Danske it-firmaer aner intet om børs-regler

Mere end hver anden danske it-virksomhed aner intet om de internationale regler om god virksomhedsskik, der er dukket op i de senere år med de skrappe Sarbanes-Oxley-regler i front. Og de danske selskaber er også ligeglade. Det kan bringe dem i fedtefadet på langt sigt, konkluderer ny undersøgelse. Nej, det vil ej, mener ekspert.

Mere end halvdelen af alle danske it-virksomheder er helt blanke på både de nye amerikanske Sarbanes-Oxley-regler og andre regelsæt for god virksomhedsskik.

Ifølge en ny uvidenskabelig undersøgelse, som Canon har fået udarbejdet blandt europæiske it-professionelle, aner mere end hver anden danske virksomhed intet om de internationale regelsæt, der blandt andre inkluderer Sarbanes-Oxley og Basel II.

Samtidig har hver femte danske virksomhed kun meget begrænset viden.

Det betyder, at kun omkring en fjerdedel af de danske virksomheder har kendskab til de internationale regelsæt.

Resten er faktisk ligeglade, viser undersøgelsen. Og det er et problem, mener Canon.

- I takt med den stigende internationalisering og globalisering vil der komme fortsat strengere krav. Tendensen er, at regulativerne kommer til at ramme virksomhederne, og derfor er det alarmerende, at så mange ikke er velinformerede. Det er relevant at vide noget om det her, siger Else-Marie Westh, kommunikationsdirektør i Canon Danmark.

Ubrugelige for små firmaer

Den holdning deles ikke af Kim Füchsel, statsautoriseret revisor og partner i Pricewaterhousecoopers.

Han mener ikke, at Sarbanes-Oxley og Basel II - der drejer sig om finansielle virksomheder - er relevante for mindre eller små virksomheder, da det primært er rettet mod større børsnoterede virksomheder.

Det skyldes blandt andet, at mange af Sarbanes-Oxleys 11 kapitler henvender sig direkte til brokere, dealere, advokater og andre samt til ledelsen i børsnoterede selskaber, der rapporterer direkte til offentligheden.

Og de kender reglerne, vurderer han.

- Det ville undre mig meget, hvis ikke alle danske virksomheder af offentlig interesse og samfundsmæssig betydning har kendskab til reglerne. Det omfatter både alle de børsnoterede og også store selskaber som Lego og Grundfoss, siger Kim Füchsel.

Omfattende regulering

I USA blev Sarbanes-Oxley indført ved lov i november sidste år. Loven er den mest omfattende regulering i nyere tid af virksomheder, der er børsnoteret i USA.

Loven stiller skrappe krav til blandt andet finansiel rapportering, nøjagtighed, intern kontrol og dokumentation af regnskaber, gennemsigtighed, hvem der kan sidde i bestyrelsen, troværdighed og meget andet.

Herhjemme rammer loven direkte TDC, der er børsnoteret i USA, og som derfor skal følge de nye krav. Også de danske datterselskaber af amerikanske virksomheder, der falder ind under loven, berøres.

EU er i en mildere form fulgt i kølvandet på Sarbanes-Oxley med et par henstillinger om direktørers løn og uafhænighed.

Der er fortsat uenighed blandt analytikerne om, hvorvidt der kan være en light-udgave af de skrappe amerikanske regler på vej i Europa, men alt tyder på, at det vil være tilfældet i en eller anden udstrækning.

Canon-undersøgelsen konkluderer, at det samlede europæiske billede ser slemt ud. Faretruende mange europæiske it-virksomheder mangler overblik over reglerne. Og derfor risikerer mange på sigt at få bøder eller lignende for ikke at leve op til reglerne, hedder det.

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank