Thomas Adelskov (S): - Uanset hvad man ellers måtte mene om strukturreformen, bør et af resultaterne blive, at vi ser færre tilfælde af offentlige it-systemer, som ikke kan "snakke" med hinanden over faggrænser eller kommunegrænser. Det er ubegribeligt, at en række offentlige administrative områder fortsat befinder sig i en it-mæssig stenalder, mens andre har forstået de fantastiske muligheder, som it giver til at forbedre kvaliteten i borgerbetjeningen samtidig med, at ressourcerne kan bruges på de egentlige opgaver, uanset om det er sygehuse, skatteligning eller miljøbeskyttelse. Nøgleordet er offentlige åbne standarder. Og værktøjet er et politisk lederskab, hvor vi sætter os for, at kommunalreformen skal resultere i, at vi får flere leverandører til offentligt it, og at vi derved skaber innovation og vækstbetingelser i denne særlige it-niche. Jeg tror desværre, at den planlagte reform vil føre til det modsatte. Den hastes igennem, og politikerne i de nye kommunale råd har andre og mere borgernære beslutninger foran sig. Derfor frygter jeg, at vi vil se få leverandører og et it-kaos, hvis alt skal overføres og fungere fra dag ét. |
| Iværksættere - VTU- og Erhvervsministeriet har lavet nogle erhvervstiltag i løbet af det sidste år - blandt andet 10 millioner kroner til rationaliseringstiltag i SME'er, fem millioner kroner til investering i e-learning og 1,5 millioner kroner til i en TCO-undersøgelse af open source-software. Altså blandt de nævnte svarende til cirka 33 fuldtidsstillinger fordelt over det ganske erhvervsliv. Disse beløb skal skal ses i relation til, at Erhvervsministeren peger på danskerne som dårlige iværksættere, og denne størrelsesorden af beløb skal holdes op mod Helge Sander og Anders Fogh's forsøg på at udnævne Danmark til en førende IT-nation. Hvordan vil du forbedre situationen for iværksættere? Peter Christensen, København | |
| Helge Sander (V): - Regeringen har straks fra sin tiltrædelse lagt vægt på at forbedre vilkårene for iværksætteri. Danmark skal være en førende iværksætter-nation. Vi skal nemlig leve af de nye videnstunge ideer. Vi har lagt vægt på, at iværksætteri skal på skemaet fra folkeskole og til forskerskole, og vi har blandt andet oprettet et iværksætterakademi. Vi har også gjort det nemmere at få adgang til at komme i gang rent økonomisk. Vi har styrket innovationsmiljøerne, hvor ideer fra universiteter og forskningsinstitutioner overføres til erhvervslivet, så der kan komme ny videnstung produktion ud af det. Alle disse initiativer er et led i regeringens iværksætter-handlingsplan, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og jeg præsenterede for knap to år siden. Der er mange flere forslag i planen, som der nu arbejdes med at udfylde i praksis. Svaret på spørgsmålet er, at vi skal videre af den vej, og vi skal erkende, at morgendagens helte blandt andet er dem, der forsøger at starte egne virksomheder op. | Thomas Adelskov (S): - I vores jobplan "Made in Denmark" er der en lang række konkrete forslag, som netop retter sig mod at forbedre forholdene for iværksættere i Danmark. Eksempelvis kan jeg nævne den regionale udviklingsfond, der skal hjælpe til at puste nyt liv i de virksomheder, der er lukket i yderområderne ved at yde lån og støtte til lokale iværksættere. Et andet eksempel er øget investering i at koble forskning med erhvervslivet, hvilket også kan give nye og bedre muligheder for iværksættere, som har ideer og gåpåmod til at omsætte forskningsresultater til erhvervsprodukter. Jeg vil gerne benytte lejligheden til her at understrege, at det at være førende it-nation kræver handling og mod. Det betyder også, at man skal være indstillet på at udmelde standarder - også inden at resten af EU har taget sig sammen. Det betyder også, at man tør foretage investeringer og satsninger uden at afvente, at beslutningerne er afprøvet hundrede gange i de nærmeste lande. Læserne må selv vurdere, om den nuværende regering lever op til de kriterier. |
| Erhvervslivet - Hvad vil Hr. Sander eller Hr. Adelskov gøre for at styrke it-indsatsen i forhold til erhvervslivet i den nærmeste fremtid? Kristian Jakobsen, København | |
