Torsdagens aviser om it

Statsminister skal vidne i TDC-sag. It-ansatte frygter ikke outsourcing. Telebranchen savner samarbejde mellem styrelser. Konkurrencestyrelsen kigger på Dankort-netgebyr. Mediehus lancerer digitalt musiksalg.

Statsminister skal vidne i TDC-sag

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skal afgive forklaring for TDC-kommissionen 23. juni i sagen om et kunstigt milliardfradrag i TDC's tyske datterselskab. Han skal blandt andet forklare, hvorfor han i november 2003 sagde i Folketinget, at skattemyndighederne først i maj 2002 fik kendskab til TDC's forsøg på at udnytte et hul i lovgivningen, når det reelt skete i efteråret 2000. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

It-ansatte frygter ikke outsourcing

De ansatte i it-branchen frygter ikke, at deres arbejde outsources, selvom mængden af outsourcing stiger, viser en undersøgelse blandt 200 medlemmer af Danmarks største it-fagforening, Sam-Data. Kun 10 procent af de adspurgte er selv direkte blevet berørt af outsourcing. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Telebranchen savner samarbejde mellem styrelser

Samarbejdet mellem Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen er aldrig blevet reelt, selvom det er blevet lovet, mener telebranchen. I stedet lovgiver videnskabsminister Helge Sander (V) sig ud af stridighederne, og det saboterer udviklingen, kritiserer Telekommunikationsindustrien. "Det skal ikke kun være ord og hensigtserklæringer. Jeg mangler at se, at de to styrelser sætter handling bag ordene," siger direktør Ib Tolstrup. IT- og Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, afviser kritikken. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Konkurrencestyrelsen kigger på Dankort-netgebyr

For anden gang vil Konkurrencestyrelsen undersøge de gebyrer, som netbutikker betaler, når kunderne bruger Dankort. Netbutikkerne har betalt et gebyr på 1,95 kroner plus en del af salgssummen siden 1999, mens det først med den nye dankortaftale er blevet muligt at opkræve gebyr i den fysiske verden. "Transaktionsomfanget er steget, og der er grund til at tro, at udviklingsomkostningerne er betalt tilbage. Derfor mener vi, det er tid til at se på det her igen," siger Finn Lauritzen, direktør for Konkurrencestyrelsen. (Børsen)

Mediehus lancerer digitalt musiksalg

JP/Politikens Hus melder sig nu på banen som en konkurrent i kampen om at sælge digital musik til danskerne. Mediehuset bag Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet vil på siden Box.dk give adgang til mere end 100.000 musiknumre. Selv kalder mediehuset priserne for aggressive med en pris på ni kroner for et enkelt nummer og 90 kroner for et helt album. Konkurrenten TDC hilser tiltaget velkommen. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere