Kommuner: Reform kan give sort skærm

It-nedbrud i flere uger, ansatte uden løn og borgere uden pensioner kan blive konsekvenserne på kommunalreformens premieredag, hvis kommunerne ikke får lov til at lægge deres it-systemer sammen før tid. Og det forhindrer blandt andet CPR-registret.

Mindst 19 danske kommuner vil gerne være på den sikre side og fusionere deres it-systemer før kommunalreformens skæringsdato 1. januar 2007 - blandt andet for at kunne teste systemerne på forhånd.

Men CPR-registret forhindrer planerne. Det har nemlig ikke tænkt sig at opdatere sine data med de nye kommunegrænser før 1. januar 2007.

- Man er nødt til at have én fælles dato for konverteringen af alle data i CPR-registret. Man kan ikke ændre dem i flere tempi, forklarer Torben Jerlach, der er chef i Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor.

Ingen mulighed for test
Men det giver en stor risiko for, at it-systemerne ikke virker på kommunalreformens premieredag 1. januar 2007, fordi kommunerne ikke har haft mulighed for at teste systemerne på forhånd. Dermed er fru Hansens pension og overlærer Jensens løn i fare:

- Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal være sikre på, at systemerne rent faktisk fungerer 1. januar 2007, siger Dan Christensen, juridisk konsulent i kommunernes landsforening, KL, til Computerworld.

Han støttes af kommunernes egen it-leverandør, KMD:

- Der er en langt større risiko for problemer, hvis kommunernes it lægges sammen på én gang, frem for en sammenlægning i flere bølger, siger Hans-Ole Møller-Madsen, der er leder af opgaven med strukturreform for KMD.

Computere lukkes i flere uger

Han mener, at kommunerne risikerer at måtte lukke computerne i op til flere uger efter nytåret 2006-2007.

Også dansk lovgivning stiller de ambitiøse kommuner en lang række forhindringer i vejen. Blandt andet må kommuner ikke udveksle oplysninger om deres borgere, og indtil den 1. januar 2007 er de gamle kommuner formelt adskilte enheder.

- Hvis en it-sammenlægning betyder, at en medarbejder i en kommune kan hente oplysninger fra de tidligere nabokommuner herunder om borgerne i de kommuner, så er det klart ulovligt. Det også ulovligt, hvis denne medarbejder begynder at træffe afgørelser for borgere i nabokommunerne. Der må ikke ske en overdragelse af myndighedskompetencen, lyder det fra Indenrigsministeriet.

Dertil kommer, at de gamle kommuner skal aflevere selvstændige regnskaber helt frem til 31. december 2006, og det kan blive svært, hvis alle de relevante data i it-systemerne er blevet blandet sammen allerede nogle måneder før, lyder det fra kommunerne.

- Efter en sammenlægning kan man ikke rekonstruere data for hver enkelt af de gamle kommuner, til for eksempel et regnskab. Hvis det bliver et krav, vil det dræbe sammenlægningere, slår Bent Johannsen fast over for Computerworld. Han er it-chef i den sønderjyske Bredebro Kommune, der har planer om at fusionere it med Tønder, Skærbæk, Højer, Løgumkloster og Nørre Rangstrup Kommuner.

Læs mere om strukturreformens it-problemer i den trykte udgave af Computerworld fredag.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S