| Helge Sander (V): - Regeringen har været stærkt optaget af og støttet udbredelsen af it i erhvervslivet, ikke mindst til de små og mellemstore virksomheder. Jeg har blandt andet sat særlig fokus på e-læring, fordi der er meget store muligheder for at øge efteruddannelses-indsatsen i både den private og offentlige sektor med kurser på nettet. Der er blandt andet iværksat 13 forsøgsprojekter inden for e-læring via en pulje på 10 millioner kroner. Af hensyn til dansk erhvervslivs konkurrenceevne skal vi fortsat styrke virksomhedernes anvendelse af it og højhastighedskommunikation. Det kan blandt andet ske gennem vores nye ordning med videnpiloter, hvor en virksomhed med tilskud kan få afprøvet ansættelsen af eksempelvis en it-uddannet til et udviklingsprojekt. Regeringen har også sat stærkt fokus på og givet en række nye bevillinger til de nye teknologier inden for informations- og kommunikationsteknologi, nano- og bioteknologi. Ikke mindst med Højteknologifonden, som oppositionen vil nedlægge igen, hvis den får magt, som den har agt. Med disse massive investeringer vil regeringen give dansk erhvervsliv og forskning de bedste muligheder for at følge med i udviklingen og selv præge den inden for vores særlige styrkeområder her i Danmark, så vi i størst muligt omfang kan udnytte den nye viden og de nye teknologier. | Thomas Adelskov (S): - I min besvarelse på spørgsmålet om it-ledighed har jeg peget på en særlig målrettet indsats overfor små og mellemstore virksomheder og e-business. Jeg mener, at der er store potentialer for mange virksomheder, og at det offentlige bør skubbe bagpå for at introducere e-business og kvalificere både ledige og beskæftigede til e-business. Samtidig skal det offentlige medvirke til, at vi i Danmark har et marked indenfor it og telekommunikation der sikrer, at vi holder os i front internationalt set. Det er også vigtigt, at vi får opbygget og vedligeholdt stærke forskningsmiljøer indenfor it, så dansk erhvervsliv hele tiden kan udvikle sig og trække på nye ideer. Erhvervslivet har en central placering i vores plan for 100.000 flere jobs i de næste 10 år, idet arbejdspladserne i stort omfang skal komme via erhvervslivets indsats. Derfor vil en stor del af den store økonomiske satsning, som vi foreslår, også komme erhvervslivet til gode. Det gælder eksempelvis målretningen af erhvervsfremme. Vi vil understøtte et større samarbejde mellem store virksomheder og forskningsverdenen via et princip om, at det offentlige fordobler det beløb, som en privat virksomhed skyder ind i et partnerskab. |
| Softwarepatenter - Regeringen har i EU's ministerråd stemt for indførelsen af patenter på software - USA-style. Dette vil efter min mening effektivt stoppe små og mellemstore virksomheders mulighed for at udvikle software. Kun store, internationale firmaer som har en hær af advokater til rådighed har gavn af dette. Hvorledes harmonerer dette med regeringens eklærede mål om at ville fremme dansk erhversliv? Foreløbig er redningen kommet fra en uventet kant, nemlig Polen. Agter en kommende regering - hvad farve den end måtte have - at gentage fadæsen? Kaj Haulrich, Hou | |
| Helge Sander (V): - Det er ikke korrekt, som spørgeren antyder, at der er tale om patentregler, som svarer til de gældende i USA. Forslaget i EU omfatter kun opfindelser, som yder et bidrag på det tekniske område. Regeringen har haft opbakning fra et bredt flertal i Folketinget til sin linie i EU med hensyn til drøftelserne omkring patentering af computer-implementerede opfindelser. Vi er klar over, at det er et ømtåleligt emne, hvor der er ganske mange modsatrettede interesser, både internationalt og i Danmark. Den helt aktuelle situation er, at den videre behandling i EU's ministerråd er blevet udskudt, og herhjemme har Socialdemokratiet bedt regeringen om at tøve med en udmelding vedrørende dansk stillingtagen til efter folketingsvalget. Men økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har på regeringens vegne støttet vedtagelsen af direktivet ud fra en vurdering af, at kompromisforslaget generelt er udtryk for en fornuftig balance mellem de forskellige hensyn. | Thomas Adelskov (S): - Det er ikke let at give korte svar omkring softwarepatenter. Men jeg skal prøve. Socialdemokraterne har netop skrevet til udenrigsministeren og meddelt, at vi ikke vil acceptere, at man haster patentdirektivet igennem under den danske valgkamp. Vi mener, at der er grund til at vurdere det danske mandat nærmere. Det betyder i praksis, at vi ikke mener, at det foreliggende forslag er brugbart. Omvendt vil det være formålstjenligt, at der etableres fælles regler indenfor EU på dette område, om end vi ikke ønsker amerikanske cowboy-tilstande. |
Premium
Her er Trygs nye CIO - afløser Anne Nørklit Lønborg