Sonofon taber 324 mio. trods kundevækst

Nedturen fortsætter for mobilselskabet Sonofon, som i 2004 fik et underskud på 324 millioner kroner. Blandt andet opkøbet af CBB Mobil var med til at sikre 276.000 nye kunder, men den hårde konkurrence koster på bundlinjen hos det norskejede mobilselskab.

En tilstrømning af kunder kunne ikke forhindre et stort milliontab i Sonofon, der i 2004 fik et underskud på 324 millioner kroner. Nettoomsætningen endte på knap 4,4 milliarder kroner.

Store underskud i den danske mobilbranche er ikke usædvanligt, men det rammer hårdt hos Sonofon, der i flere år gik mod strømmen og tjente masser af penge.

Sonofon købte i april discount-selskabet CBB Mobil for 130 millioner kroner, og det har det været med til at øge det samlede kundetal med 276.000 til i alt knap 1,3 millioner kunder.

Problemet for Sonofon er dog, at mobilbranchens vigtigste indikator, ARPU - omsætningen per kunde per måned - fortsætter med at falde, så den i fjerde kvartal lå på 224 kroner.

I tredje kvartal 2003 var Sonofons ARPU på 308 kroner.

Ifølge Sonofon skyldes det store underskud i 2004 dels den hårde konkurrence på det danske mobilmarked, dels omstruktureringer, fordi ejeren Telenor er ved at opbygge en ny nordisk mobilorganisation.

Blandt andet en fyringsrunde i oktober gav engangsomkostninger. Alligevel er Sonofons daglige leder, nordmanden Jan Edvard Thygesen, ikke tilfreds med resultatet.

- Vi er ikke tilfredse med det på nogen som helst måde. Omkostningerne til at skaffe nye kunder og markedsføring har været større, end vi regnede med, siger han.

Han forventer dog, at Sonofon har opnået besparelser, som vil slå igennem på indtjeningen i år.

Underskuddet rammer også den norske ejer, Telenor, der allerede i sidste uge skar to milliarder kroner af værdien på Sonofon. Det bringer de samlede afskrivninger op på 10 milliarder kroner.

Uenighed om strategien for Sonofon fik i januar administrerende direktør Steen Jespersen til at forlade selskabet efter mindre end fire måneder på posten. Jan Edvard Thygesen har overtaget den post midlertidigt og fortæller, at der stadigt går nogle måneder, før en ny chef er på plads.

Sonofon står derfor over flere store udfordringer i den kommende tid. Selskabet skal både en finde en ny topchef og desuden byde på den 3G-licens, som blev tilovers, da Telia købte Orange.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S