HP's Thygesen glad for at være tilbage

Walter Thygesen glæder sig over at skulle tilbringe færre dage på farten, nu hvor han vender hjem til Danmark for at overtage ansvaret for driften af HP i Danmark. Han ville dog ønske, at omstændighederne var bedre.

Selvom omstændighederne kunne være bedre, er vikaren i Hewlett-Packards danske chefstol glad for at være tilbage ved udgangspunktet.

Walter Thygesen kommer i en periode til både at stå for den danske og den europæiske forretning for den amerikanske computergigant.

- Jeg kan godt varetage begge job i en periode. Så nu får jeg det operationelle ansvar i Danmark og det strategiske i Europa, og det passer mig fint, siger Walter Thygesen til Computerworld Online.

Han understreger, at han allerede har aftalt med et par stykker internt i HP's organisation om at afløse ham i en del af det europæiske arbejde.

Walter Thygesen kommer tilbage til HP i Danmark på baggrund af, at den nuværende direktør, Jens Frølund, er sygemeldt.

I første omgang skal han have den europæiske forretning på plads, inden han koncentrerer sig om den danske del. Det betyder også, at HP måske skal finde en afløser for Walter Thygesen i den europæiske organisation.

- Opgaven var, at jeg skulle få tingene til at fungere, og nu er den strømlinet og skaber resultater. Men jeg tror nok, at HP ville ønske, at det her var sket senere, siger Walter Thygesen.

På den lyse side glæder han sig over, at kunne skære ned på rejseaktiviteten, hvor han har haft mere end 150 rejsedage om året.

- Jeg må indrømme, at det ikke er det mest spændende at sidde i et fly hele tiden, siger Walter Thygesen.

Han ser nu frem til at skulle øge væksten for HP i Danmark på service-området.

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S