GSM-standarden blev opfundet af en dansker. Det skete i september 1987. TETRA var en dansk opfindelse. Flere andre af de væsentlige telekommunikationsopfindelser var danske.
Vi havde alle muligheder for at lægge os i front. Vi havde fire virksomheder, fire skud i bøssen, for eksempel Dancall.
Finnerne havde kun et skud i bøssen. Det hedder Nokia. Svenskerne havde også kun ét skud i bøssen. Det hedder Ericsson.
Alligevel var det svenskerne og finnerne ? og ikke danskerne, der tog førerrollen. Der er ikke blot tale om, at man tabte blot første eller anden halvleg. Vi tabte hele kampen.
Første af mange hug
Sådan lød et af de første verbale hug til det danske samfunds satsninger på generel samfundsvækst via teleindustrien på Tele 2005-konferencen torsdag.
Det kom fra teleanalytiker John Strand, der deltog i konferencen Tele 2005 som ITEK, Ingeniørforeningen, IT-Brancheforeningen, TI og Teleteknisk Selskab afholdte i dag.
Han peger på, at reguleringen af den danske telesektor er alt for stram. Han mener, at der skal ske en deregulering, og at den er nødvendig, hvis udenlandsk kapital igen skal tilflyde Danmark på teleområdet, og hvis teleindustrien skal være med til at skabe vækst i det danske samfund.
- Man kan konstatere, at French Telecom med salget af Orange har trukket sig ud af det danske marked. Og svenske Telias fortsatte investeringer sker kun for at beskytte de allerede investerede penge. Ingen ønsker at investere i Danmark, sagde han på konferencen i dag.
Forlængelse af bindingsperioder
En af hans kæpheste var forlængelse af bindingsperioderne på mobiltelefon og mobilabonnementer.
- Hvorfor skal telebranchen diskrimineres i forhold til andre brancher, som de konkurrere med og er ved at sammensmelte med som for eksempel mediebranchen. Folk binder sig rask væk i 30 år på realkredit-området og et år på forsikringer og aviser. Danskerne er jo ikke dumme, så hvorfor skal de beskyttes bedre på teleområdet end på alle andre områder? De korte bindingsperioder betyder, at omkring en fjerdedel af mobilbranchens udgifter går til at skaffe nye kunder, fordi ca. en tredjedel af dem skifter selskab hvert år. Og de penge kommer fra de loyale kunder, som bliver i selskabet, spørger John Strand.
- Vi må ændre reguleringen af telebranchen fra at være en forbrugerorienteret regulering, til også at være en industri- og erhvervsrettet regulering, sagde John Strand.
Han peger på, at der skal ske mindre regulering af telebranchen.
- Hvis man for eksempel går ind og sætter et loft på slutbrugerpriserne på bredbåndsadgang til internettet, vil man hjælpe de store, TDC, og skade de mindre, fordi store TDC har nemmere ved at dækket tabet via besparelser og stordriftsfordele, end de små. Det er hverken gavnlig ud fra et forbrugerpolitisk synspunkt eller et erhvervsmæssigt. Hvis man fortsætter med denne stramme regulering, ender man med et monopol igen på lang sigt, mente John Strand
Fra den lovgivende magt, Folketinget, var der kun fremmødt en teleordfører, Jørn Dohrmann der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti.
Han var helt uenig i John Strands holdninger til bindingsperioderne på mobilabonnementer og -telefoner, og ville ikke være med til at forlænge dem.
- Vi skal ikke have mindre konkurrence på mobil-området. Vi skal have mere, for det giver bedre produkter og bedre tjenester, sagde han.
