Test: Her er Samsung-topmodellen der kan det hele – men er det nu også nok?

Samsung sigter igen efter stjernerne i sit nye mobil-flagskib.

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

Samsung holder ikke igen, når en ny flagskibsmobil i Ultra-serien skal søsættes.

Nyeste generation hedder Galaxy S23 Ultra og er det vildeste du kan få når det gælder smartphones. I hvertfald målt på antal features og funktioner.

Den er da også den ultimativ schweizer-kniv af en telefon, men ikke nok med,det, så agerer den lystigt også som desktop-computer, notesmaskine og velspolstret kamera-pakke.

Men kan en så veludstyret enhed blive for meget af det gode?

Alt-i-en enhed

Samsung Galaxy S23 Ultra er noget for sig, hvilket understreges i selve mobilens design-udtryk som er langt mere kantet og maskulint i sit udtryk end de øvrige S23 telefoner i årets kollektion.

Særligt den sorte variant, som jeg tester, står frem som skåret ud i glas, kun afbrudt af de skinnende metalkanter og fem store sorte kighuller til kameraerne bagpå.

Den er lidt af en kleppert, og her hjælper det bestemt ikke, at den sydkoreanske tech-gigant insisterer på at gøre den så firskåren, mens skærmen er strakt over hele 6,8 tommer.

Mobilen vejer endda mere end et halvt pund smør, og det får man at mærke, når dens spidse hjørner borer sig i håndfladen.

Nuvel, mobilen lægger ikke op til enhåndsbetjening, og når man indfinder sig med at betjene med to hænder, bemærker man, at der er fundet plads til den karakteristiske S-pen inde i selve mobilen. Ligesom i den hedengangne Note-serie.

Det hele er desuden ganske vandtæt (ned til en halvanden meters dybde i en halv time), mens alle glaspaneler er hærdet med det spritnye ’Gorilla Glass Victus 2’ vidunderbelægning fra glasspecialisterne Corning.

Et sandt vidunder

Samsung er klodens førende skærmproducent med snart flere årtiers erfaring med den særlige AMOLED-teknologi, der kan gøre skærme særdeles slanke samt farve- og kontrastrige.

S23 Ultra er naturligvis udstyret med det bedste af Samsungs knowhow, hvilket resulterer i den bedste skærm til dato fra selskabet, hvis lige kunne findes i Apples nyeste iPhone Pro 14.

Eneste lillebitte, men regulære, skønhedsplet er der, hvor selfiekameraet gemmer sig og tager både fine selfies og sørger for lynhurtig ansigtsgenkendelse.

Den kan samtidig skrue frekvensen op efter behov og op til 120 Hz for at gøre spil, scrolling og det øvrige interface helt flydende.

Skal man finde noget at kritisere her, skal man vende sig til softwaren, hvor nogle af indstillingsmulighederne er noget kryptiske.

Hvad hulen betyder eksempelvis ’Skjold til øjenbeskyttelse’ (Hint: det har noget med et filter, der fjerner blåligt lys og dermed gøre udsynet lidt mindre skarpt for øjnene).

Men omvendt kan man glæde sig over, at man har rige muligheder for at indstille skærmens til nøjagtig ens behov.

Det flotte lærred akkompagneres af en lige så flot lyd, som matcher det, man får i Apples dyreste iPhones Pros telefoner i både dybde, lydstyrke og klarhed. En fornøjelse.

Samsung vraget

Mobilen kører nyeste Android 13, som drives frem af den hurtigste processor, som Android-verdenen har at byde på: En Snapdragon 8 Gen 2.

Ultra-mobilen har endda fået lov til at få en særlig udboret version med lidt højere topfrekvenser end konkurrenterne. Du får dermed det hurtigste, som man kan opdrive i Android-land.

Samsung-kendere vil her bemærke, at der ikke længere diskes op med processorer af Samsungs egen avl. Det er måske en erkendelse af, at selskabets Exynos-processorer ikke helt kunne måle sig med specialisterne fra Qualcomm på ydelsen.

Hvor om alting er, får du en lynhurtig smartphone, både nu og flere år frem.

Faktisk har jeg nøjes med at bruge den ’lette’ af de to performance-profiler, uden at mærke nogen mærkbare forringelser i ydelsen.

Til gengæld er driftstiden fænomenal – du kan regne med to hele dages brug af mobilen uden noget pitstop ved stikkontakten.

Opladningen foregår med op til 45 watt, hvilket er sløvere end det, som særligt kinesiske mobilproducenter sigter efter – men hurtigere end hvad Apple eller Google leverer.

Med en 45+ watts oplader rækker det til at tanke to tredjedele op på en halv time. Alt rigeligt til mit brug, når nu driftstiden er så solid.

Mange S-tricks

Samsung S23 Ultra er en af de eneste telefoner på markedet med en indbygget pen, hvilket gør den oplagt til enhver med et behov for hurtigt at skrible noter eller til at tegne med.

S-penen, som på snedig vis kan gemme sig i mobilen, kommer dog med stadig flere features, som udnytter selskabets voksende økosystem.

Personligt er muligheden for nemt at skrive en note eller underskrive et dokument dem, som jeg har brugt mest, men jeg ser også et potentiale i, at S-pennen kan fungere til såkaldt ’lufthandlinger’ som er samsungsk måde at sige ’fjernebetjening’ – eksempelvis af kameraudløseren.

Og så skal det nævnes, at S-pennen fungerer i samspil med flere af Samsungs nyeste laptops og tablets, hvilket oftest er der, du får glæde af en pen takket være det større lærred.

Af andre notes-funktioner, der bør fremhæves, er selve håndskriftsgenkendelsen, den indbyggede oversætter og de enormt mange klippe/klistre muligheder, når der skal tages og noteres udsnit af hjemmesider, tekst eller fotos.

Samsung øvrige software er bygget ovenpå Android 13, men med meget mindre minimalistisk tilgang end man finder hos for eksempel Google og deres Pixel-mobiler.

Alt kan indstilles via en overflod af indstillingsmuligheder. Og så finder man enkelte tvivlsomme indspark her og der, såsom at pennen efterligner lyden af en blyant, der rammer papir eller nogle medfødte bloatware-apps.

Jeg vil gerne selv bestemme om Netflix eller Facebook skal installeres på min (dyre) mobil, tak.

Overlegent kamera

På bagsiden af S23 Ultra tårner tre store kameramoduler, flankeret af to små, som alle indikerer, at en kamera-konge er landet.

Ambitionerne synes da også at være til stede, da der diskes op med vilde 200 megapixels på hovedkameraet, to gange telezoom-moduler med op til 10 gange zoom og en ultravidvinkel til at runde foto og video-pakken af.

Sammen med Samsungs fotoekspertise og en vis portion AI-assistance, genererer den fotopakke resultater, som er spillevende.

Samsung har som så ofte hang til frodige farver og høj kontrast, som måske ikke altid er hel naturtro, men i det mindste er flatterende.

Skarpheden og detaljerne der hives ud af det 200 megapixel stærke modul er imponerende, om end den reelle opløsning er meget lavere.

Vil man have plakatstore fotoprints, tilbydes fotoentusiasterne en RAW-mode 50 megapixels fotos, som der kan arbejdes videre med.

Når det gælder telefoto, bør løfterne om 10 gange zoom tages med et gran salt, for mange af de små fine detaljer bliver gnidrede. Til gengæld er stabiliseringen blevet mere effektiv. En yderst vigtig egenskab, når der zoomes meget ind.

Når det bliver mørkt, kommer AI-evnerne og ’Nat-modus ’i spil og fjerner effektivt støj og rystelser. Igen er Samsung glade for farver og kontrast, hvilket klæder de fleste motiver.

Galaxy S23 Ultra byder også på fortrinlige videoevner, hvor både glimrende stabilisering og farverendering sikrer flotte resultater. Og skal det være ekstra skarpt er 8K også en mulighed.

Vil alt, kan alt

Samsungs Ultra-serie har altid sigtet efter at være det ypperste man kunne få i en telefon.

Sidste års S22 Ultra nåede dog at skuffe en del, da udviklingen var beskeden, nærmest ikke eksisterende i forhold til tidligere års model.

Meget af det er blevet rettet i år, hvor Samsung igen henter samtlige komponenter ved den øverste hylde i Android-land. Det resulterer i den ydelse, driftstid og fiffige pen-funktioner, som ikke har noget lige i Amdroid-verdenen.

Når kamerapakken samtidig er opdateret og priserne ikke er stukket af (modsat andre producenter), har Samsung skabt en ægte førertelefon.

Debutprisen på 10.999 kroner er en tusindlap dyrere end sidste år. Det kompenserer Samsung heldigvis for ved at byde på dobbelt så meget lager (256 gigabyte) og halvanden gange så meget hukommelse (12 gigabyte).

Netcompany A/S

Erfaren databasespecialist

Nordjylland

Politiets Efterretningstjeneste

Teknisk IT-sikkerhedsspecialist - Beskyt Danmark med os i PET

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Inside Sales Specialist

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

Kelly Lyng Luvigsen

VisionBird

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension