Virus112 køber svensk virus-fætter

Virus112 i Danmark har købt sin svenske fætter fra Lund, Virus112 i Sverige. Købet er et strategisk træk fra moderselskabet Comendo, der dels vil forsvare sin svenske markedsandel og dels ønsker at ekspandere salget af selskabets egne sikkerhedsløsninger over hele Europa.

Danske Virus112 har været på strategisk opkøb i Sverige.

Det danske selskab med it-sikkerhed som speciale køber sin svenske Virus112-fætter fra Lund.

Virus112 i Sverige har i et par år har været i svensk ejerskab, men vender nu tilbage til sit ophav, og købet er et led i en overordnet målsætning om ekspansion fra moderselskabet Comendo.

Stort marked, lille omsætning

- Det svenske marked er dobbelt så stort som det danske, men omsætningen derovre er en brøkdel af den danske omsætning. Det ønsker vi at gøre noget ved, siger Stig Moerner, der er administrerende direktør for Comendo.

Comendo udvikler it-sikkerhedsløsninger. Kernekompetencen er at holde virksomheders it-systemer fri for virus og spam.

Comendo købte i oktober måned sidste år Virus112 i Danmark, der er en vigtig salgskanal for Comendos sikkerhedsprodukter.

Det danske selskab havde været til salg gennem et stykke tid. Købet var et forsvar fra Comendos side af selskabets markedsandel.

Skal forsvare markedsandel
Købet i Sverige skal ses i samme lys. Virus112 i Sverige har godt 2.000 kunder, der kører på Comendos systemer. Og det passer ind i moderselskabets ønske om ekspansion.

- Alle vores produkter er oversat til svensk, så det er lige til at gå til, siger Stig Moerner.

Med købet rykker fire medarbejdere fra kontorerne i Lund til kontorerne i Søborg ved København. Herfra køres i forvejen indsatsen på det danske og norske marked.

Herefter er der 27 medarbejdere hos Virus112 i Søborg.

Salg under mange navne

Ifølge Comendos administrerende direktør har selskabet ambitioner om at brede sig over hele Europa.

Comendo sælger for øjeblikket i 11 europæiske lande. I de baltiske sælges produkterne under eget navn, Comendo, mens de i flere lande, også Norge, Sverige og Danmark, i mange tilfælde sælges med en lokal forhandlers navn på.

- Det har vi ingen problemer med, siger Stig Moerner.

I Virus112 er der forventet en omsætning fra købet den 1. oktober 2004 og frem til 30. juni 2005 i størrelsesorden 18-20 millioner kroner. Og med overskud på bundlinjen, understreger Stig Moerner.

Virus112 i Danmark havde i 2003 et underskud på 850.000 kroner.

Comendo har kørt med positive tal på bundlinjen siden etableringen af selskabet i 2002. Seneste 1,8 millioner kroner i regnskabsåret 2003/2004.

Prisen på den svenske fætter holder direktøren for sig selv, fortæller han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College