Fredagens aviser om it

Aftale blokerer for Tele2-raid mod TDC. DF strammer krav til Højteknologifond. Skattestop sikrede TDC milliardfradrag. Computere afløser stregkoder i hjemmeplejen. Bendtsen lover milliardstøtte til teknologiprojekter. Udviklingen i ASP eksploderer.

Aftale blokerer for Tele2-raid mod TDC
En aktionæraftale blokerer for Tele2's forsøg på at snuppe en bestemmende aktiepost i det østrigske mobilselskab One for næsen af TDC. Tele2 forhandler om at købe tyske Eons kontrollerende aktiepost på 50,1 procent i One for omkring seks milliarder kroner. TDC ejer 15 procent af aktierne, mens norske Telenor har 17,45 procent. Ones danske topchef Jørgen Bang-Jensen fortæller imidlertid, at der findes en aktionæroverenskomst, der sikrer de bestående aktionærer forkøbsret. Den sikrer TDC forkøbsret til 30 procent af Eons aktier. (Børsen)

DF strammer krav til Højteknologifond

Dansk Folkeparti vil blokere for flere penge til VK-regeringens Højteknologifond, hvis ikke der samtidig sætte flere penge af til grundforskning. Ifølge gruppeformand Kristian Thulesen Dahl anser partiet den fri forskning for vigtigere end regeringens satsning på at udvælge vindeteknologier til det 21. århundrede. "Det er en god ide med Højteknologifonden, hvis man har grundforskningen til at komme med underskoven af ideer," siger han. Videnskabsminister Helge Sander (V) er villig til at imødekomme Dansk Folkeparti på området. Socialdemokraterne er modstander af Højteknologifonden. (Børsen)

Skattestop sikrede TDC milliardfradrag
Det var regeringens skattestop, der i februar 2002 fik daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) til at skrotte et lovforslag, der ville have stoppet et kunstigt milliardfradrag til TDC. Ordren kom fra højeste sted i departementet. Embedsmændene sendte ovenikøbet Svend Erik Hovmand i Folketinget med en anden forklaring, hvis oppositionen skulle begynde at stille spørgsmål. "Det kunne være uhensigtsmæssigt, hvis ministeren gik over og sagde, at han ikke kunne lukke huller på grund af skattestoppet," siger fuldmægtig i skattedepartementet, Jesper Leth Vestergaard. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Computere afløser stregkoder i hjemmeplejen

Mens politikerne stadig diskuterer for og imod stregkoder i hjemmeplejen, er koderne stort set sendt på pension og har gjort plads for en endnu nyere teknologi, nemlig håndholdte computere til den enkelte hjemmehjælper. I København er et par tusinde hjemmehjælpere allerede udstyret med en lille computer, der både registrerer hjemmehjælperens kommen og gåen i den ældres hjem og som desuden kan lagre informationer om medicin. Kommunernes Landsforening har etableret en projektgruppe med repræsentanter fra flere ministerier, som arbejder på en landsdækkende computerløsning til hjemmeplejen. Et forslag er klar kort tid efter folketingsvalget. (Politiken)

Udviklingen i ASP eksploderer

Mere end en fjerdedel af ASP-foreningens medlemmer venter en vækst på mere end 100 procent i 2005. Lige så mange venter en vækst på mellem 50 og 59 procent i forhold til 2004, mens ingen venter faldende omsætning eller ingen vækst, viser tal for ASP-foreningen, der samler en række serviceudbydere, Application Service Providers. Halvdelen af foreningens medlemmer udbyder økonomisystemer, ligesom mange er udbydere af hosting og CRM-systemer. (Erhvervsbladet)

Bendtsen lover milliardstøtte til teknologiprojekter

Regeringen vil give en milliard kroner til medfinansiering af indførelse af ny teknologi i virksomheder. Den runde milliard skal komme fra den pulje på 10 milliarder kroner, som regeringen har afsat til forskning og udvikling, siger erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K). Pengene skal fordeles med 250 millioner kroner om året. "For at imødegå dansk erhvervslivs store udfordringer må vi satse på både iværksættere og de eksisterende virksomheder. Sidstnævnte skal udvikles med ny teknologi, der stiller dem bedre i konkurrencesituationen," siger Bendt Bendtsen. (Erhvervsbladet)

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S