Omfattende DDoS-angreb: Finansministeriets hjemmeside vakler

Det meste af onsdagen har Finansministeriet oplevet udfald på sit officielle websted fm.dk.

Artikel top billede

Opdatering 16.09: Statens IT oplyser, at angrebet er drevet over, og at fm.dk igen oplever stabil drift.

I løbet af onsdag har Finansministeriets hjemmeside, fm.dk, vaklet mellem at være oppe og nede.

Ministeriets pressetjeneste bekræfter problemerne overfor Computerworld, men kan ikke sige yderligere om kilden til de tekniske udfordringer.

Ej heller vil man udtale sig om, hvorvidt den ustabile tilstand er linket til de DDoS-angreb, som flere danske banker de seneste dage har oplevet.

Hos Statens IT, som har ansvaret for driften af blandt andet fm.dk, bekræfter teamleder Linn Hoff Jensen, at finansministeriet i øjeblikket er udsat for et DDoS-angreb.

"Vi har identificeret et overbelastningsangreb rettet mod fm.dk."

Statens IT kan endnu ikke udtale sig om, hvem der skulle stå bag angrebet, eller om det har forbindelse til de omfattende DDoS-angreb, der har ramt den finansielle sektor de sidste par dage.

Gruppen Noname – også kendt som DDOSia – udpeger på Telegram Finansministeriets hjemmeside, som er utilgængelig, skriver DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke på Twitter.

Noname er en parallel gruppering til den russiske cybergruppe Killnet, der har taget ansvar for flere store DDoS-angreb mod EU-institutioner i 2022 og 2023.

Blandt bankerne, der de to sidste dage har kæmpet med at komme oven på igen efter DDoS-angreb, er Arbejdernes Landsbank, Nationalbanken, Danske Bank, Sydbank, Skjern Bank, Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Djurslands Bank, Kreditbanken samt Bankdata, der er it-leverandør til en række banker.

Killnet har taget ansvaret på sig for det angreb, der har ramt Danske Bank.

Arbejdernes Landsbank oplyser ligeledes til Computerworld onsdag, at man mistænker Killnet for at stå bag DDoS-angrebet.

Computerworld følger situationen.

Annonceindlæg fra XFlow

Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse