TDC i luften med britisk lavpris-satsning

TDC sender i dag sin britiske Telmore-pendant Easymobile i luften. Forventningerne er store til discountselskabet, der har Telmore-stifteren Frank Rasmussen ved roret. Prisen på 1,64 kroner for et minuts samtale ligger højere end i Danmark, hvor konkurrencen har presset priserne ned.

TDC sender i dag lavprissatsningen Easymobile i luften i Storbritannien, hvor selskabet har store forventninger til discount-konceptet, som har gået sin sejrsgang på det danske marked med selskaber som Telmore og CBB Mobils fremgang.

Britiske Easymobile lægger sig på denne linie, hvor telefoni alene kan købes via nettet uden de store dikkedarer og uden bindingsperioder.

Det er Telmore-stifteren Frank Rasmussen, der står i spidsen for Easymobile, som TDC lancerer sammen med den britiske finansmand Stelios Haji-Ioannou.

Han står bag hele Easy-brandet, der tæller selskaber inden for blandt andet luftfart, hoteldrift, biograftdrift, pizza-udbringning, bil-udlejning og meget andet.

Prisen for telefoni hos Easymobile bliver 15 pence per minut (1,64 kroner med dagens kurs) og fem pence (50 øre) for en SMS.

Selskabet går dog i luften med et introduktionstilbud på ni pence per minut (knap en krone) og tre pence (30 øre) per SMS.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura