Telia dropper Orange-navnet i Danmark

Den 29. marts er store skiftedag for Telia i Danmark, hvor Orange-navnet droppes og alle danske Orange-kunder gøres til Telia-kunder. Kunderne slipper dog for at skifte SIM-kort i deres mobiltelefoner. Også Orange-butikkerne bliver Telia-butikker.

Danske Orange-kunder kan se frem til at skulle vænne sig til et nyt navn, når Telia fra 29. marts dropper Orange-navnet helt. Det oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse.

Telia købte Orange i Danmark sidste år for et større milliardbeløb og har siden haft travlt med den tekniske integration og med at skære ned på medarbejderantallet, hvor 300 skal fyres i løbet af 2005.

29. marts smelter de to selskaber dog helt sammen, når alle Orange-kunder bliver til Telia-kunder, og alle Orange-butikker bliver til Telia-butikker.

Både Orange- og Telia-kunderne slipper dog for at skulle skifte SIM-kort i mobiltelefonen og skal således ikke foretage sig noget.

Kunderne vil blive orienteret per brev i dagene op til 29. marts, og der vil samtidig køre en reklamekampagne med budskabet "Orange bli'r til Telia".

Samtidig med sammensmeltningen udvider selskabet sin kundeservice, så man fremover kan komme igennem 24 timer i døgnet.

På produktsiden barsler det nye Telia med mobilteknologien EDGE, der giver hurtigere dataoverførsel, og et netværk af trådløse opkoblingspunkter, WLAN, under navnet Homerun.

Annonce

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Everllence

R&D Data Scientist

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Cognizant

AI er ikke problemet. Eksekvering er.

Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S