Accenture forhandler om løn-erstatning

Københavns Kommune har i de seneste uger forhandlet med Accenture om størrelsen af en mulig erstatning for de mange måneders løn-kaos, som Accentures løn-system har udløst for mange tusinder medarbejdere. En afgørelse er på trapperne.

Accenture er indstillet på at betale en erstatning til Københavns Kommune for det massive lønkaos, der har hersket i kommunen i det seneste halve år, hvor Accenture har stået for lønudbetalingerne via et lønsystem fra Oracle.

Selskabet har i de seneste uger forhandlet med kommunen om en erstatning for løn-rodet, der har betydet, at mange tusinder af kommunens 50.000 medarbejdere har fået enten for meget eller for lidt i løn, ligesom tillæg og andet ofte har været forkerte.

Drøfter konsekvenserne
- Vi har drøftelser med Københavns Kommune om de indkørings-vanskeligheder, der har været, hvor der har været en periode, hvor systemet ikke har levet op til kommunens forventninger. Vi drøfter, hvilke konsekvenser uregelmæssighederne skal have, siger Jakob H. Kragelund, administrerende direktør i Accenture.

Han forventer, at forhandlingerne er færdige inden for en overskuelig periode, hvor det vil ligge fast, hvor meget - eller hvor lidt - Accenture i givet fald skal betale i erstatning til Københavns Kommune.

- Er Accenture indstillet på at betale erstatning?

- Vi vil fortælle, hvad resultatet af drøftelserne er, når vi er færdige med dem. Andet kan jeg ikke sige nu, siger Jakob H. Kraglund.

Sammen med drøftelserne pågår det juridiske spil også på andre fronter - blandt andet når det handler om betydningen af de data, som Accentures forgænger, KMD, har leveret.

Kan slå med ekstra tyngde

Københavns Kommune fik ekstra tyngde til at slå i bordet overfor Accenture i går, hvor Arbejdsretten i København tildelte kommunen en svidende kindhest i sagen.

Kommunen blev nemlig dømt for at have brudt overenskomsten med Danmarks Lærerforbund og forbundet af offentligt ansatte (FOA), hvis medlemmer i stort omfang har været ramt af løn-bøvlet.

Senere på måneden vil Arbejdsretten afgøre, om Københavns Kommune skal betale en bod til de to forbund, der har kørt sagen. Dernæst skal kommunen finde ud af, om den vil forsøge at skubbe en eventuel bod videre over på Accenture, hvor direktør Jakob H. Kraglund beklager udviklingen.

- Vi er naturligvis kede af, at kommunen er blevet dømt i sagen - også selv om retssagen jo alene er et anliggende mellem kommunen og de faglige organisationer, siger han.

Raset i måneder
Kommunens medarbejdere har raset i mange måneder over de mangelfulde udbetalinger og flere har endda stillet sig op på Rådhuspladsen i København for at demonstrere mod systemet.

Jakob H. Kraglund oplyser, at lønsystemet er tæt på at køre, som det skal. I hvert fald var antallet af fejlkørsler holdt inden for den aftalte fejlmargen ved januar-lønnen. Hertil kommer dog et ret stort efterslæb, som Accenture nu arbejder på at få ordnet.

Selskabet regner med at være helt klar i forbindelse med årets indberetninger til skattevæsenet midt i marts. Det er samtidig den deadline, som Københavns Kommune har sat som endelig.

Accenture vandt i sensommeren 2003 den femårige kontrakt på omkring 50 millioner kroner om året foran norske Ergobluegarden og kommunens hidtidige leverandør, KMD.

Siden dengang har Accenture og kommunens medarbejdere arbejdet med at implementere og teste Accenture-lønsystemet, som er et web-baseret system, der bygger på Oracles E-business Suite.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec