Apple lukker DVD-Jons Itunes-hul

Apple har nu lappet den brist, som hackeren DVD-Jon har udnyttet med sit program Pymusique. Efter lapningen af bristen kan kun Itunes-programmet anvendes til Itunes Music Store, forsikrer Apple.

Apple slår bremserne i og har omgående smækket en prop i det hul, som den norske hacker Jon Lech Johansen - også kendt som DVD-Jon - har udnyttet med programmet Pymusique.

Med programmet i hånden kan en bruger omgå DRM-sikringen i Itunes Music Store og dermed afspille et downloadet musiknummer på alverdens musikafspillere.

Sammen med et to andre kodeknusere udsendte Jon Lech Johansen programmet i sdiste uge.

Apple udsendte sent i går en meddelelse, hvor selskabet fastslår, at problemet nu er løst og hullet lukket. Selskabet understreger, at kunder i Itunes Music Store kan være nødt til at opgradere deres software i forbindelse med lapningen af hullet.

Dermed kan kun kunder, der anvender Itunes version 4.7 købe musik i Itunes Music Store, hedder det i meddelelsen fra Apple.

Jon Lech Johansen blev kendt i 1999, hvor den dengang blot 15-årige nordmand blev verdensberømt, da han knækkede kopieringskoden i DVD-film.

Pymusique er en lille Windows-applikation, der kan omgå DRM-sikringen i Itunes Music Store ved at udnytte, at kopisikringsprogrammet (Digital Rights Management-teknologi eller DRM, red) først kobles på sangen i sidste øjeblik.

Det udnytter de ved at kortslutte den sidste del af download-processen, hvormed brugeren får alt det vigtige med i processen - udvælgelse, download og lignende.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect